Prøv avisen

Lesbiske vælger oftere ægteskab

815 par bestående af to kvinder er blevet viet fra 2012, hvor det blev muligt for alle køn at indgå ægteskab på lige fod. Det samme gælder kun 551 par bestående af to mænd. Foto: Arkivfoto/Polfoto

I 1989 indgik flere homoseksuelle mænd end kvinder registrerede partnerskaber, men i dag er det omvendt. Kunstig befrugtning og børn er årsagerne

Én mand og én kvinde. Det var før i tiden opskriften på både ægteskab og familiedannelse. Sådan er det ikke længere. I dag kan også homoseksuelle par blive gift, både borgerligt og i kirken, og en familie behøver ikke nødvendigvis bestå af mor, far og børn. Men selvom både mænd og kvinder i dag kan gifte sig med en person af samme køn, er det en mulighed, langt flere kvindelige end mandlige homoseksuelle par benytter sig af.

815 lesbiske par er blevet viet fra 2012, hvor det blev muligt for homoseksuelle par at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle par, til og med 2015, mens det samme gælder 551 bøssepar. Det svarer til 48 procent flere lesbiske par. Omvendt så det ud, da det i 1989 blev muligt for par af samme køn at indgå registreret partnerskab. I 1989 blev der indgået 267 partnerskaber mellem to mænd, mens der blev indgået 62 partnerskaber mellem to kvinder. Homoseksuelle mænd fortsatte med at føre i statistikken indtil 2002, som var det første år, hvor der blev indgået flere registrerede partnerskaber mellem to kvinder. Den tendens er fortsat, men hvorfor er der i dag flere giftelystne homoseksuelle kvinder end mænd?

Det har Søren Laursen, forperson i LGBT Danmark, som er interesseorganisation for seksuelle minoriteter, en forklaring på.

”I starten var der en overvægt af mænd, fordi det var lige under hiv- og aids-perioden, hvor homo- og biseksuelle mænd døde i stor stil, og mange indgik registrerede partnerskaber for at sikre deres samlevers rettigheder efter døden. I 1999 skete der så det, at Danmark som det første land gjorde det muligt for børn at have to juridisk anerkendte forældre af samme køn, men det krævede registreret partnerskab. Det var fortrinsvist par bestående af to kvinder, der begyndte at danne børnefamilier, og derfor indgik de også registrerede partnerskaber. I dag er der også flere regnbuefamilier blandt par bestående af to kvinder, og jeg er overbevist om, at børn er grunden til, at flere kvinder gifter sig,” siger Søren Laursen.

En anden forandring fandt også sted i 1999, hvor private jordemoderklinikker begyndte at tilbyde enlige og lesbiske kvinder insemination, før de efter en lovændring gældende fra januar 2007 også fik ret til lægehjælp til kunstig befrugtning, ligesom heteroseksuelle par kunne.

Også lektor ved Roskilde Universitet Christel Stormhøj, der forsker i køn, seksualitet og familie, peger på børn som en årsag til, at flere kvindelige end mandlige homoseksuelle gifter sig.

”Man ser et babyboom blandt lesbiske par i dag, og det er en klar konsekvens af, at den livsform i dag på mange måder er blevet fuldstændig afdramatiseret og normaliseret. De registrerede partnerskaber og ægteskaber handler for de lesbiske par om at sikre hinanden og sikre børnene, men bøsser har ikke samme muligheder for at få børn. I dag går debatten på, om det skal være muligt at benytte en rugemor, mens adoption heller ikke er en mulighed for bøsser, for selvom der nu er en lovgivning, der gør det muligt for homoseksuelle at adoptere, så vil donorlandene helst ikke adoptere til homoseksuelle,” siger Christel Stormhøj.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik var der i 2016 40 børnefamilier bestående af to mænd, der har indgået registreret partnerskab eller ægteskab, mens der var 1206 børnefamilier, bestående af to kvinder i registreret partnerskab eller ægteskab.

Per Schultz Jørgensen er professor i socialpsykologi og familieforsker. Han mener også, at det faktum, at lesbiske i dag gennem kunstig befrugtning har bedre mulighed for at få børn end homoseksuelle mænd, har betydning for, at flere lesbiske gifter sig – også selvom der siden 2013 ikke længere har været krav til ægteskab for, at en anden kvinde kunne blive registreret som barnets medmoder. Ægteskab og familiestiftelse er nemlig tæt knyttet til hinanden.

”Vi har i dag et broget familiebillede med masser af nye familieformer og -mønstre, men en grundlæggende forankring i selve familiebegrebet er, at man har et legaliseret forhold, når barnet kommer til verden. Vi har i heteroseksuelle forhold før kunnet se, at man lever sammen i et kæresteforhold, men når det første barn kommer til verden, bliver man gift, for det er dér, man stifter familie. Hvis jeg skulle overføre det til homoseksuelle par, så er det begge steder et spørgsmål om at skabe trygge rammer for barnet. Når man indgår i et ægteskab, og der kommer et barn, så betyder barnet utroligt meget, for så skal man til at blive enige om, hvordan man vil leve sammen med barnet, og ’hvordan vi gør i vores familie’. Før var det to individualister, men med barnet bliver familien til,” siger Per Schultz Jørgensen.