Prøv avisen

Legitim frygt for propaganda bremser tyrkisk valgkamp i Danmark

Der er ingen internationale konventioner, der regulerer udenlandske politikeres ret til at føre valgkamp i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland, påpeger også adjunkt Astrid Kjeldgaard-Pedersen, der forsker i generel folkeret ved Københavns Universitet. Foto: Utrecht Robin/ABACA

Mens Wiener-konventionen beskytter udenlandske diplomater i Danmark, er der intet, der giver den tyrkiske premierminister ret til at tage til Danmark. Men det er et udbredt fænomen, at udenlandske stater som den tyrkiske fører valgkamp blandt deres statsborgere i andre lande, siger ekspert

I virkeligheden er det helt normalt, at stater som den tyrkiske rækker ud til sine statsborgere udenlands før et valg.

Det særlige er, at EU-landene har en legitim frygt for, at tyrkiske politikere vil føre propaganda forud for Tyrkiets skelsættende folkeafstemning om en forfatningsændring den 16. april, og at tyrkerne har millioner af statsborgere spredt over Europa.

Det siger eksperter efter flere EU-landes afvisning af at lade tyrkiske politikere føre valgkamp i Europa.

”I virkeligheden er det et fåtal af lande, der med lovgivning forhindrer udenlandske politikere i at føre valgkamp blandt deres statsborgere rundt omkring. Det sker ekstremt sjældent. Derimod er der i Europa på månedlig basis kampagner fra udenlandske regeringer rettet mod statsborgerne udenlands. Det er et meget udbredt fænomen. I Belgien er der jævnligt besøg fra italienske politikere, som taler til den italienske migrantgruppe. Det særlige ved Tyrkiet er så, at der er flere millioner tyrkere bosat uden for landet. Samtidig er det et åbent spørgsmål, om Erdogans AKP-parti er demokratisk eller ej. Mit syn er, at det ikke er tilfældet, og så kan man diskutere, om de skal have lov til at udbrede propaganda, der taler imod basale frihedsrettigheder,” siger den belgiske forsker Jean-Michael Lafleur.

Han skrev i 2014 bogen ”Transnational Politik og Staten”. Han er også vicedirektør i det belgiske institut CEDEM under universitetet i Liège, der blandt andet arbejder med borgerskab og migranters tilhørsforhold på tværs af grænser.

Der er ingen internationale konventioner, der regulerer udenlandske politikeres ret til at føre valgkamp i eksempelvis Danmark, Tyskland eller Holland, påpeger også adjunkt Astrid Kjeldgaard-Pedersen, der forsker i generel folkeret ved Københavns Universitet.

”Men Danmark har mulighed for at nægte folk adgang til sit territorium. Det ligger i territorialhøjheden og er en kerne i staternes suverænitet, at man kan erklære en politiker eller anden repræsentant for en fremmed stat for persona non grata,” siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

Wiener-konventionen om diplomatretten giver beskyttelse til udenlandske diplomater i Danmark, men der er altså intet, som giver eksempelvis den tyrkiske premierminister ret til adgang til dansk territorium. Heller ikke selvom han ønsker at lande i Danmark, som det ellers var planlagt i næste weekend.

”Med mindre der gælder særlige konventionsbestemmelser, som siger noget andet, bestemmer staterne selv, hvilke udlændinge de vil give adgang til deres territorium,” siger Astrid Kjeldgaard-Pedersen.

Når den tyrkiske valgkampagne i Europa har skabt så stor debat og så mange konflikter, skyldes det ifølge demokratiprofessor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet en sund europæisk skepsis over for den demokratiske udvikling i Tyrkiet.

”Der er mange, der gerne ser et stærkere demokratisk Tyrkiet udvikle sig. Derudover er der i Tyrkiet tydeligvis en anden måde at gøre opmærksom på folkeafstemninger på, end tilfældet er i Danmark. Her vil man prøve at give begge sider ordet. Men det virker, som om ja-siden i Tyrkiet har hele systemets opbakning. Det er Erdogans ministre, der med store økonomiske ressourcer og god adgang flyver ud og gør opmærksom på fordelene ved en ny forfatning, mens nej-siden ikke har samme mulighed for at føre deres synspunkter frem i forhold til folket. Derfor er det en helt principiel anderledes måde at se på valgkamp på, end det vi plejer i Danmark og andre EU-lande. Det bidrager også til, at man mener, at det er for galt med denne situation,” siger Jørgen Elklit.

Det er ikke første gang, at valghandlinger blandt udenlandske statsborgere skaber røre, forklarer Jean-Michael Lafleur fra CEDEM.

Ved det første tunesiske valg efter det arabiske forår i 2011 faciliterede flere europæiske lande, at tunesiske statsborgere her kunne stemme ved valget. Men i Canada forsøgte myndighederne at forhindre valget, da det frygtedes, at den udenrigspolitiske konflikt fra Tunesien dermed ville følge med ind i Canada.

”Det er det samme, vi ser i øjeblikket, hvor europæiske politikere frygter for, at eksempelvis konflikten mellem kurderne og den tyrkiske stat blusser op i de lande, hvor Tyrkiet vil føre valgkampagne. Men den konflikt er der allerede. I hvert fald i Belgien,” siger Jean-Michael Lafleur.