Gymnasieelevers formand: ”At læse har sat tingene lidt i perspektiv”

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Ingrid Kjærgaard holder fast i, at det bliver bedre på den anden side. Skønlitteraturen har været en stor hjælp, når det hele er blevet lidt for hårdt

19-årige Ingrid Kjærgaard er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun synes, at nedlukningen giver et nyt rum for at tale sammen. – Foto: Emma MacLean Sinclair.
19-årige Ingrid Kjærgaard er formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Hun synes, at nedlukningen giver et nyt rum for at tale sammen. – Foto: Emma MacLean Sinclair.

Hvad er det værste ved den her tid?

Jeg holder sabbatår lige nu, og det er ikke det sabbatår, som jeg havde håbet på. Det samme kan jeg mærke hos mine venner. Der er kommet en mathed blandt os. Den umidelbare skuffelse har lagt sig, og nu er folk bare lidt modløse. Man er ikke en gang rigtig vred eller rigtig skuffet. Nu er man bare lidt trist og har ikke rigtig nogen kampgejst. Jeg skulle have arbejdet i DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, red.) uanset hvad, men jeg havde glædet mig til at hænge ud med mine venner. Nu kan man ikke mødes over en øl og høre, hvad de andre laver, og man kommer hurtigt meget langt væk fra hinanden, når man ikke har mulighed for at mødes engang imellem og høre, hvordan det går.

Hvad er det bedste ved den her tid?

Jeg har været meget sammen med min roomie, fordi der ikke har været andet at lave. Så jeg synes, det bedste er, at man har fået et tættere forhold med dem, man trods alt har ses med. Under den første nedlukning var det primært min familie, fordi jeg boede hjemme. Og nu er det så min roomie og den håndfuld mennesker, jeg har set, som jeg er blevet tæt med på en anden måde. Både fordi der ikke er andet at lave, men også fordi man er i noget, som er svært og uoverskueligt sammen. Det giver en særlig stemning og et andet rum for at tale om noget.

Nævn en bog, en film eller en anden kulturoplevelse, som har gjort indtryk på dig under pandemien.

Jeg har læst ”Drageløberen” af Khaled Hosseini og ”Alt det lys vi ikke ser” af Anthony Doerr, og det har sat tingene lidt i perspektiv. Jeg synes ikke, man skal negligere, at det er helt vildt hårdt som individ og som samfund at gå igennem den her krise. Men jeg synes, at det at læse om større kriser og om civilsamfund, som gennemgår en krig, sætter tingene lidt i perspektiv. Det lyder lidt klichéagtigt, men jeg synes, det har været meget rart at mærke det også. For det her bliver helt tydeligt bedre på den anden side. Det bliver altså bedre om et par måneder – også selvom det bliver nogle hårde måneder.

Hvilken ændring i dit liv eller dine vaner vil du bevare efter corona?

Jeg er begyndt at løbe, fordi man sidder så meget stille. Jeg har ikke løbet før og begyndte først på det umiddelbart efter sidste nedlukning. Det er jeg blevet rigtig glad for, og nu er jeg kommet ind i en rutine. Man bliver hurtigt fanget foran skærmen en hel dag i den her tid, så jeg synes, det er rigtig rart at komme lidt ud.

Hvad er det bedste råd, du vil give til andre for at komme igennem coronatiden?

Jeg snakkede faktisk med min veninde om det for nylig, fordi hun var blevet smittet med corona og havde fået et godt råd af sin far. Man skal spørge sig selv: ”Hvad har jeg aldrig tid til normalt?”, og så gøre det nu. Min veninde skulle godt nok isolere sig på sit værelse, men jeg synes godt, at man kan bruge det råd ud over det. Man skal fokusere på at gøre det, man ellers aldrig ville få gjort. Det kan være at læse en masse bøger eller at se de dokumentarfilm, man altid gerne har villet se. Men det kan også bare være sådan noget som at få ryddet op på sin computer. Så føler man, at man får et eller andet ud af at være lidt begrænset, og der er alligevel ingen andre, der har lavet noget federe i mellemtiden.