Den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg (partiløs), kan blive en folkeoplysende begivenhed og øge danskernes tillid til domstolene og retssamfundet.
I hvert fald hvis et flertal i Folketinget vælger at sige ja til tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs forslag om at lade tv-stationerne sende direkte fra den retssag, der skal afgøre, om hun brød ministeransvarsloven i sagen om adskillelse af asylpar i sin tid som udlændinge- og integrationsminister for Venstre.
Det mener lektor Jakob v. H. Holtermann, der forsker i retsfilosofi på Københavns Universitet.
”En åben og fri adgang til rigsretssagen kan medføre, at folk får fornyet respekt for vores retssystem. Det kan modarbejde billedet af en teknokratisk institution, som nogle verdensfjerne jurister har øvet sig i at drive fuldstændig løsrevet fra den almindelige danskers retsfølelse,” siger Jakob v. H. Holtermann, der dermed erklærer sig enig i det standpunkt, som den tidligere Venstre-næstformand slog til lyd for i et interview med Berlingske i tirsdags.
Jakob v. H. Holtermann mener videre, at den kommende rigsretssag mod Inger Støjberg kan ende med at blive en ”folkeoplysende og folkeopdragende begivenhed”, hvis alle får mulighed for at se med hjemme fra stuerne, når vidnerne, der både tæller embedsmænd og toppolitikere, skal afhøres af anklagemyndigheden og Støjbergs forsvarsadvokater.
”Sagen har fyldt enormt meget i den offentlige debat, og den befinder sig helt åbenlyst i krydsfeltet mellem det juridiske og politiske system. Det taler for en højere grad af offentlighed, end vi er vant til fra straffesager.”
Han slår fast, at Inger Støjberg har en åbenlys politisk interesse i, at retssagen bliver sendt i tv.
”Men jeg er sikker på, at dommerne kan håndtere det, så det hverken bliver en skueproces eller en folkelig talerstol for Inger Støjberg,” siger Jakob v. H. Holtermann.
Ifølge de nuværende regler er det op til dommeren – i dette tilfælde højesteretspræsident Thomas Rørdam – at afgøre, om der skal være mere eller mindre offentlighed, end det normalt er tilfældet i reglerne for strafferetssager, der også sætter rammerne for rigsretssager.
Under normale omstændigheder kan journalister og tilhørere overvære og rapportere fra retssalen. Undtagelsesvis tillader retten, at selve domsafsigelsen bliver filmet og transmitteret.
Men det kræver en lovændring fra Folketingets side, hvis man vil være sikker på, at den kommende rigsretssag bliver sendt fra ende til anden på nationalt tv, som Støjberg foreslår.
Professor Steen Schaumburg-Müller forsker i medieret og retsfilosofi ved Syddansk Universitets juridiske fakultet. Han anerkender, at sagen både er politisk sprængfarlig og i offentlighedens interesse, da det er Folketinget, der har anlagt sagen. Men han vil ikke anbefale resten af Folketinget at stemme ja til Inger Støjbergs forslag.
”Det er ikke en politisk proces, der skal køre i rigsretssagen. Det er en retlig proces. Man kan have politiske sympatier for dem, der deltager i sagen. Men der skal ikke tages politiske hensyn, som jeg mener, at Inger Støjbergs forslag er udtryk for.”
Han frygter, at vidnernes udsagn kan blive kompromitteret, hvis Inger Støjbergs forslag bliver til virkelighed.
”En retssag handler om at få sandfærdige udsagn frem, og derfor er der bestemt gode grunde til at fortsætte med de nuværende regler.”
Jakob v. H. Holtermann anerkender indvendingen om, at vidnerne i princippet kan blive påvirket, hvis de skal afgive deres forklaring foran snurrende kameraer. Han tror dog ikke, at det vil få en praktisk betydning i den konkrete sag.
”Under afhøringerne i Instrukskommissionen var der fyldige referater i pressen, og vidnerne blev interviewet både før og efter afhøringerne, så det er ikke fordi, de er vant til at være anonyme.”