Prøv avisen

Lange udsigter for ny grundlov

Regeringen mener, at grundloven bør revideres. Derfor har de skrevet i regeringsgrundlaget, at mulighederne og behovet for en revision af grundlovet bør undersøges. Indtil videre er der dog ikke sket noget. Foto: Jørgen Schytte Denmark

De Radikale giver V og K vetoret over, om folkekirken og kongehuset skal skrives ud af en revideret grundlov

Skal Danmark have en ny grundlov til afløsning for den gældende fra 1849, som senest blev revideret i 1953?

Det mener de tre regeringspartier, som har skrevet ind i regeringsgrundlaget, at der skal skrives et kommissorium for en grundlovskommission. Den skal undersøge mulighederne og behovet for en revision af Grundloven.

Her dagen før grundlovsdag har regeringen dog endnu ikke skrevet en linje eller indkaldt til et møde om, hvad der skal stå i kommissoriet.

LÆS OGSÅ: Demokratiet klarer økonomiske kriser godt

Jeg kommer gerne til en kop kaffe, men jeg har ikke hørt et ord fra regeringen om en grundlovskommission, siger Venstres grundlovsordfører Kristian Jensen.

Han mener ligesom ordførerne fra De Konservative og Dansk Folkeparti, at der ikke er behov for at revidere Grundloven. Det eneste, der set med Venstres øjne kunne være brug for, var at se på udlandsdanskeres muligheder for at stemme til valg i Danmark. Den ændring er imidlertid ikke så påtrængende, at hele Grundloven skal ændres.

En af de varmeste fortalere for en ændring af Grundloven er De Radikales ordfører Zenia Stampe. Hun har argumenteret for, at både folkekirken og kongehuset skulle skrives ud af loven, men hun afviser, at det kan give de borgerlige partier rimelig grund til at modsætte sig en kommission.

Det er dem, der afgør, om det (folkekirken og kongehuset, red.) kommer med eller ej. Det bliver jo laveste fællesnævner, der afgør, hvor vi havner, siger hun.

De emner vil klart være tilstede i debatten, men for mig er det ikke alt eller intet. Det vigtigste for mig er, at borgernes rettigheder bliver skrevet ind i Grundloven. For eksempel er ytringsfriheden ikke særlig godt beskyttet.

Socialdemokraternes grundlovsordfører John Dyrby Paulsen siger, at regeringen vil fremsætte et kommissorium for en grundlovskommission. Regeringen har bare haft andre opgaver at løse først. Formålet med kommissionen er blandt andet at finde ud af, hvor der er behov for ændringer. Der kunne være emner, som politikerne ikke selv har tænkt på, fremhæver han.

Zenia Stampes forsikringer om, at de borgerlige nærmest får vetoret over for ændringer i Grundloven, der vedrører kongehuset og folkekirken, får dog ikke Kristian Jensen til at ændre holdning. Han mener i øvrigt, at netop ytringsfriheden er udmækret beskyttet i den nuværende grundlov, og et argument om, at sproget i loven trænger til fornyelse, køber han ikke.

Så en revision af Grundloven synes at have lange udsigter.