Det vakte stor opmærksomhed, da det i sommer sidste år kom frem, at landets første muslimske gymnasium ville åbne i august samme år.
Siden har der været stille om Hindholm STX, der er beliggende mellem Næstved og Slagelse. Nu viser det sig, at gymnasiet ligesom en række friskoler, menigheder og én efterskole er ejet af Dikev Fonden, som har tråde til den islamistiske Milli Görüs-bevægelse. Det viser et opslag i Tinglysningsrettens åbne søgeværktøj.
Samtidig fremgår det af gymnasiets vedtægter, at Dansk Islamisk Trossamfunds (DIT) hovedbestyrelse udpeger tre medlemmer til bestyrelsen for skolen. DIT er en del af Milli Görüs-bevægelsen, som af den tyske efterretningstjeneste konsekvent er blevet betegnet som en islamistisk bevægelse, hvor ekstreme synspunkter florerer. Senest i efterretningstjenestens rapport for 2016.
I Danmark skriver DIT på sin hjemmeside, at muslimer ikke skal omgås og leve som ”vantro”.
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lægger nu op til øget opmærksomhed med skoler som Hindholm STX, der har forbindelse til islamistiske bevægelser.
”Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke ønsker antidemokratiske skoler eller uddannelser, og ønsker ikke at understøtte dem med danske skattekroner. Vi skal have skoler, der overholder de danske retsprincipper og de frihedsrettigheder, som vores samfund og uddannelsesinstitutioner er baseret på. Derfor er det klart, at vi skal være opmærksomme på de skoler, der ikke allerede er under tilsyn,” siger Merete Riisager.
Socialistisk Folkeparti (SF) ønsker ny lovgivning på baggrund af artiklerne om forbindelsen mellem Milli Görüs-bevægelsen og skolerne.
”Jeg synes, at det er et enormt stort problem, at vores grundskoler og gymnasier på den måde kan støttes af fonde og organisationer, vi ikke kender til. Jeg er normalt ikke en, der trækker lovgivningskortet, men det her, synes jeg, vi skal have en lovgivning imod. Vi skal have kappet båndene mellem islamistiske bevægelser og skolerne,” siger SF’s undervisningsordfører Jacob Mark.
Socialdemokratiet vil på baggrund af de beskrivelser af tyrkisk overvågning i Danmark og de nye oplysninger, som Kristeligt Dagblad på det seneste har draget frem om Milli Görüs’ tilknytning, kalde undervisningsminister Merete Riisager i samråd. Det fortæller partiets friskoleordfører Lars Aslan Rasmussen.
”Det er smadderubehageligt, at ministeriet har tilladt bevægelsen at ekspandere på den måde i Danmark. Med bevægelsens syn på demokrati er det dybt bekymrende. Det er jo både et gymnasium, skoler og moskéer og mange unge, der blandes ind i det her,” siger han.
Forsker Jakob Lindgaard fra Dansk Institut for Internationale Studier har studeret Milli Görüs-bevægelsen i Europa og tør ikke ligesom Lars Aslan Rasmussen konkludere, at der er tale om en ekspansion af bevægelsen i Danmark.
”Men hvis der er tale om en ekspansion af Milli Görüs, kunne det sagtens have med den tyrkiske stats opgør med Gülen-bevægelsen at gøre. Gülen-bevægelsen har også haft mange foreninger i Danmark, og det er sandsynligt, at Milli Görüs og Diyanet (det tyrkiske religionsministerium, red.) vil gøre et stort arbejde for at få presset Gülen-foreningerne i bund og stille deres egne alternativer til rådighed for den tyrkiske diaspora i Danmark,” vurderer Jakob Lindgaard.
Når man ser et overlap mellem foreninger, skoler, menigheder og Dikev Fonden, er det helt i tråd med andre tyrkiske foreninger i Danmark, vurderer han:
”De forskellige størrelser lige fra skoler over medier, rejsebureauer, forretningsnetværk og socialhjælpsgrupper til moskéer og kulturforeninger er ofte ledet og/eller bemandet af den samme kreds af mennesker. Det har noget med en stor grad af intern tillid sammenkoblet med en meget lav grad af ekstern tillid at gøre. Og så selvfølgelig, at vi her stadig har med nogle relativt små grupperinger at gøre.”
Inden for de senere år er der ifølge fremtrædende forskere sket en forbrødring mellem Milli Görüs-bevægelsen og Diyanet-moskéerne, der er tæt knyttet til den tyrkiske regering og præsident Erdogan, fortæller Jakob Lindgaard.
”Ideologisk repræsenterer Milli Görüs i dag en linje, der lægger sig meget tæt op ad den tyrkiske regeringsleder Recep Tayyip Erdogans blanding af konservativ islam og tyrkisk nationalisme. Indenrigspolitisk ses det via implementering og favorisering af konservative religiøse værdier i skolesystemet, men uden henvisning til religiøs lovgivning i grundloven eller andet. Udenrigspolitisk ses via åben støtte til grupper som det Muslimske Broderskab i Egypten og Hamas i Gaza,” påpeger han.
Pola Rojan Bagger, mellemøstanalytiker for Mellemfolkeligt Samvirke, har fulgt Milli Görüs-bevægelsen i Tyrkiet. Han oplever også, at der er sket en tilnærmelse mellem Erdogans AKP-Parti og Milli Görüs-bevægelsen efter årtier, hvor de agerede hver for sig.
Og historisk giver det også god mening, siger Pola Rojan Bagger.
”Som bevægelse er Milli Görüs den første og største islamistiske bevægelse. Det er den, som Erdogan er født ind i politisk. I starten af 00’erne måtte AKP og Erdogan bryde med bevægelsen og den ultrakonservative Erbakan for som regeringsparti at kunne nærme sig midten og nærme sig Vesten. AKP havde behov for at starte på ny som et mere moderne parti med EU-støtte, som Milli Görüs altid har været imod,” siger Pola Rojan Bagger og nævner, at AKP med en tiltagende kritisk tilgang i forhold til vesten og demokratiske spilleregler igen har nærmet sig Milli Görüs-bevægelsen.
”Særligt bruddet med Gülen-bevægelsen har betydet, at man måtte slå nye rødder i det konservative Tyrkiet og genetablere sin position i det, jeg betegner som det mørke Anatolien, der aldrig har brudt sig om europæere, men betragter den vestlige verden som et jødisk komplot. Og det er netop det verdenssyn, som Milli Görüs abonnerer på og kommer fra,” siger Pola Rojan Bagger.