Prøv avisen

Lighed gør os lykkelige

Hvis man vil gøre tilværelsen bedre for de rige, skal man først og fremmest sørge for at hjælpe de fattige. For økonomisk lighed gavner alle borgerne i et samfund. Med den påstand har de to britiske socialmedicinere Richard Wilkinson og Kate Pickett skabt en voldsom debat i det meste af den vestlige verden. -- Foto: Bjarke Ørsted.

Økonomisk lighed har en afgørende betydning for, hvor godt et samfund fungerer, mener en britisk forsker, som besøger Danmark til februar

Hvis man vil gøre tilværelsen bedre for de rige, skal man først og fremmest sørge for at hjælpe de fattige. For økonomisk lighed gavner alle borgerne i et samfund.

Med den påstand har de to britiske socialmedicinere Richard Wilkinson og Kate Pickett skabt en voldsom debat i det meste af den vestlige verden. Og debatten er formentlig også på vej til Danmark.

I hvert fald kommer Richard Wilkinson på besøg i København den 23. februar, hvor han på "Ulighedens topmøde" skal forklare baggrunden for sin påstand.

For nylig udgav de to socialmedicinere bogen "The Spirit Level: Why Equality is Better for Everyone" eller på dansk "Hvorfor lighed gavner alle".

I bogen dokumenterer de ved at sammenholde en lang række statistikker og tilfredshedsundersøgelser i OECD-landene med indkomstfordelinger, at det ikke kun er den fattigste del af en befolkning, der får det bedre, når forskellen på rig og fattig bliver mindre. Det øger også mærkbart livskvaliteten for den rigeste del af en befolkning.

Det er tænketanken Cevea, der blev dannet i 2010 som en modvægt til den liberale tænketank Cepos, som står bag "Ulighedens topmøde".

Ceveas direktør, Jens Jonatan Steen, er ikke i tvivl om, at Wilkinson og Pickett rammer plet, og at budskabet også er relevant for Danmark, fordi det statistiske mål for ulighed – gini-koefficienten – i Danmark er vokset fra 19,8 i 1994 til 23,7 i 2007. "Der er en virkelig og meget reel sammenhæng mellem den økonomiske ulighed og vores livsmuligheder. Et samfund med lavere ulighed har, som Wilkinson viser, bedre mulighed for at skabe tryghed, bryde den negative sociale arv og skabe forudsætningerne for fortsat fremgang," siger Jens Jonatan Steen.

På "Ulighedens topmøde" vil der være en paneldebat, hvor også den liberale tænketank Cepos er repræsenteret. Tænketankens cheføkonom, Mads Lundby Hansen, mener ikke, at ulighed i Danmark er blevet for stor.

"Vi er det land i verden, der har den største lighed, men vi har et stort socialt problem i og med, at 1,8 millioner danskere er på overførselsindkomster. Hvis mange af disse skal i aktiv beskæftigelse, så betyder det blandt andet, at vi skal reducere en række overførselsindkomster – dagpenge, kontanthjælp med videre – det giver på den korte bane mere ulighed, men det betyder også, at flere kommer i beskæftigelse," siger Mads Lundby Hansen.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, tror ikke på den opskrift.

"En øget økonomisk ulighed er først og fremmest et problem, fordi det kaster mennesker ud i fattigdom, men det er også et problem på det medmenneskelige plan. Ulighed svækker sammenhængskraften, og der er bestemt grund til at råbe vagt i gevær i Danmark, hvis vi fortsat vil være et land, det er rart at bo i for os alle sammen," siger han.

"Ulighedens topmøde" foregår på Vartov i København.

/ritzau/