Billedet af en lidt fortumlet, rødhåret dreng med jakken omvendt på har efterhånden millioner af mennesker verden over dvælet ved.
Historien om den treårige, danske Holger Kragh er lige nu den mest læste artikel på den amerikanske nyhedsstation CNNs internationale hjemmeside, tre artikler om Holger ligger på top-5 over læste artikler på Kristeligt Dagblads hjemmeside, og nyheden om genforeningen mellem søn og forældre efter et døgn i uvished er også nået forbi medierne BBC i England, VG i Norge, Daily Mail i England, Expressen i Sverige, Aftenbladet i Norge og Mail Online i USA. Som minimum.
Opmærksomheden er enorm, men ikke synderligt overraskende, mener Gunhild Agger, professor i medievidenskab og forsker ved Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet. Fortællingen om Holger indeholder nemlig alle elementer af en god mediehistorie, forklarer hun.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den har et identifikationsmoment af rang, da der jo er tale om alle forældres skræk for at miste et barn. På den måde er fortællingen ganske almenmenneskelig og appellerer bredt, siger hun.
Normalt betragtes de tragiske mediehistorier som de gode, men historien om Holger endte lykkeligt og blev alligevel populær. Det er der måske netop brug for lige nu, mener Gunhild Agger, der ser det positive i fortællingen som en af nøglerne til succesen.
Lige nu er der en utrolig mængde af spændende og vigtige, men meget alvorlige historier fra den dårlige økonomi over naturkatastroferne og atomfaren i Japan til opstandene i Mellemøsten og Nordafrika. Midt i alt det gør den lille positive historie om Holger og alle de, der ledte efter ham, at man kan falde lidt til ro, siger hun.