Identitetspolitikken har skabt voldsom blæst på landets universiteter og kulturinstitutioner i flere år. Som da den tidligere institutleder på Kunstakademiet i København, Katrine Dirckinck-Holmfeld, sammen med studerende sidste år smed en buste af Frederik den femte i Københavns havn. Eller som da Den danske sang er en ung blond pige fik status som stødende på CBS, tidligere Handelshøjskolen i København.
Den identitetspolitiske bølge er skvulpet over fra den engelsktalende del af verden, blandt andet med et ord som "woke" - der kommer af awake, og betyder, at man skal være særlig vågen over for racediskrimination. Senere også over for kønsdiskrimination og andre former for diskrimination af for eksempel personer, der hverken føler sig som kvinder eller mænd.
Liberal Alliances uddannelses- og forskningsordfører Henrik Dahl har længe været stærkt kritisk over for den udvikling, og nu har han og hans parti fremsat et beslutningsforslag i Folketinget, som pålægger regeringen at skrive åndsfrihed ind i universitetsloven.
Konkret skal det ske ved, at ytringsfriheden sikres med de samme principper, som det amerikanske University of Chicago nedfældede i otte punkter i sine regler i 2014. 76 andre amerikanske universiteter har siden kopieret dem.
I skriver i forslaget, at I gerne vil sende et "meget klart signal til de identitetspolitiske ekstremister, der desværre findes på de danske universiteter, om at vi ikke vil finde os i deres forsøg på at undergrave åndsfriheden, forskningsfriheden og ytringsfriheden." Hvem er de ekstremister, og hvad laver de?
"Det er alle mulige former for woke-teoridannelser, som er på vej frem," siger Henrik Dahl.
"Man ser det mest på nogle af vores kunstneriske uddannelser, på Kunstakademiet og Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Man ser det også i de retningslinjer for publiceringsvirksomhed, som danske forskere bliver hvirvlet ind i, når de skal publicere internationalt. Vi står med er ret stort problem på nogle humanistiske uddannelser."
Hvad er problemet?
"Den grundlæggende logik i alle de her woke- og social justice-teorier er, at de forkaster dele af den normale videnskabelige metode. De har det synspunkt, at forskning drejer sig om magt, og man derfor er nødt til at se på, hvem der afsender budskabet. Er det hvide, kvinder eller minoriteter, der siger det? Og det opløser den underlæggende tanke om, at et universitet er drevet af rationalitet og ikke magt.
Det skaber grobund for konspirationsteorier, hvor det ikke er det bedre argument, der vinder. Men det med mest magt."
Kan du give nogle konkrete eksempler?
"I 2018 lavede Københavns Universitet et nyt ordensreglement, hvor man skrev, at universitetet ville beskytte personale og studerende mod krænkelser. Det afgørende var ikke, om der havde været en intention om at krænke, men om man havde oplevet det som en krænkelse. Det faldt heldigvis en hel del studerende og medarbejdere for brystet, så forslaget blev heldigvis taget af bordet igen i 2019."
Hvorfor er det nødvendigt at skrive Chigaco-principperne ind i universitetsloven?
"Helt grundlæggende handler Chicagoprincipperne om, at ytringsfriheden er udgangspunktet. Udgangspunktet for et universitet er ikke, at det skal hygge om de studerende. Uddannelse skal få folk til at tænke, og et universitet skal ikke beskytte enkeltpersoner mod ideer og meninger, som de finder uvelkomne. De har tværtimod et ansvar for at forsøge at fremme debat så meget som muligt," siger Henrik Dahl.
Er det god liberal politik at forsøge at ændre kulturelle problemer, brydninger og konflikter med lovgivning?
"Det gør vi jo altid. Hele den ide med, at samfundet er liberalt af sig selv, er helt forkert. Et samfund, der ikke sikrer liberale regler, så det forbliver liberalt, holder op med at være liberalt. Naturtilstanden er ikke et liberalt samfund, naturtilstanden er den stærkes ret."
Hvornår er du sidst blevet krænket selv?
"Det har jeg egentlig ikke oplevet. Det falder tilbage på dem, der gør det, så det skal man hæve sig op over. Hvis folk siger noget til mig, som jeg godt ved, er ment som en krænkelse, er det, fordi de er løbet tør for argumenter. Det siger nok mest om dem selv," siger Henrik Dahl.