Vi går alle mod koldere tider, men nogle går mod endnu koldere tider end andre.
Det gælder blandt andet landets skoleelever og offentligt ansatte, som i år kan blive tvunget i uldsweateren tidligere end normalt. Regeringen har nemlig i kølvandet på energikrisen besluttet, at temperaturen i de offentlige bygninger senest den 1. oktober skal sænkes til 19 grader med undtagelse af vuggestuer, sygehuse og plejehjem.
Men hvilken påvirkning vil det have på vores evne til at yde i skolen og på arbejdspladsen, at termostaten nu bliver drejet en anelse?
Professor og ekspert i indeklima Lars Gunnarsen fra Aalborg Universitet siger, at det er helt afgørende for et varmblodigt dyr som mennesket at være i såkaldt termisk komfort.
"Vi mennesker er mest produktive, når vi er i en situation, hvor vi hverken ønsker temperaturen sænket eller hævet. Hvis kroppen skal bruge for mange kræfter på at opretholde 37 grader, vil det fjerne fokus fra det, vi skal lave og lære. Vi vil blive dårligere til at tage omgivelserne ind, og vi vil lave flere fejl," siger Lars Gunnarsen.
Menneskers temperaturmæssige komfort afhænger af tre ting: Hvilken temperatur har omgivelserne? Hvor meget tøj har vi på? Og hvor fysisk aktive er vi?
"Vi kontorarbejdere og skolebørn er bundet til en stol, hvor vi skal koncentrere os om noget mentalt arbejde og indimellem trykke på nogle knapper. Hvis vi hvert kvarter skal op og hoppe eller løbe op på fjerde sal for at holde varmen, kan vi ikke undgå, at det vil sænke vores produktivitet og evne til at lære," siger Lars Gunnarsen.
En indendørs temperatur på 21-22 grader bliver ofte fremhævet som den optimale, men der vil være individuelle forskelle på plus/minus én til to grader, fortæller Lars Gunnersen. 19 grader bør for de fleste ikke give anledning til større gener, og medmindre man har dårligt blodomløb, skal temperaturen helt ned omkring 15 grader, før det kan blive nødvendigt med vanter på kontoret. Vi kan dog godt forvente, at vi skal iklæde os en del mere tøj, end vi er vant til, siger Lars Gunnarsen, som har regnet lidt på, hvad der skal til for at holde varmen.
"Det bliver noget med lange underbukser og tykke strømper og fire lag på overkroppen: Med en undertrøje, en bluse, en tyk trøje og noget vindtæt udover kommer vi op på den nødvendige clo-værdi, som er en værdi, der siger noget om beklædningens isoleringsevne," forklarer han.
Den største udfordring ved en indendørs temperatur på 19 grader er ifølge Lars Gunnarsen, at der er større risiko for fugt ved lavere temperaturer. Kold luft kan nemlig ikke indeholde den samme mængde vand.
"Når vi sænker temperaturen, opstår der et øget behov for udluftning for at undgå skimmelsvamp og husstøvmider. Det er selvfølgelig ubehageligt at lufte ekstra ud, hvis man i forvejen fryser, så derfor er min klare anbefaling: Tag masser af tøj på," siger Lars Gunnarsen.
Også ansatte på universiteter bliver "ofre" for temperatursænkningen. Så hvordan ruster professoren sig?
"Jeg har ikke nok lange underbukser til hele ugen, men når det er sagt, så vil jeg vente og se, hvad der sker, og hvordan jeg selv reagerer. Jeg tænker da som ansvarlig samfundsborger, at vi alle må bidrage, og så må jeg tage lidt ekstra tøj på, når jeg går på arbejde. Jeg er ikke bange for at blive udsat for 19 grader," siger Lars Gunnarsen.