Prøv avisen

Lærerstuderende undervises kun 11 timer om ugen

Opgørelse fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse viser også, at de studerende i gennemsnit bliver undervist 11 timer om ugen. Til sammenligning går elever i 8. og 9. klasse ifølge Undervisningsministeriet i skole 35 timer om ugen inklusive pauser. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

En ny evaluering af læreruddannelsen viser, at de studerende har få undervisningstimer og samlet kun bruger mellem 20 og 25 timer om ugen på deres studie

Den 23-årige lærerstuderende Andreas Mejlhede har 12 timers undervisning om ugen. Dertil kommer studietid med læsegruppen, der i øjeblikket foregår torsdag eftermiddag. Mandag og onsdag er skemafri. Han går på sjette semester og er en af de 2000 lærerstuderende på Campus Carlsberg i København, hvor han har matematik, engelsk og kemi-fysik som linjefag. At han har så få undervisningstimer, undrer ham dog.

”Det kan ikke passe, at jeg som studerende på tredje år kun har 12 undervisningstimer om ugen med en lærer. Selvfølgelig skal vi arbejde i studiegrupper, men relationen til lærerne er meget essentiel for at udvikle sig fagligt og føle en tilknytning til uddannelsen. Den korte undervisningstid betyder, at mange studerende har erhvervsarbejde, og for nogle er konsekvensen, at de ikke er en del af studiemiljøet,” siger Andreas Mejlhede, der selv arbejder 10 timer om ugen som lærervikar og desuden er aktiv i Lærerstuderendes Landskreds.

Andreas Mejlhedes kritik rammer et ømt punkt i debatten om læreruddannelsens kvalitet. Da læreruddannelsen blev ændret i 2013, blev der lagt vægt på, at uddannelsen skulle være et fuldtidsstudie med en studieaktivitet på 43 timer om ugen.

En ny evaluering fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse viser, at de lærerstuderende på fjerde år i gennemsnit bruger 25 timer om ugen på studieaktiviteter, som både tæller undervisning, forberedelse og andre aktiviteter.

Opgørelsen viser også, at de studerende i gennemsnit bliver undervist 11 timer om ugen. Til sammenligning går elever i 8. og 9. klasse ifølge Undervisningsministeriet i skole 35 timer om ugen inklusive pauser.

Professor Jens Rasmussen fra Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, mener, at tallene afspejler mange års økonomisk udsultning af læreruddannelsen.

”Der er plads til, at de studerende kan tage to uddannelser eller flere linjefag, når de ikke bruger mere tid på uddannelsen. Det er et problem, at der ikke er flere konfrontationstimer, hvor lærere og elever sammen driver undervisning. Alt for meget overlades til de studerende selv,” siger Jens Rasmussen.

Han understreger, at læreruddannelsen netop ikke er et universitetsstudie med meget selvstudium og høje eksamenskrav.

Jens Rasmussen peger på, at læreruddannelsen i erkendelse af de få undervisningstimer har udviklet en særlig studieaktivitetsmodel, der skal få arbejdsugen op på omkring 40 timer.

”Men den model har åbenbart ikke virket tilstrækkeligt. Vi er ikke et sted, hvor udviklingen på læreruddannelsen går den rigtige vej. Ansøgertallet falder, og frafaldet på uddannelsen er stabilt højt på omkring 40 procent,” siger Jens Rasmussen.

Institutchef Lars Breinholt Søndergaard fra læreruddannelsen ved professionshøjskolen UC Syd i Sønderjylland medgiver, at de lærerstuderendes studieaktivitet ikke er tilfredsstillende. De sønderjyske lærerstuderende har ifølge opgørelsen landets højeste studieaktivitet med 14 ugentlige undervisningstimer og i alt 29 studieaktive timer.

”Vi gør, hvad vi kan under de givne rammer, og det faglige niveau hos de studerende er for opadgående i forhold til for nogle år siden. Men jeg ville da knuselske, hvis vi kunne give de studerende mere undervisning,” siger Lars Breinholt Søndergaard og henviser til, at regeringen hvert år pålægger professionshøjskolerne at spare to procent.

Lars Breinholt Søndergaard fortæller, at læreruddannelsen er blevet markant ændret de sidste 20-30 år.

”Vores gamle personalelister viser, at der var flere ansatte på seminariet i Ribe, end der i dag er på læreruddannelsen i Haderslev og Esbjerg tilsammen, og de studerende havde mange flere undervisningstimer. Til gengæld er styringen i dag nok strammere i forhold til fravær og aflevering af opgaver,” siger Lars Søndergaard Breinholt.

Lis Madsen, der er institutchef for læreruddannelsen på Campus Carlsberg og formand for læreruddannelsens ledernetværk, er enig i, at der er for lidt undervisning. Hun peger samtidig på, at der er sket en forøgelse af timetallet siden 2013.

”Vi ville gerne give de studerende flere timer, men vi er oppe mod nogle store sparekrav,” siger Lis Madsen, der advarer mod at hænge sig for meget i eksakte tal for de studerendes undervisning.

”Det er ekstremt svært at gøre op, for der foregår mange forskellige aktiviteter som for eksempel projektuger og eksamensarbejde. Vi arbejder med en række tiltag for at forbedre arbejdsindsatsen,” siger Lis Madsen og henviser til, at netop studieaktivitet indgår i de 10 ambitioner for læreruddannelsen, som professionshøjskolerne lancerede i foråret. Hun understreger, at læreruddannelsen generelt er langt mere selvstændig og akademisk krævende end for 30 år siden.

Andreas Mejlhede skønner, at han bruger i alt 20-25 timer ugentligt på studiet inklusive lektier. På de semestre, hvor han er i praktik i folkeskolen, er timetallet højere, og han har travlt:

”Det giver ikke mening, at vi har så lidt undervisning, hvis vi skal blive gode lærere. Hvis læreruddannelsen skulle være et fuldtidsstudie, ville det kræve, at jeg læste ekstra bøger eller lavede observationer i folkeskolen, som ikke er en del af pensum. Det kan jeg selvfølgelig godt, men lad os være ærlige. Det er ikke sådan, studerende normalt arbejder.”