Prøv avisen

Nye lærere frygter folkeskolen

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, kan godt genkende billedet af, at studerende kan frygte, hvad de skal ud i. Men hun understreger, at når man vælger at søge ind på læreruddannelsen, så er det for langt de flestes vedkommende ud fra en drøm om at blive lærer. Arkivfoto. Foto: Astrid Dalum/ritzau

I mange år har forskere beskrevet det chok, nye lærere får, når de møder skolens barske virkelighed. I ny undersøgelse giver lærerstuderende udtryk for, at bestemte skoler og kommuner har så barske forhold, at de på forhånd ved, de ikke vil arbejde der

Når nye årgange af lærere skal overtage undervisningen af Danmarks børn, bliver der hård kamp om jobbene på privatskoler, friskoler og bestemte folkeskoler, hvor eleverne har den bedste ballast med hjemmefra. Der er nemlig en række folkeskoler og kommuner i Danmark, hvor de lærerstuderende vurderer, at forholdene er så barske, at de slet ikke vil arbejde der.

Det siger Cecilie Munkholm Dall, der netop er blevet færdig som kandidat i sociologi fra Københavns Universitet på et speciale om lærerstuderendes forventning til deres kommende lærergerning. Specialet består af dybtgående, kvalitative interview med 14 udvalgte studerende fra de syv læreruddannelsesinstitutioner, der er i Danmark.

”Det mest overraskende for mig har været, hvor meget de studerende taler om, at arbejdet i folkeskolen er presset, stressende og hårdt,” siger Cecilie Munkholm Dall, som tilføjer, at dette indtryk af folkeskolen både baserer sig på de studerendes egne erfaringer fra praktik og vikariater, på hvad de har hørt fra lærere og på mediernes ofte problematiserende omtale af folkeskolen.

Effekten af dette syn på folkeskolen er, at mange vil foretrække et job på en privatskole, fordi de forventer, at chancen for at kunne komme igennem med det faglige er størst her. Men eftersom der i øjeblikket er stillinger svarende til cirka 40.000 årsværk i folkeskolen mod kun cirka 7000 årsværk i privatskoler og friskoler, er de studerende klar over, at et folkeskolejob kan være det, der kan lade sig gøre.

”Når jeg taler med studerende fra større jyske byer, kan de præcist sige, hvilke skoler de ville vælge, og hvilke de aldrig ville søge job på. Og i hovedstadsområdet gør det samme sig gældende med kommuner. Typisk er der vestegnskommuner, som ikke har nogen interesse, mens et job i en af kommunerne nord for København er en mulighed. De studerende taler ret åbent om, at de vil undgå nogle bestemte skoler, hvor tonen er hård og eleverne ikke har nok ballast med hjemmefra,” forklarer Cecilie Munkholm Dall, der efter endt uddannelse er blevet ansat som konsulent i Danmarks Lærerforening.

I mange år har skoleforskere beskæftiget sig med fænomenet ”praksis-chok”, som dækker over den oplevelse, den nyuddannede lærer får i mødet med virkeligheden på en skole, hvor disciplinære problemer eller andre praktiske udfordringer viser sig, som ikke var forudset. Det findes endnu, men måske har de seneste års debat om skolen også ført til, at praksis nogle steder forventes at være værre, end den er, vurderer Martin Bayer, som er forskningschef ved professionshøjskolen UCC i København og i mange år har forsket i lærerstuderendes syn på deres fremtidige job.

”Det er min erfaring, at mange studerende har fulgt debatten om folkeskolen de senere år og frygter, hvad det er, de skal ud i. Det er også mit indtryk, at denne frygt medvirker til, at ansøgertallene til uddannelsen er stagneret,” siger forskningschefen, som netop har udgivet bogen ”Person, pædagogik, profession og forskning” om læreruddannelsen, som efter hans opfattelse er for præget af et syn på lærergerningen som noget, man er født til, frem for noget, man lærer at mestre.

Han ser et problem i den udbredte forestilling om, at selve ens person er altafgørende, at man skal være ”den fødte lærer”, og at selve uddannelsen kun ses som et supplement og et pejlemærke for, om man kan klare jobbet.

”Jeg tror, der er brug for at uddanne og efteruddanne de kommende lærere bedre. En mulighed kunne være et turnusforløb, ligesom vi kender det fra lægefaget, hvor man kommer rundt og prøver forskellige jobsituationer af for at få et mere realistisk indtryk af virkeligheden, samtidig med at man stadig er i en læreproces. Som det er i dag opleves mødet med virkeligheden meget ensomt af nye lærere,” siger Martin Bayer, som konkret har foreslået en femårig læreruddannelse med ekstra tæt forbindelse til praksis.

”Jeg ved, det er en stor udgift, men hvis folkeskolen er en af samfundets vigtigste institutioner, forekommer det mærkeligt, at læreruddannelsen ikke er fulgt med den generelle udbygning af uddannelsesniveauet i Danmark de seneste 30 år,” siger han.

Formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Jenny Maria Jørgensen, kan godt genkende billedet af, at studerende kan frygte, hvad de skal ud i. Men hun understreger, at når man vælger at søge ind på læreruddannelsen, så er det for langt de flestes vedkommende ud fra en drøm om at blive lærer.

”Jeg kan godt forstå, hvis der er en bekymring for, at bestemte skoler og kommuner vil blive fravalgt. Men rigtig mange vil gerne ud og arbejde i folkeskolen,” siger Jenny Maria Jørgensen, som modsat Martin Bayer mener, at det personlige element fylder for lidt på læreruddannelsen:

”For mange lærerstuderende opleves studiet kun som en gennemgang af alt det faglige, mens det at føre teorien ud i praksis bliver noget, vi selv må finde ud af. Der er brug for en bedre kobling.”