Hjælper det flygtninge i job at sænke deres sociale ydelser? Spørgsmålet har i flere år været helt centralt i den politiske debat. Men nu viser en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, at den såkaldte starthjælp, som fra 2002 til 2011 beskar ydelserne til nyankomne flygtninge med mere end en tredjedel, kun på kort sigt skaffede flere flygtninge i job.
Samtidig viser undersøgelsen, at den lave starthjælp har haft en række negative konsekvenser i form af øget fattigdom, kortere skolegang hos børnene, flere butikstyverier og en øget isolation af kvinderne, der hverken deltog i integrationskurser eller kom i arbejde. Undersøgelsen har fulgt 5000 flygtninge, der næsten alle kommer fra Mellemøsten. Den ene gruppe var på kontanthjælp, fordi de kom til Danmark lige før reformen i 2002, mens den anden gruppe var på den lavere starthjælp.
”Det giver en mulighed for at tolke meget entydigt på sammenhængen mellem lavere sociale ydelser og integration. Den lavere starthjælp fik særligt i de første år især mændene hurtigere i beskæftigelse. Men efter nogle år indhentede kontanthjælpsgruppen starthjælpsgruppen,” forklarer seniorforsker Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Han understreger, at det for begge grupper gælder, at det lykkedes under halvdelen at komme i beskæftigelse. Den høje arbejdsløshed hænger ifølge undersøgelsen ikke kun sammen med manglende lyst til at tage et job. Det skyldes i lige så høj grad, at flygtninge med ikke-vestlig baggrund har meget svært ved at bestride de jobs, der udbydes på det danske arbejdsmarked. Samtidig svækker det tilskyndelsen til at arbejde, at lønnen, hvis man finder et job, modregnes i ens egne og ægtefællens sociale ydelser.
Rasmus Landersø understreger, at man ikke uden videre kan sammenligne starthjælpen med den senere integrationsydelse, der blev indført i 2015 og fra 2019 er omdøbt til en selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
”Men der er et meget stort overlap mellem situationen i 2002 og den senere politik, når det gælder ydelsesniveauer og udfordringerne i forhold til flygtninges arbejdsmarkedstilknytning,” siger Rasmus Landersø.
Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, mener, at undersøgelsen er vigtig, fordi den viser, at en af de største udfordringer er at skaffe jobs til flygtninge på det højt specialiserede danske arbejdsmarked.
”Uanset om man vælger at fastholde de lave ydelser eller ej, så kan politikerne bruge undersøgelsen til at se nærmere på de barrierer, der gør, at flygtninge ikke kommer i job. En af de største barrierer er, at Danmark er et af de sværeste lande at komme til, hvis man kommer fra et mindre udviklet land, fordi det danske arbejdsmarked er så højproduktivt,” siger Torben Tranæs.
Han understreger, at det hører med til debatten om den nuværende integrationsydelse, at målet ikke kun har været at få flere i job. Politikerne har også åbent erklæret, at den lavere ydelse skulle gøre det mindre attraktivt at søge til Danmark.
Sektionschef i Dansk Flygtningehjælp, Mette Blauenfeldt, mener, at resultaterne af den ny undersøgelse bør føre til, at de nuværende lavere sociale ydelser til flygtninge afskaffes hurtigst muligt.
”Der er aldrig før lavet så stort et socialpolitisk eksperiment som at tage en gruppe ud og give dem en markant lavere ydelse. Nu viser det sig, at der slet ikke er de beskæftigelseseffekter, vi havde håbet på, men at der til gengæld er en lang række andre negative effekter i form af dårligere skolegang, fattigdom og højere kriminalitet,” siger Mette Blauenfeldt.
Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos finder resultatet af undersøgelsen overraskende.
”Videnskabelige undersøgelser har hidtil vist, at lavere ydelser øger tilskyndelsen til at komme i arbejde. En af forklaringerne kan være, at flygtninges incitament til at tage et job er beskedent, fordi der bliver trukket i sociale ydelser, når man får et job. En idé kunne være, at en flygtningefamilie kunne tjene et beløb på for eksempel 300.000 kroner uden at blive modregnet i sociale ydelser,” siger Mads Lundby Hansen.