Jordbærrene hænger i store klaser på Stengårdens marker i Nordsjælland. Kål, rødbeder, kartofler og majs, der led under sidste års tørke og forrige års heftige regn, står godt på grund af den våde og kølige forsommer. Bag et trådhegn foran en stor hal bygget af træ går 3000 brune høns.
Direktøren for landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, Anne Arhnung er på markvandring i forbindelse med et sommermøde på Elisabeth og Jens Otto Rasmussens 100 hektar store økologiske gård i Nordsjælland. Ægteparret kvittede i sin tid deres jobs som kemiingeniører og har drevet gården siden 1996. De dyrker godt 100 forskellige afgrøder. Størstedelen sælges fra gårdbutikken, der er indrettet som et lille supermarked. Kunderne er nordsjællændere, som gerne betaler ekstra for lokalt dyrkede økologiske fødevarer. Sprøjtegifte er bandlyst, og det er hårdt arbejde at så, høste og holde fugle, ukrudt og skadedyr på afstand. De seks ansatte samt tilrejsende unge frivillige fra hele verden hjælper til, og markerne luges med håndkraft.
For direktøren for Landbrug & Fødevarer, den snart 50-årige Anne Arhnung, er Stengården i Nordsjælland et bud på, hvordan en lille del af fremtidens landbrug kan se ud. I dag fejrer Landbrug & Fødevarer, tidligere Landbrugsraadet, 100-årsjubilæum. Dagen er for Anne Arhnung en anledning til at kigge både tilbage og frem. I 1919 var der omkring 200.000 gårde, og dansk landbrug gennemgik en transforma- tion, hvor godser blev udstykket til tusindvis af mindre bedrifter. I dag er behovet for transformation lige så åbenlyst. De knap 27.000 danske landbrugsbedrifter – hvoraf de godt 10.000 drives af fuldtidslandmænd – står for over en femtedel af den danske udledning af drivhusgasser. Landbrug & Fødevarers mål er, at landbruget skal være klimaneutralt senest i 2050, hvilket vil sige, at landbruget ikke udleder flere drivhusgasser, end det optager. Men spørgsmålet er, hvordan udledningen kan begrænses, og om Danmark stadig kan eksportere svinekød til kineserne og samtidig sænke klimaaftrykket.
Anne Arhnung har været administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer siden efteråret 2018. Hun overtog direktørposten efter Karen Hækkerup, der inden topjobbet i landbruget var socialdemokratisk justitsminister.
Anne Arhnungs egen baggrund er præget af opvæksten på godset Fuglsang på Lolland, som hendes forældre og før dem bedsteforældrene havde forpagtet.
Hun beskriver sig selv som et naturbarn med halm i håret, der elskede at følge sin far i stalden og på markerne.
”Et gods var dengang en relativt stor arbejdsplads, hvor der kom mange forskellige mennesker og nogle gange også mennesker, der havde det svært. Mine forældre var meget rummelige og mente, at man skulle tage sig af andre mennesker. Som barn mødte jeg både landstrygeren, der tog ophold om vinteren, og nogle af de mennesker, der havde været feriebørn hos mine bedsteforældre,” siger Anne Arhnung.
Efter studentereksamen tog Anne Arhnung landbrugets grunduddannelse. Derefter begyndte hun at læse jura, blandt andet fordi hendes forældre syntes, at hun burde gå ind i et sikkert erhverv. Hun betegner det som en tilfældighed, at hun som ny- uddannet fik job i Landbrugsraadet i 1996. Her har hun arbejdet lige siden.
”Det kan virke lidt gammeldags at blive inden for samme organisation i mange år, men jeg har hele tiden fået nye opgaver, og i mit nuværende job er det en fordel, at jeg kender mange mennesker og arbejdsgange,” siger Anne Arhnung.
Hun har bevaret den praktiske tilknytning til landbruget. Hendes mand, Niels Dengsø Jensen, er formand for DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) og driver gården Skralborg nær Viborg, og ægteparret tilbringer mange weekender der.
”Vi mærkede også tørken sidste år. Noget af det værste, man kan komme ud for som landmand, er, at ting ikke gror, som de skal. Det gør noget ved én rent følelsesmæssigt,” siger Anne Arhnung.
Hun mener, at klimaproblemerne i landbruget kun kan løses ved udvikling af ny teknologi, reduktion af madspild og nye måder at producere på.
”Vi har i vores klimavision fremlagt metoder og teknikker, der kan føre til en halvering af landbrugets klimaaftryk. I løbet af de kommende 30 år vil verdens befolkning gå fra 7 til 10 milliarder mennesker, og vi skal brødføde mange flere mennesker. Danmark er en lille brik i det store spil, men vi har en af de mest bæredygtige landbrugsproduktioner i hele verden, så hvorfor skulle vi overlade eksporten til andre lande med mindre klimavenlige produktioner? Det er en bunden opgave at finde løsninger på klimaproblemet. Omvendt er det utopi at tro, at vi kan leve i en verden uden kød, for middelklassen i Asien og Afrika efterspørger kød, mens forbrugere i de vestlige lande nok vil begrænse kødforbruget,” siger Anne Arhnung.
Sidste års tørke kostede danske landmænd fire til fem milliarder kroner, og tørken var ifølge Anne Arhnung med til at øge bevidstheden om klimaforandringerne.
”Tørken kom efter et år, hvor det hele regnede væk, og høsten var rigtig dårlig. Når man det ene år oplever, at afgrøderne regner væk, og at de næste år tørrer ud, så er det med til at øge bevidstheden om, at der sker noget med klimaet. Når der ikke er noget at høste, bliver man skræmt. Hvis vi kommer til at opleve noget tilsvarende de kommende år, så vil det blive sværere at være landmand,” siger Anne Arhnung.
Direktøren for Landbrug & Fødevarer medgiver, at det svære ved klimadebatten er, at det er umuligt at spå om, hvordan samfundet ser ud om 20-30 år. Hun tror, at dansk landbrug i 2050 vil se helt anderledes ud end i dag. Teknologi, som for eksempel droner, kan udnyttes til at gøde og vande mere præcist. Der vil komme nye metoder og nyt foder til at begrænse køernes udslip af metan, der er et stort klimaproblem. Måske skal køerne ligefrem udstyres med særlige hjelme. Græs skal raffineres til svinefoder, så import af sojafoder kan undgås. Der vil blive flere store landbrug, men også flere mindre landbrug med fremstilling af lokale fødevarer.
Anne Arhnung forklarer, at landbrugets rolle i samfundet er en anden, end dengang godsejer H.O.A. Kjeldsen var Landbrugsrådet markante præsident fra 1979 til 1995, og landmændene var kendt for at afvise enhver kritik af miljøbelastninger.
”Landbruget har stadig stor indflydelse. Men i forhold til H.O.A. Kjeldsens tid er vi blevet mere bevidste om, at vi er afhængige af omverdenens accept for at drive fødevarevirksomheder. Tidligere sagde landbruget ofte nej til forandringer. I dag er vi blevet bedre til at lytte. Det er blevet en anden verden, end dengang store dele af samfundet arbejdede i eller havde berøring med landbruget. Derfor har vi arbejdet for en større åbenhed i forhold til samfundet. Jeg vil gerne være med til at genskabe en stolthed af den måde, vi producerer fødevarer på i Danmark. Vi skal stadig have bevidstheden om, at Danmark er et landbrugsland, og vi skal samarbejde med andre organisationer,” siger Anne Arhnung.
Hun henviser til, at Landbrug og Fødevarer tidligere på året udsendte et oplæg sammen med Danmarks Naturfredningsforening, der foreslår en hurtig begrænsning i landbrugets udledning af drivhusgasser på 10 procent og udlægning af nye naturområder på et areal svarende til to gange Falsters størrelse.
På Stengården er markvandringen på de seks hektar med grøntsager ved at være forbi. Omkring 50 mennesker – de fleste økologiske landmænd – samler sig i et skråloftet mødelokale over gårdens café for at diskutere bæredygtighed og økologi.
Anne Arhnung fremlægger i sit oplæg FN’s verdensmål, hvoraf et af de vigtigste er at afskaffe sult. Hun argumenterer derfor for, at Danmark fortsat skal være med til at brødføde verden.
En kvinde i salen indvender, at ordet ”brødføder” er misvisende. Danmark ”brødføder” ikke, men ”kødføder” i stedet, mener hun.
”Det kan ikke være rigtigt, at vi skal sende kød til den anden side af kloden, hvis vi samtidig skal redde klimaet,” lyder kritikken.
På den måde står to af klimadebattens uenigheder skarpt i lokalet.
Kød er ifølge Anne Arhnung et af de emner, der meget ofte skaber debat. Men hun møder efterhånden ingen landmænd, der benægter de menneskeskabte klimaforandringer.
”I den forbindelse er det ikke så interessant at tale om økologi eller ikke økologi, for både økologiske og konventionelle landmænd skal nedbringe deres udslip af drivhusgasser,” siger Anne Arhnung.
I debatten er landmændene gang på gang blevet kritiseret for, at omstillingen ikke går hurtigt nok. Men den kritik afviser Anne Arhnung. Hun henviser til, at landbruget allerede har reduceret udledningen af drivhusgasser med 16 procent fra 1990 til 2016 samtidig med, at produktionen af landbrugsvarer er steget:
”Vi har allerede plukket de lavthængende frugter, og det betyder, at de næste skridt bliver sværere at løse. Koens fordøjelse kan ikke bare stoppes fra den ene dag til den anden. Det kræver hårdt arbejde og ikke mindst tid.”
