Langt færre fik en kræftdiagnose i foråret

Under forårets coronanedlukning blev der stillet 33 procent færre kræftdiagnoser end normalt, svarende til 2800 borgere. Det bekymrer Kræftens Bekæmpelse.

Under forårets nedlukning af samfundet på grund af coronakrisen blev der stillet betydeligt færre kræftdiagnoser end normalt.

Fra marts til maj var der 33 procent færre borgere, der fik diagnosen kræft, sammenlignet med gennemsnittet de foregående fem år i samme periode.

Nedgangen svarer til omkring 2800 færre nye diagnoser.

Det viser en netop offentliggjort undersøgelse, som forskere har foretaget for Kræftens Bekæmpelse. Tallene foruroliger foreningens direktør. Det er gået værre end frygtet, mener Jesper Fisker.

Der er nemlig ingen grund til at tro, at færre har fået kræft. Faldet skyldes snarere, at sygdommen er opdaget hos færre, mens samfundet og sundhedsvæsenet fokuserede på coronasmitte. Det vurderer Jesper Fisker.

- Det store fald risikerer at få alvorlige konsekvenser for de mennesker, der ikke er kommet i behandling i tide, og for deres familier. Kræft behandles jo mest effektivt, når den opdages og behandles tidligt, siger han i en pressemeddelelse.

- Sundhedsministeren og Sundhedsstyrelsen ønskede ellers udtrykkeligt, at kræft og andre livstruende sygdomme fortsat skulle behandles som normalt. Kræft holder ikke pause under corona, og patienternes rettigheder er de samme, siger Jesper Fisker.

Undersøgelsen viser, at faldet i nye diagnoser er nogenlunde ens på tværs af køn, alder og kræfttype.

Da landet blev lukket ned, understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at patienter med akutte og livstruende sygdomme skulle have samme behandling som før.

Sundhedsvæsenets tilbud om screening blev da også opretholdt. Netop for at sikre, at nye kræfttilfælde blev opdaget så hurtigt som muligt. Med det udgangspunkt er de nye tal særligt overraskende, siger Jesper Fisker.

- Det er et voldsomt stort og bekymrende fald i antallet af diagnoser. Det er faktisk gået værre end frygtet.

Også Jane Heitmann (V), formand for Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, finder tallene dybt bekymrende.

- Det er en kæmpe udfordring for sundhedsvæsnet, hvis corona dræner indsatsen andre steder. Vi må og skal insistere på, at akutte og livstruende sygdomme behandles, siger hun til Ritzau.

Der skal være tryghed for patienterne, tilføjer hun.

- Jeg vil derfor tage sagen op med sundhedsministeren på vores næste møde, siger Jane Heitmann.

Tallene understøttes af en supplerende beregning fra Kræftens Bekæmpelse.

Sammenlignet med perioden umiddelbart før nedlukningen skete der i marts-maj et fald i antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb. Der var 7126 færre henvisninger, svarende til 19,6 procent færre.

Den nye undersøgelse kan ikke vise årsagen til faldet i nye diagnoser, men der kan være flere årsager, mener Jesper Fisker.

- Vi ved, at nogle patienter har afholdt sig fra at opsøge læge af frygt for corona, eller fordi de ikke ville belaste sundhedsvæsenet. Mit råd er, at man skal gå til lægen, hvis man mærker symptomer, der kan være kræft.

- Vi kender også til eksempler, hvor praktiserende læger ikke har villet undersøge patienter, der har henvendt sig. Det bør man som patient klage over, siger Jesper Fisker.

/ritzau/