Prøv avisen

Landsbytosser og lokalpatrioter kæmper mod strømmen

– Illustration: Helle Scheffmann.

Ved kommune- og regionsrådsvalget stiller 191 lokallister op, og mange af dem repræsenterer blot en mand eller kvinde. Andre er generalprøver på et landspolitisk gennembrud, og endnu andre bæres af tværpolitiske og lokale mærkesager. Fælles er de dog om at have det svært mod de etablerede partier

Er der stemmer i spildevand og kloakker?

Det mener Alice Broer-Hansen fra Ulstrup i Favrskov Kommune. I dag prøver hun at blive valgt til kommunalbestyrelsen på sin egen liste, Spildevandslisten. Og den er god nok. Listen er optaget af at få styr på kommunens kloak- og spildevandssystem.

Hvor andre kommunalpolitikere op til valget i dag har talt om børnehaver, ældrepleje, skatter og økonomi, har Alice Broer-Hansen forsøgt at komme til at tale med vælgerne om det, man måske et glimt i øjet kunne kalde et undergrundsemne. Hvilket så i øvrigt også skal vise sig at handle om økonomi, men det vender vi tilbage til.

LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på

Spildevandslisten er en af de 79 lokale lister til dagens kommunal- og regionsrådsvalg, som udmærker sig ved kun at stille med én kandidat. 76 stiller op i kommunerne og tre i regionerne.

Naturligvis findes der også kommuner, hvor kandidater fra landsdækkende partier er ene om at kæmpe for deres parti, men de kandidater kan glæde sig over at have partifæller andre steder i landet.

Sådan er det ikke for kommunalvalgets lykkeriddere, der mod meget hårde odds forsøger at komme i kommunalbestyrelsen eller i regionsrådet. De har sjældent nogen organisation bag sig eller store budgetter at føre valgkamp på.

Og de kan have svært ved at trænge igennem, hvis ikke lige den lokale avis eller den lokale radiostation synes, at listens navn eller budskab er så tilpas sært, at det kan give omtale.

LÆS OGSÅ: Tænk dig om før du ikke stemmer

I DRs store kommunalpolitiske debat søndag aften forsøgte John Erik Wagner fra Velfærdslisten i København iført cowboyhat at gøre opmærksom på lokallisternes besvær med at blive hørt. Selvom han ikke var inviteret til at sidde i panelet, gik han op på scenen og protesterede højlydt over, at lokallisterne ikke var repræsenteret, inden Liberal Alliances paneldeltager, Lars Boje Mathiesen, førte ham væk.

Nu fik Velfærdslisten i hvert fald gjort opmærksom på sig selv, og listen opstiller til forskel fra en del andre i København op med fire kandidater i dag. Men netop København har tradition for enmandshære i valgkampe.

Faktisk er der så mange partier stillet op, at kommunen er løbet tør for bogstaver til dem. Seks partier har fået et tal i stedet for et bogstav. Nr. 03 på er Robert Nielsen, der præsenterer sig som entertainer, men nok bedre er kendt under sit partinavn Dovne Robert.

Professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet peger på, at enmands-partiers eneste chance er, at kandidaten i forvejen er kendt.

Vi har set enkelte eksempler på succes for lister, der er bygget op omkring en politiker, som er raget uklar med sit eget parti og er brudt ud.

I begyndelsen af 1980erne blev Aalborgs daværende socialdemokratiske borgmester Marius Andersen dømt for korruption og kom seks måneder i fængsel. Han stillede alligevel op til valget i 1981 med sin egen liste, Aalborg-Listen, og fik seks mandater og en rådmandspost ud af det. Men det var helt atypisk, siger Poul Erik Mouritzen.

Han tilføjer, at ved folketingsvalg er det lykkedes en enkelt kandidat, nemlig entertaineren Jacob Haugaard, at blive valgt på sin egen liste i 1994.

Og det skulle ikke undre mig, om Dovne Robert også kunne blive valgt, for den eneste chance, de kandidater har, er, at de er kendte i forvejen, siger Poul Erik Mouritzen.

Lokallisterne kan groft set inddeles i fire grupper. Der er de traditionelle lokallister, som repræsenterer et bestemt geografisk område af en kommune, for eksempel et opland eller en landsby. De lister er der blevet større plads til med kommunalreformen, som gjorde kommunerne større.

Den anden gruppe er de tværpolitiske lister, som ikke har følt sig repræsenteret af de traditionelle partier med et bestemt ideologisk grundlag.

En tredje gruppe er partier, som egentlig har en landspolitisk dagsorden, men som ikke har fået underskrifter nok til at blive opstillingsberettiget til Folketinget. De forsøger sig typisk i første omgang med at bliver repræsenteret i flere kommuner og regionsråd.

Aktuelle eksempler på det er Miljøpartiet Fokus, Forenede Demokrater, som udsprang af lærerkonflikten, Social Balance, Stop Indvandringen i Danmark og Danskernes Parti.

Professor Robert Klemmensen fra Syddansk Universitet vurderer, at flere af disse partier bruger de lokale valg til at teste, om der er grundlag for at gå videre i landspolitik.

Jeg har indtryk af, at for eksempel Miljøpartiet Fokus, som stiller op i flere kommuner, vil se, hvor mange stemmer de kan hente lokalt. Så kan de bagefter vurdere, om der er grundlag for at køre videre, siger han.

Det kan undre, at der ikke er plads til et grønt parti i Danmark, når man både i Tyskland og Sverige har miljøpartier. Men det kan skyldes, de andre partier herhjemme har været dygtige til at indoptage miljødagsordenen.

Endelig er der protestlisterne, som udspringer af utilfredshed med bestemte beslutninger om skolelukninger eller lignende, eller af splittelser i et eksisterende parti.

I denne gruppe finder man også landsbytosserne, der har skaffet de 25 nødvendige underskrifter til deres egen opstilling på det lokale værtshus.

I andre af enkeltmandslisterne er drivkraften typisk utilfredshed med beslutninger truffet i kommunalbestyrelsen eller med forhold i kandidaternes eget liv.

Her kan vi passende vende tilbage til Alice Broer-Hansen og Spildevandslisten i Favrskov. For hendes interesse for dræn og afløbsforhold begynder faktisk ved hendes eget hus på Hovedgaden 37 i Ulstrup.

På partiets hjemmeside kan man læse to afsnit af kloakrottens juleeventyr, som hun har skrevet. De handler om en meget langstrakt konflikt mellem hende selv, andre grundejere og kommunen om kommunens kloakering i Ulstrup.

Hendes kælder tog vand ind i 1999 og 2001, og senere er hun blevet syg af de skimmelsvampe, som flyttede ind i huset som følge af oversvømmelserne. Ifølge eventyret blev kælderen oversvømmet, fordi de gamle kloakrør ud for hendes hus var gennemhullet af sultne og glade rotter.

Da der omsider blev lagt en ny kloak i hovedgaden, glemte kommunen at slutte nr. 37 til, og det fik Alice Broer-Hansen til at anlægge en retssag.

Det er jo på baggrund af denne sag, at jeg har viden om, hvor store problemer der er med spildevand i kommunen, og derfor har jeg valgt at stille op med Spildevandslisten, forklarer Alice Broer-Hansen.

Hendes politiske anliggende er, at der hvert år løber 200 millioner liter rent vand ind i kloakken fra nærliggende vandløb. Det rene vand løber med det beskidte til et rensningsanlæg, og derfor kommer brugerne til at betale for rensning af alt for meget vand.

Efter Alice Broer-Hansens udregninger betales der otte millioner kroner for meget i vandafledningsafgift om året, og i alt har brugerne 50 millioner kroner til gode, som de skal have retur, mener kandidaten.

Men hvordan har Alice Broer-Hansen tænkt sig at komme igennem med det krav, hvis kommunalbestyrelsen er så sammenspist og ikke har lyttet til hende, siden hun allerede ved valget i 2009 råbte op om fejlene?

Jeg satser på at blive medlem nummer 25 af kommunalbestyrelsen, så jeg bliver tungen på vægtskålen. Så vil begge sider give alt på valgnatten for at få mig med i et flertal, forklarer Alice Broer-Hansen.

Det har de ikke villet hidtil, og hun har eksempelvis ikke været med i panelet til de vælgermøder, de øvrige partier har arrangeret. Hun ville nemlig ikke betale 3000 kroner til annoncer og valgbreve op til møderne.

Frustrationerne over at blive holdt ude af de etablerede partier kan cand.jur. Birgit Hemmingsen fra Gentoftelisten nord for København nikke genkendende til. Hun er formand for Lokallisterne i Danmark, et netværk for lokale lister, som dog ikke rummer de mere eller mindre skæve enmandslister.

De landspolitiske partier har haft 20 millioner kroner at føre valgkamp for, og det har vi som lokallister jo svært ved at hamle op med. Økonomien er ikke stærk for lokallister, og det er formentlig årsagen til, at nogle af listerne opgiver ævred, siger Birgitte Hemmingsen.

Lokallisterne har fået repræsentation i Kommunernes Landsforening, men efter hvert valg skal de enkelte lister tilkendegive på ny, at de tilslutter sig samarbejdet modsat de landspolitiske partier, som lokale partiforeninger ikke behøver at erklære deres loyalitet over for efter hvert valg.

Derudover er det en stor ulempe for lokallisterne, at man kunne brevstemme allerede fra 20. august, selvom lokallisterne først fik tilkendt et partibogstav den 8. oktober. Det gav de etablerede partier en stor fordel, og det er et demokratisk problem, siger Birgitte Hemmingsen.

Berlingske kunne for nylig fortælle, at antallet af lokallister er vokset med 25 procent siden sidste valg. Tendensen har ellers i årtier været, at der blev færre og færre lokallister.

Kommunalforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch mener, stigningen skyldes upopulære beslutninger i landets kommuner.

Den generelle tendens ude i kommunerne er, at der de sidste par år er blevet taget en masse upopulære beslutninger som skolelukninger og nedskæringer, hvilket har gødet jorden rigtig godt for lokallister, forklarede Roger Buch til avisen.

Om utilfredshed med en kommunes kloakpolitik også har vædet jorden tilstrækkeligt for Spildevandslisten i Favrskov, må dagen vise.

Alice Broer-Hansen vil i givet fald skrive danmarkshistorie. Lokallister kæmper stadig mod strømmen.