Ledige indvandrerkvinder føler jobpres

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job. Kommunerne skal stille højere krav til kvinderne.

I en undersøgelse fra Als Research har man spurgt 388 ansatte ved jobcentre i København. Hver tredje siger, at de oplever, at etniske minoritetskvinder føler sig presset til ikke at tage job. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familier eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Hver tredje medarbejder på et jobcenter i København har mødt ledige etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for, at de oplever pres fra deres familie eller omgangskreds for at undgå job.

Det viser en undersøgelse, forskningsvirksomheden Als Research har lavet for Københavns Kommune. Det skriver Berlingske.

Presset kan eksempelvis have vist sig ved, at en ægtefælle har presset på for at komme med til samtaler på jobcenteret.

Samtidig oplever de ansatte, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V). Hun er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Nu har man i mange år talt om, hvorfor etniske kvinders erhvervsfrekvens er så lav, som den er.

- Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i et forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

- Så har vi godt nok spildt mange ressourcer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative social kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ifølge rapporten ud til at være særligt udsatte.

Omkring 50 procent af ikkevestlige kvinder er ikke i arbejde. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

Cecilia Lonning-Skovgaard vil på baggrund af undersøgelsen have lavet nogle klarere retningslinjer for, hvordan medarbejdere i jobcentrene kan gå til værks, når de møder problemet.

- Vores medarbejdere har brug for at blive skarpere på, hvornår de for eksempel kan sige til en mand, der er mødt op sammen med sin kone: Du skal lige sætte dig udenfor døren, mens jeg taler med din kone.

Ifølge chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Rasmus Brygger handler det også om, at kommunerne skal blive bedre til at stille krav til kvinderne.

- Vi kan se i kommunernes arbejde, at der bliver stillet færre krav til kvinder. At kvinderne får en mindre indsats.

- Vi ved, det er sværere at få indvandrerkvinder i arbejde. Men vi ved fra andre lande, at det kan lade sig gøre, siger han.

Det er ikke muligt for Rasmus Brygger at sige, om de lavere forventninger skyldes kontrol i hjemmet, eller om problemet ligger hos kommunerne.

- Men jeg vil klart opfordre kommunerne til at stille de samme krav. Det er også en måde at bekæmpe negativ social kontrol, siger han.

I Dansk Socialrådgiverforening kalder formand Mads Bilstrup på, at man i højere grad fokuserer indsatsen på at få samfunds- og kulturforståelse først - og arbejdsintegration efter.

- Hvis man ikke lærer sproget og bliver oplyst om, hvilke rettigheder man har, og hvordan kønsrollemønstrene er her i landet, så bliver det alt andet lige sværere at blive integreret på arbejdsmarkedet, siger han.

/ritzau/