LGBT: Jannicks historie er frygtelig tragisk

Det er trist, at ung transperson begik selvmord, skriver LGBT, der mener, at der er for lidt kendskab til transkønnethed i samfundet - herunder også hos skolevæsenet

Modelfoto: Når en ung person som Jannick bliver henvist til psykolog/psykiatrisk, bør de professionelle være i stand til at få så stor fortrolighed til den unge, at denne fortæller om sin transkønnethed, så den unge kan få den hjælp og støtte, som enhver ung har krav på, skriver Linda Thor Pedersen. kristeligt Dagblad skrev i mandags om Jannick, der kæmpede med sin seksualitet og sit køn - indtil han til sidst valgte livet fra. Foto: Iris
Modelfoto: Når en ung person som Jannick bliver henvist til psykolog/psykiatrisk, bør de professionelle være i stand til at få så stor fortrolighed til den unge, at denne fortæller om sin transkønnethed, så den unge kan få den hjælp og støtte, som enhver ung har krav på, skriver Linda Thor Pedersen. kristeligt Dagblad skrev i mandags om Jannick, der kæmpede med sin seksualitet og sit køn - indtil han til sidst valgte livet fra. Foto: Iris.

Det er en frygtelig tragisk beretning, som blev bragt i Kristeligt Dagblad den 5. januar 2014, om Jannick Nordsted, der kæmpede med sin seksualitet og sit køn - indtil han til sidst valgte livet fra.

Jeg og foreningen har den største medfølelse med de efterladte.

Læs hele historien om Jannick her. 

Unge transpersoner har det meget svært og vil ofte have meget svært ved at tale om deres kønsidentitet med andre. Selv om der heldigvis bliver større og større åbenhed i samfundet, så er kønsidentitetsforhold fortsat meget tabubelagte, og kendskabet til transkønnethed er generelt ikke særligt stort.

Det er enormt trist at læse, hvordan en ung transperson blev afvist på Sexologisk Klinik.
 
Fremadrettet vil det heldigvis heller ikke ske mere, da Sundhedsstyrelsen er ved at udarbejde nye retningslinjer om udredning og behandling af transkønnede under udarbejdelse. Disse retningslinjer kommer til at indeholde et særskilt afsnit om unge transpersoner.
 
Sundhedsstyrelsens udkast til "Vejledning om udredning og behandling af transkønnede" kan ses her. 

LGBT Danmark er aktiv for at få den bedst mulige formulering til gavn for både de unge transpersoner og deres pårørende og har derfor indgivet høringsskrivelse og sit eget forslag til en vejledning til Sundhedsstyrelsen. 

Det er desværre for lidt kendskab til transkønnethed i samfundet, herunder også hos skolevæsenet, andre uddannelsesinstitutioner og andre, som har med børn og unge at gøre.

LGBT Danmark arbejder for, at der skal undervises om køn og kønsidentitet på alderssvarende niveauer i skolen, og at det offentlige skal orientere bredt derom til offentligheden.

Når børn og unge udviser problemer, så er det vigtigt, at alle gør, hvad de kan for at hjælpe dem, så problemerne kan blive afhjulpet.

Nu er det heldigvis kun hos et mindretal af de unge, at transkønnethed er årsagen eller en del af årsagen til deres problemer.

Men når en ung bliver henvist til psykolog/psykiatrisk, så bør disse professionelle være i stand til at få så stor fortrolighed til den unge, at denne fortæller om sin transkønnethed, så den unge kan få den hjælp og støtte, som enhver ung har krav på.