Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Virksomheder som Lego tvinges ind i globale værdikampe

Stadig hyppigere mediestorme har gjort det tydeligt, at det ikke længere giver mening for en global virksomhed som Lego at kalde sig politisk neutral. Det er sagen om Lego og den kinesiske kunstner Ai Weiwei et godt eksempel på. Foto: Peter Nicholls

Med afvisningen af kinesisk kunstner er Lego havnet i mediestorm. De sociale medier har gjort det vanskeligt for virksomheder at forholde sig neutralt til aktuelle værdikampe, mener forsker

Den danske legetøjsgigant Lego får i disse dage endnu mere international opmærksomhed end normalt.

Virksomheden har sagt nej til, at den verdenskendte kinesiske kunster Ai Weiwei kan købe et stort parti klodser til et kunstnerisk projekt, som skarpt kritiserer det kinesiske styre.

Det har ført til højlydte protester fra ikke mindst Weiweis knap 300.000 følgere på Twitter og fra flere kunstnere og menneskerettighedsforkæmpere.

For har Lego som global virksomhed ikke et moralsk ansvar for at forsvare de grundlæggende frihedsrettigheder, lyder kritikken?

Fra Lego selv lyder det, at man principielt holder sig fra at støtte projekter med en politisk dagsorden og altid har gjort det, fordi det ikke harmonerer med at have ”fokus på at levere fantastiske, kreative legeoplevelser til børn”.

Og hele sagen er dybt forudsigelig, mener administrerende direktør i Kommunikationsbureauet København, Sune Bang.

For den er udtryk for en relativt ny, men allerede stærk tendens til, at mediestorme som den, Lego lige nu befinder sig i, er blevet en afgørende del af de sociale mediers natur, ja nærmest deres eksistensberettigelse.

For her kan mange små meget let stå sammen og formå at påvirke eller ligefrem vælte de store.

”Der er tale om en hastigt voksende demokratisering, men også politisering af verden. Det er blevet meget enkelt at køre en moralsk kampagne på globalt niveau og med en styrke, så vi de senere år har set mange eksempler på store virksomheder, lande eller personer, der har lagt sig fladt på maven og undskyldt for ting, de tidligere aldrig ville have undskyldt for. Det til trods for at grundlaget for kampagnen kan være ganske spinkelt eller direkte forkert,” siger han.

Lego er dog en del af en modbevægelse, hvor stadig flere virksomheder siger fra over for pres skabt gennem den slags socialt skabte kampagner. Og det kan de med rette være, for sagen imod dem er ikke rimelig, mener Sune Bang:

”Lego er fanget i en catch 22, for de får kritik, uanset hvad de gør. Men kritikken for en ikke-handling - selvom det selvfølgelig i sig selv er en handling - bør efter min mening ikke være så voldsom. De forbyder jo ikke Weiweis projekt, de nægter bare at involvere sig aktivt i det.”

Rimelige reaktioner eller ej, så er det en selvforskyldt situation, Lego lige nu forsøger at kæmpe sig ud af. Det mener lektor i etik og ansvar, Jacob Rendtorff fra Roskilde Universitet.

For stadig hyppigere mediestorme har gjort det tydeligt, at det ikke længere giver mening for en global virksomhed som Lego at kalde sig politisk neutral.

Han peger på, at Lego tidligere har modsat sig politisk brug af deres klodser, uden det gav store problemer.

Eksempelvis da den polske kunstner Zbigniew Libera i 1996 byggede en kz-lejr af Lego-klodser for at skabe en kontrast mellem en uskyldsren legeverden og den barske virkelighed.

”I dag kritiseres de så for ikke at gribe ind i den virkelige verden, og det afspejler meget godt udviklingen,” siger Jacob Rendtorff og uddyber:

”De sociale mediers politisering af især store virksomheders forretning tvinger dem nemlig til at tage klart stilling til de aktuelle, politiske konflikter og værdikampe, som de i stigende grad bliver trukket ind i. Og jeg vil kalde det naivt af Lego at tro, de kan holde sig ude af dem for at fastholde en neutral opfattelse af deres klodser. Tiden er forbi, hvor børns legeverden er politisk neutral.”

Han er overbevist om, at man i de kommende år vil se stadig flere virksomheder melde deres værdigrundlag ud.

Ikke kun i forhold til de kommercielle målsætninger, men i forhold til deres politiske og sociale værdier, så virksomhederne har noget at stå på, når de igen hvirvles ind i en mediestorm.

”Udfordringen bliver selvfølgelig at agere politisk og kommercielt på samme tid, for ved at tage stilling vil man uundgåeligt træde nogen over tæerne. Men alternativet kan blive meget værre,” siger Jacob Rendtorff.

Tilbage står spørgsmålet om, hvor den aktuelle sag lander. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt det lykkedes Ai Weiwei at fastholde sin kampagne mod Lego.

Det har han al mulig grund til at forsøge, for den styrker opmærksomheden omkring hans eget, kunstneriske projekt og er faktisk en aktiv del af det, påpeger Sune Bang:

”Ai Weiwei er konceptkunstner og har givetvis forventet Legos reaktion og muligheden for at gøre de massive reaktioner til en del af sit værk, sådan som vi har set blandt andre Kristian Hornsleth og Andy Warhol gøre det. Så hvis ikke Lego gribes i hykleri, fordi de eksempelvis tidligere har været meget politiske, så tror jeg, folk ret hurtigt gennemskuer, at de er blevet en del af Weiweis plan. Desuden er mediestorme efterhånden så hyppige, at fokusset på Lego hurtigt kan fjerne sig.”