Prøv avisen
Interview

Leif Vestergaard: Kræftens Bekæmpelse arbejder for alle patienter i Danmark

Kræftens Bekæmpelse prøver at forbedre sundhedsvæsenet til gavn for alle patienter og ikke kun deres egne, siger direktør Leif Vestergaard Pedersen, som her ses til højre i organisationens lokaler på Strandboulevarden i København. – Foto: Claus Bech/Scanpix

Så længe kræft dræber mennesker, vil Kræftens Bekæmpelse fastholde sit fokus, siger direktør Leif Vestergaard, som afviser, at det store fokus på kræft skubber andre patientgrupper i skyggen. Tværtimod: Kræftens Bekæmpelse sikrer bedre behandling til alle, siger han

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard accepterer ikke præmissen for vores interview.

Han forstår den faktisk ikke: påstanden fra andre sundhedsprofessionelle om, at Kræftens Bekæmpelse gennem sin enorme magt, kulturelt, politisk og økonomisk, har sat kræft så dygtigt på dagsordenen, at andre patientgrupper får mindre, end de fortjener.

Han slår ud med armene, tegner på bordet med sin pegefinger, tæller på fingrene, én-to-tre gode grunde til, at Kræftens Bekæmpelse handler, som foreningen gør.

Kræftens Bekæmpelses er som patientforening en unik mastodont. Relativt størst i Europa ”og måske i verden”, som Leif Vestergaard siger. Men dén position forvalter organisationen til gavn for alle patienter og ikke bare deres egne, fastholder han:

”Vi bruger kræfterne til at skabe et bedre sundhedsvæsen helt generelt og ikke kun for kræftområdet, for det, der virker for kræftpatienter, virker også for andre. Så jeg kan ikke genkende billedet af, at opmærksomheden på kræft forhindrer, at man kan lave forbedringer på andre områder.”

Sundhedsøkonomer, speciallæger, patientorganisationer og Regionernes formand Bent Hansen er blandt dem, som i Kristeligt Dagblad har luftet deres skepsis over Kræftens Bekæmpelses magt og i den forbindelse kræftområdets dominans i sundhedsvæsenet.

Flere aktører peger på, at blandt andet dødelige lungesygdomme og psykiatrien overses, fordi disse patientgrupper ikke på samme måde kan trænge igennem i befolkningen og politisk:

”Der er ingen tvivl om, at for eksempel lungesygdommen KOL er underprioriteret i forhold til, hvad der tilføres af midler til kræftbehandling. KOL betragtes populært ikke som livstruende, men virkeligheden er, at prognosen for mennesker med svær KOL er lige så ringe som for mange kræftsyge,” siger for eksempel overlæge Torben Riis Rasmussen, der også er formand for Dansk Lunge Cancer Gruppe.

Men kritikken er forfejlet, mener Leif Vestergaard. For ingen andre sygdomsområder har volumen lige som kræft, og det gælder både i forhold til sygdommens progression, alvorlighed og det antal patienter, der bliver ramt.

”Der findes ikke mange andre sygdomme, hvor vi ved, at sammenhængen mellem tid og sygdommens alvorlighed er så stærk, som den er ved kræft,” siger han om Kræftens Bekæmpelses fokus på udredning, der blandt andet kom til udtryk i foreningens arbejde for at oprette de såkaldte diagnostiske centre på hospitalerne.

”Det er stort set kun i forbindelse med kræftsygdomme, at du kommer igennem hele hospitalets repertoire af specialafdelinger,” lyder det om pakkeforløbene, der tilrettelægger patientens tur gennem behandlingssystemet fra mistanke om sygdom til efterbehandling og blev indført i 2007 på initiativ af Kræftens Bekæmpelse.

Og endelig: ”Det er sådan, at en tredjedel af alle danskere får kræft, og der findes ikke andre sygdomsområder, der rammer så mange overhovedet,” slår Leif Vester- gaard fast.

Pointerne er afgørende for, hvad han mener, at Kræftens Bekæmpelse faktisk gør for sundhedsområdet. For når han og foreningen kæmper for bedre kræftbehandling i Danmark er det langt hen ad vejen i kraft af initiativer, der gavner mange flere patientgrupper.

Diagnostiske centre og pakkeforløb. Lobbyarbejde for at give enhver patient en behandlingsansvarlig læge. Videnskabeligt arbejde om social ulighed i sundhedssystemet. Introduktionen af palliation, det vil sige smerte-lindring i døden.

Arbejde i forhold til at gøre kommunerne opmærksomme på forebyggelse som én af deres opgaver på sundhedsområdet. Arbejde for at inddrage patienter i deres egne behandlingsforløb og fokus på støtte til pårørende.

Listen er lang over tiltag, der handler om forbedringer i systemet lige så meget som om kræft, og derfor mener Leif Vestergaard, det er ”mærkeligt” at diskutere, om kræftområdet skygger for andre:

”Sådan ser jeg slet ikke vores indsats. Vi har blik for et samlet sundhedsvæsen i alt, hvad vi gør. Jeg mener helt ærligt, at ingen anden organisation har brugt så mange kræfter for eksempel på at få samspillet mellem den praktiserende læge og hospitalet til at fungere. Det er til gavn for et mere velfungerende sundhedsvæsen, og det handler ikke kun om kræft, men om en lang række sygdomme,” siger han.

Dén tolkning er andre sundhedsprofessionelle dog klar til at nuancere.

For eksempel udgjorde kræftpatienter i 2014 mere end 9 ud af 10 patienter, der blev henvist til specialiseret palliativ behandling ifølge Dansk Palliativ Database. Når det gælder pakkeforløb, siger Jakob Kjellberg, professor og programleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners analyse og Forskning (KORA), at:”den almindelige KOL-patient har ikke samme mulighed for at få et pakkeforløb som brystkræftpatienten.”

Med andre ord fungerer mange brede initiativer ikke bredt. De er stadig mest til gavn for kræftpatienterne, blandt andet fordi de er tilrettelagt efter deres behov.

Men det kan aldrig falde negativt tilbage på Kræftens Bekæmpelse, at arbejdsmetoder, der beviseligt virker generelt, ikke også bruges generelt, siger Leif Vestergaard:

”Når vi siger til Danske Regioner, at de skal bruge flere penge på hurtigt at udrede patienter og starte behandling, så mener vi det bredt. Vi har aldrig sagt, at for eksempel ja-nej-undersøgelser (let adgang til simple undersøgelser for praktiserende læge, red.), diagnostiske centre eller pakkeforløb skal være forbeholdt kræftpatienter. Tværtimod har forskellige direktører i Kræftens Bekæmpelse argumenteret for, at disse redskaber er til gavn for mange patienter, for patienterne kommer hurtigere igennem systemet, er mere trygge og alt tyder på, at man sparer ressourcer,” siger han.

Mellem 2013 og 2015 gik en stor del af stigningen i budgetterne på de somatiske sygehuse til kræftområdet, nemlig 35 procent, viser tal fra Danske Regioner.

Dansk kræftbehandling haltede efter udlandet og fik en nødvendig opprioritering. I dag har Danmark hentet en del af efterslæbet i forhold til Norge og Sverige, der til gengæld har taget endnu et skridt fremad:

Mens 77 procent af danske kvinder er i live ét år efter behandling, gælder det 82 procent af de svenske kvinder.

Ifølge Regionernes formand Bent Hansen er tiden snart inde til, at andre patientgrupper får en større del af opmærksomheden. Lungeforeningen, Scleroseforeningen og landsforeningen SIND repræsenterer patienter med sygdomme, der hverken har politisk bestemte planer for deres sygdomsområder eller store indsamlingsshows på tv, men som i Kristeligt Dagblad har sagt, at det store fokus på kræft gør det svært for andre at trænge igennem til sundhedsdagordenen.

400.000 patienter lider af den dødelige lungesygdom KOL, og 560.000 danskere har en psykisk sygdom. Føler Kræftens Bekæmpelse, at foreningen har et ansvar for at lade de andre komme lettere til orde?

Leif Vestergaard vil gerne kæmpe for et bedre sundhedssystem, der også hjælper patienterne med KOL og psykiatrien.

Men Kræftens Bekæmpelses aktiviteter ligger på det niveau, hvor foreningen hører hjemme, og hvor danskerne i øvrigt mener, de bør ligge, siger han:

”Vi gearer ikke ned. Vi gearer op for at sige det lige ud. Vi kan ikke leve med, at vi har øget overlevelsen fra 67 til 77 procent, hvis Sverige er på 82. Vi gearer ned, når vi har afskaffet kræft som en sygdom, man dør af. Måske vil opbakningen ændre sig, når vi er tættere på målet, men lige nu har den aldrig været større.”