”Er jeg på?”
”Kan I høre mig?”
”Annika, du har lyd på nu.”
”Marianne, rianne, ianne, anne…”
Især i begyndelsen af Alternativets landsmøde i weekenden drillede teknikken. Ekko, såkaldte rundhyl og stivnende billeder af talerne prægede de første timer af mødet, som primært foregik på delegeredes, medlemmers og tilhøreres computerskærme. Senere blev det bedre.
Coronakrisen har sat sit helt særlige aftryk på den del af demokratiet, som de politiske årsmøder udgør. Efteråret er højsæson, når folketingsgrupper, partiapparater og baglande skal udstikke kursen for det kommende år.
I weekenden skete det i Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Alternativet, forrige lørdag i Radikale Venstre og den kommende weekend samles Enhedslisten til sit årsmøde.
Eller samles er så meget sagt. Landsmøder med 500, 1000 eller 1500 deltagere dur ikke i en coronatid, og derfor har partierne grundlæggende kun haft to alternativer at vælge imellem: At gennemføre møderne virtuelt eller at aflyse eller udskyde dem.
Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti har enten aflyst eller udskudt deres møder. Venstre skulle have haft sit landsmøde næste weekend, men partiformand Jakob Ellemann-Jensen er sygemeldt efter en operation, og partiet vil ikke holde et egentligt landsmøde senere. Derimod vil man udsende en større politisk tale af partiformanden elektronisk.
Socialdemokratiet ville have erstattet sin planlagte kongres med et såkaldt stormøde for et par hundrede partifolk sidste weekend, men også det er blevet udskudt. Dansk Folkeparti har foreløbig rykket sit årsmøde til slutningen af november, men det bliver muligvis skubbet yderligere.
Blandt de mindre partier har Liberal Alliance forsøgt sig med et decentralt landsmøde, hvor man fysisk samlede partimedlemmer fem forskellige steder i landet, men i øvrigt sendte møderne ud via nettet.
Den løsning har Det Konservative Folkepartis generalsekretær Søren Vandsø overvejet siden partiets landsråd i lørdags. Foreløbig er han dog nået frem til, at det næppe ville være en god idé.
”Det er brandærgerligt, at vi ikke kunne mødes fysisk. Man kan godt diskutere politik på nettet, men man får aldrig de personlige relationer og venskaber, som hører til. Så er det også svært at bevare alles fokus og koncentration i seks-syv timer, som et landsråd varer. Det egner netmøder sig ikke til,” siger Søren Vandsø.
Han glæder sig over, at det lykkedes at sikre, at alle medlemmer, som ønskede ordet, fik det. Landsrådet er normalt stedet, hvor lokalforeningsformænd får mulighed for at tale sammen på kryds og tværs, hvor man plejer gamle venskaber, og hvor aftenfesten er et højdepunkt. Alt det måtte man undvære i år – ligesom klapsalverne til formand Søren Pape Poulsens og andres taler.
”Jamen, det var jo forfærdeligt at undvære, for at sige det ligeud. Der var cirka 40 mennesker i rummet, men vi havde forbudt alle at klappe, for at man ikke lige pludselig kun kunne høre en enkelt person klappe, så det blev et klappeløst landsråd, helt imod den ånd der plejer at være,” siger Søren Vandsø.
Radikale Venstre havde i år fire dage, fra det besluttede at holde landsmødet virtuelt, til det blev holdt, og ifølge landsformand Svend Thorhauge gik det i det lys ”over al forventning.”
”Politik er holdninger og relationer. Når det var nødvendigt at holde landsmødet virtuelt, synes jeg, det lykkedes at få en rigtig god debat om vores politiske holdninger, især debatten om resolutionsforslagene.”
”Når det gælder relationerne, er det klart, at vi savnede det sociale fællesskab, som et landsmøde normalt også er,” siger Svend Thorhauge.
Et positivt element ved de digitale møder er for ham, at de giver flere personer mulighed for at deltage, selvom de bor langt væk fra mødet.
Hos Alternativet var der som nævnt problemer med teknikken, særligt i begyndelsen, men hovedbestyrelsesmedlem og kasserer i storkreds Nordjylland, Bente Holm Villadsen, hæfter sig ved, at medarbejderne kun havde en uge til at forbedre mødet.
”Ud fra det var det en kæmpe succes, for der var faktisk ikke noget, der ikke fungerede. Der var nogle tekniske problemer i begyndelsen, men det blev bedre og bedre,” siger Bente Holm Villadsen.
”Jeg savnede nok mest det med, at man kunne mærke, at vi var en stor flok, der arbejdede på at blive enige om noget. Der manglede lydbilledet og det, at man kunne se hinanden, helt utrolig meget.”
Bente Holm Villadsen forestiller sig, at man i fremtiden vil kombinere det fysiske møde med det digitale.
”Det inddrager nogen, som ellers ikke er med. For første gang har min gamle mor og far været til landsmøde, fordi det foregik online. Så mennesker, der normalt ikke ville tage til et landsmøde, har fået mulighed for det.”