Prøv avisen

Lægen skal være kunstner

-- God lægegerning er meget andet end det, man kan slå op i håndbøger. Intuition og erfaring er lige så væsentligt, og det er der nogle naturvidenskabelige strammere blandt læger, der har svært ved at acceptere, siger Hans Buhl, som er formand for Etisk Udvalg under Lægeforeningen. -- Foto: Leif Tuxen.

INTERVIEW: Læger skal ikke kun tænke i det, der kan måles og vejes. Ligesom alternative behandlere skal de bruge deres intuition, lyder opfordringen fra Lægeforeningen

Historien om en professor på medicinstudiet i Århus illustrerer meget godt, hvorfor nogle læger har noget at lære af alternative behandlere.

– Professoren havde ry for at dumpe studerende, der talte med patienterne. Han mente, man skulle kunne stille en diagnose alene ud fra det, der kunne måles og vejes. Man kan sige, at han tilhører en gruppe læger, som tænker meget stringent i naturvidenskab, og som ikke er god til at forholde sig til andre sider af patientens liv, siger Hans Buhl.

Han er formand for Etisk Udvalg under Lægeforeningen og har været med til at udforme et debatoplæg om alternativ behandling. Oplægget blev diskuteret på Lægeforeningens årlige møde i april og mundede ud i, at foreningen vedtog en egentlig politik på området.

I det såkaldte politikpapir hedder det blandt andet, at læger bør tænke på andet end naturvidenskab, når de har kontakt med patienter.

Ifølge undersøgelser er det netop menneskelig omsorg og indlevelse, mange mennesker søger hos alternative behandlere. Men sådan behøver det ikke at være, mener Hans Buhl:

– God lægegerning er meget andet end det, man kan slå op i håndbøger. Intuition og erfaring er lige så væsentligt, og det er der nogle naturvidenskabelige strammere blandt læger, der har svært ved at acceptere.

Hans Buhl mener, læger bør tænke på sig selv som kunstnere.

– I gamle dage hed lægevidenskab jo lægekunst, og man kan ikke læse sig til at være kunstner. Et godt eksempel på lægekunst oplevede jeg selv, da jeg var ung reservelæge i Skagen. Vi fik en dreng ind, som havde det meget dårligt. Vi var flere yngre læger, som ikke kunne finde ud af, hvad han fejlede. På et tidspunkt kom en ældre læge forbi og kastede et blik på ham. Så sagde han: Han har stivkrampe. Da han sagde det, kunne vi alle sammen godt se det. Han brugte sin erfaring og intuition.

Selvom Hans Buhl mener, at visse læger tænker for meget i naturvidenskab, tøver han med at kritisere hele standen:

– Jeg tror, de fleste har en fornuftigt og afbalanceret opfattelse af, hvordan de skal arbejde med det, der ikke kan måles og vejes. Men der findes nok en gruppe af læger, der tænker for meget i naturvidenskab. I den anden ende af skalaen findes der en gruppe, som tillægger det alternative for stor betydning. De læner sig tilbage og lader bare energierne virke.

Lægeforeningens nyligt vedtagne politikpapir om alternativ behandling afløser et tilsvarende fra 1996.

Dengang brugte lægerne meget tid på debattere virkning af forskellige ikke-konventionelle behandlingsmetoder.

Den slags lægefaglige vurderinger er det nye politikpapir renset for. I stedet opfordrer Lægeforeningen sine medlemmer til at komme ud over den traditionelle berøringsangst over for det alternative.

"Lægen er forpligtet til at indgå i en åben dialog om emner vedrørende patientens helbred og sundhedstilstand, som er væsentlige for patienten. Det indebærer, at lægen må indgå i en dialog om alternativ behandling, hvis det er af betydning for patienten," hedder det blandt andet.

Den passus er vigtig, fordi mere end hver femte dansker ifølge undersøgelser bruger en eller anden form for alternativ behandling.

– God lægegerning indebærer, at man har en ordentlig samtale med patienten, også om patientens erfaringer med alternativ behandling. Man behøver ikke at være enig som læge, ligesom man absolut heller ikke behøver at støtte patienten. Men man bør i det mindste lytte, også hvis patientens erfaringer strider mod naturvidenskabelig fornuft, siger Hans Buhl, der tilføjer, at lægen i visse tilfælde bør gå videre end blot at lytte:

– Lægen bør forklare patienten, hvordan naturvidenskaben forholder sig til en bestemt behandlingsform i de situationer, hvor en patient benytter sig af behandlingsformer, der er direkte skadelige, eller som har uheldige konsekvenser i samspil med den behandling, lægen ordinerer, eller hvis patienten undlader at søge den medicinsk korrekte behandling, fordi vedkommende tror mere på det alternative.

For at ruste læger til at rådgive patienter om alternativ behandling bør kommende læger allerede i studietiden orienteres om, hvad der rører sig inden for området. Det bliver deres medstuderende i en række andre europæiske lande i dag.

I den arbejdsgruppe, som har skrevet Lægeforeningens politikpapir, har man også diskuteret, om man direkte skal anbefale, at kommende læger undervises i brug af alternativ behandling. Men den diskussion har man afsluttet, fortæller Hans Buhl:

– Det synes vi ikke giver mening, fordi der ikke er videnskabeligt belæg for at bruge metoderne.

bonde@kristeligt-dagblad.dk