Langt færre dør af forkalkning i hjertet

Opmærksomhed på årsager, symptomer og ny teknologi har ført til et drastisk fald, forklarer eksperter. Men der er stadig plads til forbedring

”Forkalkningen begynder allerede i 18-årsalderen for de fleste mennesker. Det er helt uundgåeligt og ikke i sig selv farligt,” siger Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og klinisk professor i kardiologi.
”Forkalkningen begynder allerede i 18-årsalderen for de fleste mennesker. Det er helt uundgåeligt og ikke i sig selv farligt,” siger Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og klinisk professor i kardiologi. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix.

I 1981 døde over 17.000 danskere af åreforkalkning i hjertet. Men opmærksomhed på årsager, symptomer og ny teknologi har ført til et drastisk fald i antallet af dødsfald.

Således var antallet af dødsfald forårsaget af åreforkalkning i hjertet ifølge de nyeste tal fra 2019 nede på lidt over 3000. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.

Åreforkalkning er aflejringer af kalk og fedt i kroppens blodkar, hvilket i værste fald kan ende i blodpropper eller hjertestop. Åreforkalkning skyldes især rygning, usund livsstil og genetik, fortæller Frederik Folke, der er overlæge ved Herlev og Gentofte Hospital og klinisk professor i kardiologi.

Han mener, at der er flere forklaringer på det store fald:

”Først og fremmest har vi fået et større fokus på symptomer – både blandt læger og patienter,” siger Frederik Folke.

Symptomerne på åreforkalkning i hjertet er smerter ved brystet og tiltagende forpustethed, uden at der er noget galt med lungerne. Det kan betyde, at man skal søge behandling.

”Det betyder, at man kan blive opmærksom på sygdommen tidligt og derfor afhjælpe den. Dertil kommer, at vi i dag har meget bedre undersøgelsesmetoder end førhen,” siger Frederik Folke.

Markant bedre behandling

I dag kan lægen også tage en ct-scanning på en brøkdel af et sekund, hurtigere end et hjerteslag, og derfor meget effektivt og hurtigt se, hvordan årerne omkring hjertet har det, forklarer han.

Han peger også på, at den medicinske og kirurgiske behandling er blevet markant bedre i de seneste år.

”Når åreforkalkning ved hjertet er diagnosticeret, kan man behandle enten kirurgisk med en ballonudvidelse, der kan fjerne en tilstoppelse, eller ved hjælp af blodfortyndende medicin. Og alle disse ting i fællesskab har simpelthen resulteret i et drastisk fald i antallet af dødsfald forårsaget af åreforkalkning ved hjertet,” siger Frederik Folke.

Det er dog ikke sandsynligt, at vi nogensinde får udryddet åreforkalkning ved hjertet som dødsårsag.

”Forkalkningen begynder allerede i 18-årsalderen for de fleste mennesker. Det er helt uundgåeligt og ikke i sig selv farligt. De fleste vil gå igennem livet uden at mærke gener,” siger Frederik Folke og fortsætter: ”Det er kun farligt, hvis forkalkningen bliver så voldsom, at det kan føre til blodpropper.”

Åreforkalkningen kan forværres og tilskyndes af en række faktorer, især når det kommer til det enkelte menneskes livsstil.

”Rygning, dårlig kost og manglende motion er risikofaktorer, som man selv kan gøre noget ved. I lande, hvor man spiser mindre animalsk kost end i Danmark, er der også færre tilfælde af åreforkalkning. Især i Asien, hvor man spiser mere fisk og mere plantebaseret, er der færre tilfælde, relativt til Danmark,” siger Frederik Folke.

Gunnar Gislason, der er forskningschef hos Hjerteforeningen, fremhæver også forebyggelse og bevidsthed om symptomer som forklaringen på det store fald.

”Dertil kommer, at Danmark havde et meget højt antal dødsfald som følge af åreforkalkning ved hjertet i 1980’erne. Men det er glædeligt, at antallet er faldet,” siger han.

Han peger på, at de, som tidligere risikerede at dø af åreforkalkning ved hjertet, nu i højere grad skal leve med sygdommen.

”Og her mangler vi både bedre genoptræningsforløb og støtte til psykiske følgevirkninger. Både patienter og pårørende kan risikere at blive ramt af angst og depressioner eller, hvis de er unge, at falde ud af arbejdsmarkedet. De mennesker skal vi blive bedre til at tage hånd om,” siger Gunnar Gislason.

Social skævvridning

Man rammer også socialt skævt i behandlingen, fortsætter han.

”Det er ikke altid dem, der er mest i risiko for at blive ramt af hjertesygdomme, vi får fat i. En del af de mennesker, som har en række risikofaktorer som usund livsstil eller manglende viden om sundhed, har ikke lige så meget kontakt med sundhedsvæsenet som andre og kan derfor risikere ikke at blive behandlet i tide,” siger Gunnar Gislason.

Landsformand for Patientforeningen Niels Jørgen Langkilde peger også på livsstil som en afgørende forklaring på det store fald, men også som noget, man fortsat bør fokusere på.

”Kost, rygning, alkohol og motion – det man kalder KRAM-faktorer – er man kommet bedre med på, men der er stadig mulighed for forbedring,” siger han.

Flere og flere danskere er ifølge ham i højere grad fokuseret på deres sundhed, men der er stadig nogle, der falder igennem.

”For at få de sidste med er det nødvendigt med en stærk offentlig forebyggelse.”

Niels Jørgen Langkilde har selv været hjertepatient som ung, og han kan nikke genkendende til Gunnar Gislasons udsagn om de psykologiske følgevirkninger af sygdommen.

”Det kan være meget angstfyldt og skræmmende at leve med hjertesygdom. Man kan være bange for, om sygdommen vender tilbage. Både de psykologiske følger af sygdommen og den stigende grad af ensomhed blandt danskere er værd at have med i overvejelser om fremtidige fokusområder,” siger Niels Jørgen Langkilde og henviser til, at enlige i gennemsnit lever kortere end personer i parforhold.

”Det er et flot arbejde, som patient- og idrætsforeninger har gjort med at få danskerne til at være mere opmærksomme på deres sundhed. Den vej skal vi fortsætte,” siger Niels Jørgen Langkilde.