Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti, nu er fire ud af fem dele af forkynderloven vedtaget. Kun sanktions- listen over religiøse forkyndere mangler at blive vedtaget. Er du glad?
Jeg ved ikke, om jeg er glad. Det er ikke sådan, at jeg går og råber ’højt hurra’. Men det har været nødvendigt med lovene, og derfor er jeg tilfreds.
En lang række trossamfund og præster fra folkekirken mener, at forkynderloven vil føre til en stigmatisering af forkyndere generelt, men også en kriminalisering af Bibelen. Hvad siger du til det?
Jeg mener, at det er noget vrøvl. Jeg har set, hvad Claus Thomas Nielsen (sognepræst og debattør, red.) har sagt om min ringhed. Men den stigmatisering, der foregår af kristendom og religion generelt, den kommer ikke fra lovpakken. Den kommer andre steder fra. Det her drejer sig om, at man ikke fra prædikestolen kan billige vold og stening.
Ifølge Claus Thomas Nielsen, sognepræst i Stauning Sogn, vil loven om billigelse af visse strafbare handlinger som del af religiøs oplæring betyde, at ”det er ulovligt at billige handlinger i Bibelen, som Folketinget skulle finde på at misbillige.” Er du enig i hans fortolkning af loven?
Han siger jo, at det bliver forbudt at være uenig med Folketinget som sådan, men så synes jeg, at han skal lære loven bedre at kende. Lovpakken kommer ikke til at betyde noget for den almindelige sognepræst. Men det betyder, at man ikke kan opfordre til blandt andet vold fra prædikestolen. Det håber jeg sådan set, at alle almindelige mennesker anerkender.
Så du tror ikke, at nogle præster i folkekirken vil komme i karambolage med disse love?
Nej, det tror jeg ikke. Jeg er sikker på, at det ikke kommer til at ske. Udover, hvis en præst af en mærkelig årsag opfordrer til ulovligheder fra prædikestolen.
Blandt jurister og trossamfund er der tvivl om, hvad det vil blive strafbart at billige. Kan du komme med eksempler på det?
Det vil følge af de decorumkrav, som præster i folkekirken allerede er underlagt. Der er ting, man ikke kan sige. Det vil komme til at følge sædeligheden og skik og brug i landet.
Men lovfæstelsen af et decorumkrav for forkyndere uden for folkekirken tager jo udgangspunkt i, hvad der er den passende adfærd, altså den gældende moral. Hvordan forholder du dig til, at det, der kan accepteres som passende i dag, måske opfattes som upassende om en årrække. Det vil jo også påvirke lovgivning?
Grundloven taler allerede om, at man ikke må gøre noget, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden. Det er også den offentlige moral. Jeg kan altså ikke komme på noget tidspunkt, hvor præster har opfordret til brud på loven fra prædikestolen. Så lovene er en fortsættelse af skik og brug.
Men trossamfund og jurister er stadig usikre på, hvad der gælder som et overtrædelse af decorumkrav, og som ikke allerede er strafbart i dag?
De trossamfund, der har anfægtet det og stillet spørgsmålstegn ved loven, vil kunne gøre, som de plejer. Jeg har ikke hørt om nogle, der ville blive berørt.
Hvad fortæller det dig, at samtlige borgerlige partier er for forslaget, mens flere partier til venstre for midten stemmer nej, og at også kirkelige aktører i stor til begræder forslaget?
Det fortæller mig, at der blandt borgerlige partier er en klar holdning i forhold til, hvem man vil ramme. Det er rettet mod imamer, der virker radikaliserende. Det handler ikke om at ramme almindelige mennesker.
Tidligere har man jo ellers i højere grad vurderet de borgerlige partier som beskyttende over for religiøse aktører?
Jeg vil stadig opfatte mig selv som værnende i forhold til trosfriheden. Men der er bare en grænse, når det handler om sædeligheden og den offentlige orden. Er der en overtrædelse, så må vi bare gribe ind.