Prøv avisen

Unge anbringes sammen med kriminelle

Kristeligt Dagblad beskriver i en ny serie, der begynder i dagens avis, forholdene på den sikrede døgninstitution Grenen på Djursland. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Antallet af sårbare børn og unge, der bliver anbragt på sikrede døgninstitutioner med dømte og varetægtsfængslede unge, er steget markant de seneste år. Det kan være i strid med børnekonventionen, mener forsker

På 10 år er der sket en mangedobling af antallet af udsatte børn og unge, der frihedsberøves og anbringes sammen med ungdomskriminelle på sikrede døgninstitutioner. I 2010 udgjorde andelen af de såkaldt sociale anbringelser på landets otte sikrede døgninstitutioner således blot 4,6 procent. I dag er knap hvert tredje barn og ung på institutioner socialt anbragte – 31,8 procent.

Men at placere disse børn og unge under samme tag som retsligt anbragte ungdomskriminelle kan være i strid med menneskeretten. Sådan lyder konklusionen blandt andet i rapporten ”Sociale anbringelser på sikrede institutioner i et menneskeretligt perspektiv”, som Institut for Menneskerettigheder for nylig udkom med. Her står, at ”selvom de sikrede døgninstitutioner formelt og juridisk set ikke er fængsler (...) finder vi, at det udfordrer den effektive beskyttelse af retten til personlig frihed, at socialt anbragte børn og unge bliver frihedsberøvet i et miljø og under vilkår, der i flere henseender har fængselslignende træk.”

Kort fortalt bliver socialt anbragte børn og unge anbragt af kommunernes børn- og ungeudvalg, mens retsligt anbragte børn og unge anbringes af retsvæsenet på grund af alvorlig kriminalitet. Sidst kan Ungdomskriminalitetsnævnet anbringe børn og unge ”i risiko for at begå kriminalitet”.

Frihedsberøvelsen og de ”fængselslignende træk” ses blandt andet på den sikrede døgninstitution Grenen på Djursland, som Kristeligt Dagblad har besøgt og beskriver i en ny serie, der begynder i dagens avis. Her er dørene låst, tremmer for vinduerne og fællesrum og udearealer videoovervåget, ligesom kontakten til eksempelvis forældre er indskrænket.

Nikolaj Nielsen, ph.d. i socialret ved Institut for Menneskerettigheder, vurderer, at de sociale anbringelser på sikrede institutioner muligvis krænker menneskeretten.

”Når man laver et så omfattende indgreb i et socialt anbragt barns rettigheder, som eksempelvis at begrænse barnets mulighed for at have kontakt til sine forældre, så bør det konkret begrundes, hvorfor den foranstaltning tages i brug. I dag kan man frygte, at systemet anbringer socialt udsatte børn på en institution, hvor der findes nogle generelle regler, som i sin tid er blevet lavet, fordi en væsentlig del af de øvrige børn blev anbragt som led i en strafferetlig foranstaltning. De socialt anbragte er anbragt med et andet formål for øje, og derfor kan det være en krænkelse af barnets rettigheder, hvis de underlægges samme restriktioner som varetægtsfængslede unge,” siger han.

I FN’s børnekonvention står der, at anbringelser med frihedsberøvelse ”kun må bruges som en sidste udvej”. I Danmark betyder det, at man kun må frihedsberøve børn og unge, når det er ”absolut påkrævet”, forklarer lektor Hanne Hartoft, der forsker i børneret ved Aalborg Universitet:

”Ydermere har vi defineret, hvornår det så er absolut påkrævet. Det gælder, hvis barnet eller den unge er farlig for sig selv eller andre, hvis vedkommende skal mentalundersøges, eller hvis vedkommende er dømt eller varetægtsfængslet.”

De socialt anbragte unge på døgninstitutionen, som Kristeligt Dagblad har besøgt, led eksempelvis af misbrugsproblemer, psykisk sygdom og selvskade.

Ifølge Hanne Hartoft kan stigningen i andelen af socialt anbragte børn og unge på sikrede døgninstitutioner muligvis skyldes, at ungdomskriminaliteten i samme periode er faldet, hvilket kan have frigivet pladser. Hun understreger dog samtidig, at samfundet bør passe på med at anskue de to grupper af anbragte væsensforskelligt:

”Hvad enten børnene er socialt anbragt eller anbragt på grund af kriminalitet, så er deres problemer i bund og grund karakteriseret ved ens vanskeligheder. Der vil formentlig i begge grupper være unge mennesker, der er skadet, ikke er færdiguddannede og er på et kognitivt ikke-alderssvarende trin. Derfor skal vi passe på med at opdele dem, for de har brug for samme støtte og behandling,” siger hun.

Så det er hensigtsmæssigt at anbringe unge, der for eksempel er sigtet for at begå alvorlig banderelateret kriminalitet, sammen med unge, der eksempelvis er selvskadende?

” Det er et dilemma. For i den ideelle verden, der lyder præcis den konstellation ikke oplagt, da kulturen mellem de unge risikerer at være så forskellig, at man ikke kan lave et fællesskab. Der ville det give bedre mening, hvis vi havde nogle specialafdelinger, hvor nogle socialt udsatte unge kunne anbringes i stedet – men det kan være vanskeligt at gennemføre i praksis,” siger Hanne Hartoft.

I bogen ”Sidste udvej: om at anbringe og blive anbragt på sikret institution”, har lektor på Københavns Professionshøjskole Ann-Karina Eske Henriksen og en kollega interviewet socialt anbragte børn og unge. De fortæller, at de mødte nærværende socialpædagoger i løbet af anbringelsen på døgninstitutionerne, men også, at de i høj grad oplevede opholdet som straf og ofte sammenlignede de sikrede afdelinger med ungdomsfængsler. Hun er ikke i tvivl om, at det er uhensigtsmæssigt at anbringe socialt udsatte børn og unge side om side med ungdomskriminelle.

”Den kriminalitet, som de socialt anbragte eventuelt har begået, er meget mildere, end den som en ung anbragt i varetægtssurrogat (en anden løsning end egentlig varetægtsfængsling, red.) har begået. Deres psykiatriske profiler er også markant anderledes. Men i grunden er forskellen ligegyldig. Pointen er, at formålet bag anbringelserne er vidt forskellige. Når man anbringes i varetægtssurrogat, så handler det om at forhindre den unge i at forstyrre efterforskningen og en retsproces. Når man anbringer socialt efter serviceloven, så er det med henblik på at sikre de unges sundhed, trivsel og sikkerhed. Her er frihedsberøvelse under fængselslignende rammer ikke nødvendigvis den rette indsats,” siger hun.

På den sikrede institution Grenen mener daglig leder Lars Emil Andersen, at man sagtens kan placere socialt og retsligt anbragte børn og unge under samme tag:

”Hovedparten af de unge er sårbare og bærer på psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, uanset om de er anbragt på et retsligt eller et socialt grundlag. Det skal dog medgives, at der anbringes enkelte unge – både retsligt og socialt – på sikrede døgninstitutioner, som i højere grad har psykiatriske behandlingsbehov, der burde varetages af psykiatrien, fordi vores socialpædagogiske rækkevidde ikke er tilstrækkelig til at yde disse unge den helt rette behandling,” siger Lars Emil Andersen.

Kristeligt dagblad flyttede i tre dage ind på den sikrede døgninstitution Grenen på Djursland for at møde de unge. Læs første kapitel i historien her