Hos mange lærere er der en udbredt følelse af, at man har gennemlevet syv magre år, siden såvel lærernes arbejdsvilkår som hele folkeskolen i 2013 blev radikalt forandret. Syv år, hvor kræfter uden for skolen tog styringen, såede mistillid om lærerprofessionen og stillede krav om mere undervisning for de samme penge. Lærerne kæmpede, men tabte.
Nu er lærernes håb, at de syv magre år vil blive fulgt af syv, om ikke fede, så dog samarbejdende år, hvor lærerne får mulighed for at gøre god undervisning bedre. Dét er i hvert fald den målsætning, som Danmarks Lærerforenings nyvalgte formand, Gordon Ørskov Madsen, sætter op for sit virke som lærernes nye førstemand.
”Det er en ny tid. Efter at vi lige siden konfliktsituationen i 2013 har kritiseret skolereformen, regeringsindgrebet, Kommunernes Landsforening og Finansministeriet, er der skabt et nyt momentum, et fælles fodslaw. Derfor forventer jeg, at meget nu bliver anderledes,” erklærer han.
Hvad er den største udfordring for folkeskolen lige nu, som du ser det?
”Den største udfordring har været, at skolen og lærerne blev styret oppefra, udefra og alle steder fra, så lærerne selv blev stækket i deres professionelle virke. Lærere er ikke blevet anerkendt som de eksperter i undervisning, de er. Derfor har man fundet det nødvendigt at styre med alskens elevplaner, afrapporteringer og nye tiltag. Store kommunale undervisningskoncepter er blevet sat i gang, uden at de havde rod i virkeligheden ude på skolerne, og på en måde, så man ofte går glip af alt det, lærerne kan bidrage med.”
Hvorfor tror du, at denne styring blev iværksat? Kunne det hænge sammen med, at lovgivere og kommuner ikke synes, at lærerne har leveret varen i form af en tilstrækkeligt god folkeskole?
”Jeg tror, det hænger sammen med nogle strømninger, der har været i hele den offentlige sektor, hvor der har været en styringsfilosofi ofte kaldet New Public Management. Men det er også et problem, at læreres uddannelsesniveau ikke er højt nok. Der er for eksempel for mange af dem, som underviser, der slet ikke har en læreruddannelse. I nogle kommuner er det mellem 15 og 20 procent af alle lærere.”
Hvad gør man ved det? Skal læreruddannelsen laves om, eller er problemet ikke også, at det er svært at gøre uddannelsen tilstrækkeligt attraktiv for dem, man gerne vil have til at være lærere?
”Vi skal have både lærernes uddannelse og lærernes efteruddannelse op på et højere niveau. Mange lærere egner sig egentlig godt nok til faget, men kommer alligevel til kort og lykkes ikke godt nok med deres undervisning. Det sker måske, fordi de ikke har lært tilstrækkeligt gode metoder, eller fordi besparelsen på den enkelte skole eller mængden af elever i klasseværelset gør det ekstra svært. Undervisning er en meget kompleks størrelse.”
Er det ikke også et problem, at lærere ofte bliver sat til at undervise i andre fag end dem, de har taget som linjefag på læreruddannelsen?
”Jo, men jeg synes også, det er et paradoks, at man hæfter sig så meget ved, hvor mange der er linjefagsuddannede lærere, når der er så mange lærere, som slet ikke har en læreruddannelse.”
Hvad var det for dig personligt, der bragte dig i retning af lærerfaget?
”Jeg har altid haft lyst til at arbejde med børn og unge, og samtidig har jeg haft en bred interesse for samfundet og lyst til at se ting forandre sig og udvikle. I skolen kan man opnå begge dele. Skolen er det sted, hvor vi udvikler os til mennesker. Lærere skal ikke kun lære børn nogle fag. Vi skal bruge undervisningen til at åbne verden, udvide horisonten og give dannelse videre til næste generation.”
Har du altid vidst, at du ville være lærer?
”Nej, jeg var én af dem, der ikke havde så travlt med at uddanne sig. Først havde jeg forskellige job i blandt andet en daginstitution og på en specialinstitution, derefter begyndte jeg at læse statskundskab på universitetet, men jeg savnede at have et nærvær med mennesker og skiftede derfor til læreruddannelsen.”
Du efterfølger Anders Bondo Christensen. Hvordan kommer lærerne til at opleve, at de nu har en ny formand, bortset fra, at du selvfølgelig er en anden person?
”Det er umuligt at følge efter Anders. Ingen kan eftergøre ham, der har været en toneangivende og meget dygtig formand i 18 år. Jeg hverken kan eller vil kopiere ham. Nu er det ganske rigtigt en anden person. Men det er også en ny tid. Vi har en aftale med kommunerne om at få skolen til at lykkes.”
Hvad skal der efter din egen mening til for, at du om et år vil kunne se tilbage og sige, at du er lykkedes med dit projekt?
”Hvis lærerne ude på skolerne oplever at være blevet sat mere fri. Hvis det lykkes at skabe støre tydelighed og gennemskuelighed om, hvilke opgaver den enkelte lærer skal prioritere. Og hvis det ikke længere opleves som lærerens eget ansvar at finde ud af at få det hele til at hænge skemamæssigt sammen. Og hvis folkeskolens lærere om et år er lidt mere tilfredse med deres arbejde, så vil jeg sige, at jeg er lykkedes som formand.”