Prøv avisen

Lektor om ny færøsk regering: Ikke sikkert den holder

Færingerne satte deres kryds til Lagtingsvalget den 31. august. To uger senere fik de en ny borgerlig regering, som tog over fra den tidligere koalition, der havde den socialdemokratiske Aksel V. Johannesen i spidsen. (Arkivfoto) Foto: Tróndur Dalsgarð/Ritzau Scanpix

Færøernes nye regering har afgørende uenigheder og store velfærdsspørgsmål foran sig, lyder det fra lektor.

Skattelettelser og tilbagerulning af udskældt fiskerireform stod øverst på listen, da Færøernes nye lagting lørdag fremlagde sit regeringsgrundlag.

At få en velfærdsstat til at hænge sammen er en af de store udfordringer, som regeringen står overfor, siger Lau Øfjord Blaxekjær, adjungeret lektor ved Færøernes Universitet.

- De vil sænke skatterne og rulle noget af den seneste fiskerireform tilbage.

- Samtidig vil de øge udgifter til bolig- og sundhedsområdet samt skole- og uddannelsesområdet, hvilket kommer til at koste penge, så hvordan får man velfærden til at hænge sammen, siger Lau Øfjord Blaxekjær.

Netop velfærd bliver det store spørgsmål fremover, siger han, og det vil give nogle politiske slagsmål senere hen - måske allerede til efterårets finanslovsforhandlinger.

Ifølge Lau Øfjord Blaxekjær risikerer den nye regering, som består af partierne Folkeflokken, Sambandspartiet og Midterpartiet, generelt flere politiske konflikter.

- Partierne er meget forskellige på nogle grundlæggende områder, så det er slet ikke sikkert, at regeringen holder alle fire år.

- De er uenige om, hvor meget man skal rulle tilbage af fiskerireformen, hvor meget man skal rulle tilbage af ægteskabsloven, og i det hele taget hvor stor en velfærdsstat, man ønsker, siger han.

I 2016 vedtog et flertal i Lagtinget trods store protester, at homoseksuelle kan blive borgerligt gift.

Loven trådte i kraft 1. juli 2017, og godt to måneder senere blev det første homoseksuelle par gift på Færøerne.

Ifølge Lau Øfjord Blaxekjær bliver det et stridspunkt.

- Det kristendemokratiske parti Midterparterpartiet ønsker at rulle ægteskabsloven tilbage.

- Det står ikke i regeringsgrundlaget, så det er man kommet udenom, men det vil komme til debat, for de andre partier er ikke helt med på den, siger han.

/ritzau/