Jeg har gennem mit liv været meget tæt med skuespilleren og maleren William Rosenberg, der har medvirket i et utal af Morten Korch-film. Jeg lærte ham at kende på Odense Teater, da jeg var 28 år gammel, og han var 49. Vi udviklede et livslangt venskab.
Han var en slags mentor for mig. Han kom ofte hen og spurgte, hvordan det gik mig eller gav råd til, hvordan man blev en bedre skuespiller. Min egen far døde, da jeg var 6 år, så han var nok en faderfigur for mig. Men det var ikke noget, vi talte om.
Han var idealist og havde et prisværdigt nærvær i livet. Han sagde altid, at alt var vigtigt – selv den daglige opvask. Samtidig var han meget aristokratisk med overklassemanerer, og han fik ofte rollen som fin herre i skuespil. Eleverne på teatret frygtede og elskede ham på én gang på grund af hans voldsomme temperament og humoristiske sans. Han var en dedikeret skuespiller, og det var kun, hvis der gik en smuk kvinde forbi, at han virkelig kunne miste koncentrationen.
Som fortæller var han uovertruffen. Noget, han altid fortalte, var om dengang, han kom gående langs stranden på Kullen i Sverige med sin gode ven, skuespilleren Axel Strøbye. Da de gik, skyllede en kæmpe trærod op efter at have ligget i vandet i mange år, og den var blevet mærkelig og troldelignende. De fik lyst til at male på den og ville tage den op, men den var simpelthen for stor.
Tre år senere gik de to herrer igen en strandtur, denne gang ved Rågeleje i Nordsjælland. Pludselig så de den selv samme trærod ligge og vugge i vandkanten. Så kan det nok være, de fik samlet den op og malet den.
En anden af hans historier gik på dengang, han havde medvirket i et tv-stykke, hvor han spillede en fin herre fra 1700-tallet og i en scene skulle gå igennem to flotte svingdøre. Senere var han i Sverige og kørte forbi en restaurant, hvor stykket netop blev vist på et tv i hjørnet. Han løb straks ind for at se med, og i samme nu at scenen med svingdørene kom på skærmen, gik han igen igennem to store svingdøre – denne gang i restauranten. Det fik en ensom svensk tv-kigger ved ét af bordene til at gå helt omkuld – han troede, at han var blevet sindssyg!
Når man er nærværende i livet, tiltrækker man de sjove oplevelser. Det er det, jeg beundrer ham for.
