Landsbyskoler får selvstændigheden tilbage

Gennem de seneste 10 år er mange små skoler lagt sammen i større enheder. Men folkelig modstand gør i øjeblikket, at flere af de fusionerede grundskoler bliver sig selv igen. I de små samfund glæder man sig, men fagligt ærgrer det professor i undervisning

Det var længere skoledage, faldende elevtal, effektivisering og højere krav til linjefag, som gav argumenterne for at lægge rigtig mange af landets landsbyskoler sammen i ”Syd- og Nord”-afdelinger.
Det var længere skoledage, faldende elevtal, effektivisering og højere krav til linjefag, som gav argumenterne for at lægge rigtig mange af landets landsbyskoler sammen i ”Syd- og Nord”-afdelinger. . Foto: Malene Anthony Nielsen/Ritzau Scanpix.

Til august bliver flere skoler i landet igen selvstyrende – i stedet for at være ”afdelinger”, som må deles om samme ledelse og faglærere.

Skolesammenlægningerne har nemlig ikke fungeret godt alle steder, og især små bysamfund har følt, at de mistede ejerskabet og nærheden til den lokale skole.

Det betyder blandt andet, at Sydskolen Afdeling Vig får både sin overbygning og sit gamle navn, Vig Skole, tilbage til årets skolestart.

Her i Odsherred var det et enigt byråd, der stemte for, at to store skoleenheder nu må deles op i fire, og heraf bliver Vig og Højby Skole helt sig selv igen.

Byrådsmedlem Hanne Pigonska (V), som er medlem af kommunens børne- og uddannelsesudvalg, vil ikke bruge ordet ”fejl” om, at kommunen de seneste fem år har brugt mange penge og kræfter på at lægge alle landsbyskolerne sammen.

”Men når vi nu laver det om igen, er man nødt til at anerkende, at det ikke var den rigtige beslutning,” siger hun.

Idéen bag skolesammenlægningerne var at lave store, stærke enheder, der kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men resultaterne har ikke kunnet aflæses, heller ikke i elevernes karakterer. Og mange forældre har været imod, oplyser Hanne Pigon-ska, som sammen med resten af sit parti stemte for Enhedslistens forslag om at gøre samtlige kommunens otte skoler selvstændige igen.

Det forslag faldt, men fire bliver altså helt eller delvist frie igen.

Tendensen med, at skoler løses fra hinanden igen, fordi de store enheder viste sig ikke at fungere, ses i flere kommuner.

I Dragør ved København oplevede man således lærerflugt og forældreprotester, da Dragør Skole og Nordstrandskolen blev til ”Syd- og Nord”-afdelinger med fælles ledelse. De to skolers kulturer er nemlig meget forskellige, og så følte lærerne på den ene skole, at det var svært at komme igennem til den øverste ledelse, som sad på den anden.

Derfor modtager de to Dragør-skoler fra august nok en gang elever under egne navne og med hver sin ledelse.

Ligeledes fra august vender samtlige fem skoler i Halsnæs tilbage til deres gamle jeg og bliver én skole pr. matrikel.

Det gik socialdemokraten Steffen Jensen ligefrem til valg på, og med det vandt han i 2017 borgmesterposten i den lille nordvestsjællandske kommune.

Det var længere skoledage, faldende elevtal, effektivisering og højere krav til linjefag, som gav argumenterne for at lægge rigtig mange af landets landsbyskoler sammen i ”Syd- og Nord”-afdelinger. Og tendensen med at skille dem igen bekymrer Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

”Set fra et fagligt synspunkt er det ikke godt, fordi man risikerer at give køb på niveauet for at bevare den lille skole. Jeg har selv undervist et sted, hvor hver lærer måtte tage en hel vifte af fag, og det giver ikke den samme faglighed i undervisningen,” siger Niels Egelund, der også har sociale indsigelser.

”Hvis der kun går 12-14 børn i en klasse, kan det være svært at finde nogen, man passer sammen med,” siger professoren, som til gengæld godt forstår, at mange små samfund har følt, at man fjernede byens nerve, når den lokale skole enten lukkede eller blev lagt sammen med andre.

Formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening Jeanette Sjøberg er dog ikke enig i, at fagligheden vil lide under, at små skoler igen bliver selvstændige.

”Skolestrukturen med én ledelse for flere enheder har været en måde at effektivisere driften, den øvelse er gjort rigtig mange steder i landet. Men nu er vi så begyndt at høre, at nogle kommuner går tilbage til den gamle ordning, og det kan der for mig at se være mange gode grunde til: En lokal skole er uhyre vigtig for små samfund, en nærværende ledelse er meget vigtig for lærerne. Og så tror jeg, det er ved at gå op for nogle lokalpolitikere, at omkostningerne måske er større end fordelene,” siger hun.

”Jeg tror ikke på, at niveauet er lavere på en lille skole. Det har heller ikke været fagligheden, der har været i fokus ved sammenlægningerne, men besparelser på ledelse og overbygninger,” siger Jeanette Sjøberg, som mener, at det er ”ganske fornuftigt at gå tilbage til selvstændige skoler, når man kan se, at det, man har gjort, ikke var det rigtige”.

På 10 år – mellem 2007 og 2017 – er antallet af skoler og specialskoler i Danmark reduceret med i alt 356.