Langt færre indsatte uddannes: Vejen til et bedre liv efter fængslet er blevet sværere

Antallet af indsatte, der uddanner sig, er halveret på bare fire år, viser tal fra Kriminalforsorgen, som Kristeligt Dagblad har fået indblik i. Det kan få alvorlige konsekvenser for tilbagefald til kriminalitet, hvis udviklingen ikke vendes, advarer flere

Uddannelse og beskæftigelse er central for resocialisering, siger formand Erik Christensen fra Det Kriminalpræventive råd: "De indsatte er typisk dårligt uddannede og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er afgørende, at de kommer ud med bedre kort på hånden, end da de kom bag tremmer".
Uddannelse og beskæftigelse er central for resocialisering, siger formand Erik Christensen fra Det Kriminalpræventive råd: "De indsatte er typisk dårligt uddannede og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er afgørende, at de kommer ud med bedre kort på hånden, end da de kom bag tremmer". Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Da nu 38-årige Isak Jiman røg i fængsel for indsmugling af hash til landet i 2017, valgte han uddannelse som sin obligatoriske beskæftigelse. Det hjalp ham videre til et liv uden for den kriminelle løbebane, hvor han i dag er ingeniørstuderende og familiefar. Nye tal fra Kriminalforsorgen, som Kristeligt Dagblad har fået indblik i, viser imidlertid, at der de seneste fire år er blevet langt færre indsatte, der ligesom Isak Jiman stikker næsen i skolebøgerne. Mens det i 2016 var 14 procent af de indsatte i de danske fængsler, der havde undervisning som deres obligatorisk beskæftigelse, var andelen faldet til otte procent i 2019 og bare syv procent i 2020. Hos Kriminalforsorgen forklarer chef for Koncern Resocialisering Tina Engelbrecht Ising den negative udvikling med en nedlukning af IT-netværket.

”Vi var i foråret 2018 af sikkerhedsmæssige grunde nødt til at lukke det sikre it-netværk, der bruges til undervisning i kriminalforsorgens lukkede fængsler og visse arrester, hvilket har påvirket muligheden for at undervise de indsatte. Netværket er netop blevet genåbnet i marts 2021, efter at kriminalforsorgen har iværksat en række modgående sikkerhedstiltag.”

Spørger man i stedet Bo Yde Sørensen, formand i Fængselsforbundet, skal forklaringen på den markante nedgang findes et helt andet sted.

”Det har længe været en kendsgerning, at der ikke er overskud i fængslerne til at tilbyde gode rammer for uddannelse. Kriminalforsorgen har blot bragt sig selv ud på en rigtig skidt kurs, hvor den kæmpestore personalemangel i fængslerne har enorme konsekvenser. Blandt andet den, at de indsatte får dårlige betingelser for at uddanne sig og bane vejen til et bedre liv.”

Også hos Det Kriminalpræventive råd opfatter formand Erik Christensen halveringen af andelen af undervisningsbeskæftigede indsatte som ”enormt bekymrende”.

”Det er velkendt, at Kriminalforsorgen er hårdt presset, og at det går i høj grad ud over det resocialiserende arbejde. Uddannelse og beskæftigelse er helt central. De indsatte er typisk dårligt uddannede og har ringe tilknytning til arbejdsmarkedet, og det er afgørende, at de kommer ud med bedre kort på hånden, end da de kom bag tremmer,” siger han.

Den negative udvikling bekymrer også Linda Kjær Minke, professor MSO i kriminologi på Syddansk Universitet og forfatter til bogen ”Fængslets indre liv”. Netop uddannelse af de indsatte er nemlig ekstremt vigtig faktor for, at flere indsatte kan lykkedes i at forlade den kriminelle løbebane, fortæller hun.

”Der findes en række internationale studier, der har undersøgt, hvilken effekt forskellige tiltag i fængslerne har på de indsatte, når de løslades. I stort set samtlige tilfælde står uddannelse og blinker som den, der gør den største forskel. Ofte kan uddannelse føles meningsfuldt og styrke den indsattes livssituation efter afsoningen, så risikoen for at de vender tilbage til fængslet minimeres.”

Som fængselspræst arbejder Erik Asbjørn Adrian med at hjælpe de indsatte i Vestre Fængsel i København i retning af en lysere fremtid væk fra den kriminelle løbebane. Men det kan være vanskeligt, hvis den indsatte mødes med lukkede døre og manglende tid.

”Det betyder i allerhøjeste grad noget for den enkelte indsatte, at der er overskud til gode og meningsgivende tilbud i fængslet. Det gælder uddannelse men også at den indsatte får hjælp og støtte i at gøre status over sin egen livssituation og ændre sit mindset. I det øjeblik du som menneske føler dig værdsat og føler, du har noget at bidrage til samfundet med, så kommer man ud ind i en god cirkel, hvor det bliver muligt at gå fra bølle til bidragsyder. Og hvis den nuværende udvikling ikke vender, risikerer vi, at det er modborgere frem for medborgere, der kommer ud af fængslerne,” siger han.

Inden udgangen af 2021 skal en ny politisk flerårsaftale for Kriminalforsorgen fastsættes. Forhandlingerne kommer sandsynligvis til at foregå til efteråret, og retsordfører for Socialdemokratiet Jeppe Bruus (S), vil derfor endnu afstå fra at udtale sig konkret om regeringens ønsker for den kommende aftale samt hvor højt uddannelse i fængslerne rangerer her. Han kalder dog faldet i antallet af indsatte, der modtager undervisning, for et bidrag til den forkerte udvikling.

”Uddannelse er jo helt klart en af nøglerne til at flytte indsatte mod en lysere fremtid, og derfor vil det være en af de ting, vi skal undersøge, hvordan vi kan styrke. Der kan dog være mange forskellige årsager til den negative udvikling i antallet af indsatte under uddannelse, og derfor skal vi have flere analyser af, hvad der ligger bag de her tal, før det er muligt at sige, hvordan området kan løftes.”