Prøv avisen

Vi behandler depression blandt børn i blinde

Der mangler dokumentation for, om psykoterapi og/eller medicin har en god effekt på depressionsramte børn og unge. Flere eksperter mener, at man behandler børnene og de unge med depression, uden at vide nok. Modelfoto. Foto: Nima/ritzau

Antidepressiv eller psykoterapi? Der mangler belæg for, hvilken behandling der virker til børn og unge med depression, viser rapport. Mangelfuld forskning er et problem, og det skaber et usikkert grundlag for behandling, lyder det fra eksperter

Effekten af behandling af depressionsramte børn og unge er tvivlsom, konkluderer ny global rapport udarbejdet af Kunnskapssenteret under Folkehelseinstituttet i Norge. Det betyder, at depressionsramte børn og unge måske ikke får den bedst mulige behandling. Ifølge eksperter er problemet også stort i Danmark.

Mangel påviden om den rette behandling af depression

I rapporten understreges det, at dokumentationen af psykoterapi sammenlignet med medicin alene eller medicin kombineret med psykoterapi for børn og unge er så dårlig, at det ikke er muligt at sige noget sikkert om behandlingernes effekt.

Ifølge danske eksperter afspejler rapporten den virkelighed, de arbejder med.

”Vi er på ret usikker grund, hvad angår bevisgrundlaget for behandling, uanset om vi taler om psykologisk behandling såsom kognitiv adfærdsterapi eller om medicin,” siger Pia Jeppesen, børne- og ungdomspsykiater fra Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstaden.

Det er på trods af, at lidt under hvert 20. danske barn bliver ramt af depression i løbet af sin barn- og ungdom.

”Jeg må desværre sige, at vi ved alt for lidt i forhold til, hvor stort et sundhedsmæssigt problem, det er,” siger Pia Jeppesen.

Merete Juul Sørensen, der er ledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Regionscenter i Risskov, er enig.

”Der er nogen evidens for effekten af behandlinger, også sammenlignende undersøgelser, men ikke nok,” siger hun.

Behov for studierafbehandlingsmetoder til unge med depression

Ifølge Pia Jeppesen er det især de aktive behandlingsformer, som rapporten undersøger, der ikke er nok viden om.

”Når almindelig undervisning af patienten, råd og vejledning ikke er nok, og den unge stadig lider under sin depression, forsøger vi behandlinger som psykoterapi eller medicin. Men problemet er, at vi ved meget lidt om, præcis hvilken behandling der virker bedst for hvem,” siger Pia Jeppesen.

De skal hele tiden opveje virkninger i forhold til bivirkninger, når unge skal i behandling. Medicin og især psykoterapi bliver ofte italesat som det gode og rigtige at tilbyde, men ifølge Pia Jeppesen kan det ikke afvises, at begge dele kan have bivirkninger.

Den generelle uvidenhed medvirker derfor til, at behandlingerne ikke er gode nok eller bliver for langtrukne.

”Jeg er bange for, at den største konsekvens er ’under-behandling’. Når vi er på usikker grund, og vi skal afholde os fra at gøre skade, må vi nogle gange bruge lang tid på at træffe beslutninger om en behandling,” siger Pia Jeppesen.

I rapporten understreger man, at der er behov for bedre forskning. Der skal være studier, hvor opfølgningstiden er så lang, at det er muligt at afdække, om de sygdomsramte får det bedre af behandlingen på længere sigt.

Pia Jeppesen påpeger, at den slags studier bør være en samfundsopgave. De er nødvendige og præcist det, der er behov for.

”Det bliver aldrig bedre, hvis ikke samfundet får prioriteret at lave nogle ordentlige, store og omfattende studier på nationalt eller europæisk niveau,” siger hun.

Merete Juul Sørensen, ledende overlæge på Børne- og Ungepsykiatrisk Regionscenter i Risskov, mener ligeledes, at det er værd at stræbe efter mere vished.

”Det er ønskeligt, at der er mere evidens for behandlingen af børn og unge, særligt vedrørende depression,” siger hun.

Rapporten tager udgangspunkt i effektkontrollerede studier fra lande som USA, Australien og Rumænien, hvor i alt 481 børn i alderen 11-18 år deltog.