Kan Liberal Alliance (LA) gå fra at være et pengeparti til et folkeparti? Forleden holdt partiet i lighed med sidste år et landsmøde uden mulighed for, at medlemmerne kunne træffe beslutninger eller debattere i noget videre omfang.
LÆS OGSÅ: Sådan ville vælgerne stemme i dag
Til gengæld talte storsponsoren og udlandsdanskeren Lars Seier Christensen, Saxo Bank. Han fremmalede et katastrofebillede af et Danmark, som driftige folk og virksomheder flygter fra, fordi skattetrykket er ødelæggende. Når man betaler, hvad det koster, kan man beskrive Danmark på den måde uden modsigelse.
Seier Christensen har med sine penge oparbejdet et professionelt parti og et professionelt cykelhold. Virksomheder med Saxo Bank i spidsen betalte i 2011 over 17 millioner kroner til LA. Medlemskontingenter fra de over 5700 medlemmer er ligegyldige for partiets økonomi. Kontingenter har kun bidraget med en million kroner til LA. Statstilskuddet på 2,7 millioner kroner betyder heller ikke det store.
Det var pengegaver, som satte LA i Folketinget med ni mandater. I starten af 2011 så partiet ud til at ville ryge ud af Folketinget ved det kommende folketingsvalg. Så indledte partiet en voldsom annoncekampagne, der lancerede partiets leder, Anders Samuelsen. LA brugte hele 16 millioner på annoncer i 2011.
Markedsføring har partiet lært af Dansk Folkeparti (DF). DF indså fordelen ved at føre annoncekampagner længe før valgkampen, hvor et enkelt partis annoncer let drukner i de andre partiers mange annoncer. Annoncer har også den fordel, at hverken journalister eller andre politikere træder imellem parti og vælger med spørgsmål til annoncernes forsimplede budskaber.
Har moderne partier i al fald de, som finansieres af rige mennesker slet ikke brug for medlemmer? Jo, nogen skal jo klappe ad lederne. Og der skal også være nogle at rekruttere fra, når der skal opstilles kandidater ved valg til Folketing og lokale råd.
Dertil kommer, at et pengeparti lever usikkert. Sponsorerne kan pludselig droppe det. Derfor er det sikrest også at have et folkeligt jordlag. På grund af LAs unge alder har partiet i virkeligheden kun få kernevælgere, der helt sikkert vil stemme på det også i modgang. LAs professionelle politikere erkender da også, at partiet ved det næste kommunevalg må anstrenge sig for at vinde nogle pladser i kommunalbestyrelserne. LA skal ordentligt ud i alle hjørner af Danmark. Partiet skal have noget at stå imod med, hvis der kommer modgang.
Men kan man få folkelig basis uden at give medlemmerne indflydelse? De fleste politiske partiers landsmøder er druknet i shows og er blevet ligegyldige parodier på ærlig politisk debat. Så parodiske, at journalister ikke længere orker at overvære dem. DR har netop besluttet helt at droppe reportagerne fra partiernes landsmøder. De er blevet for intetsigende.
En væsentlig grund til, at partierne holdt op med at føre politiske debatter på landsmøder, var, at medierne borede i uenighederne. Derfor afskaffedes uenigheder på landsmøderne. Men så udeblev medierne. Den logiske konsekvens er at lukke landsmøderne for offentligheden og genindføre de ægte landsmøder. Spørgsmålet er, om LA ved at gribe til den slags tiltag kan ændre sig fra en døgnflue af et pengeparti til et holdbart og rodfæstet folkeparti. Det er i al fald svært at tro, at partiet kan gøre sig langtidsholdbart alene ved hjælp af udlandsdanskeren Lars Seier Christensens penge. Det ville også være skammeligt for demokratiet, hvis det kunne lade sig gøre.
Tim Knudsen er tilknyttet Institut for Statskundskab, Københavns Universitet