Limfjordens moler ønskes optaget som verdensarv

I disse dage er fagfolk fra Danmark og udlandet samlet i Glyngøre, hvor de diskuterer, hvordan Limfjordens moler kan opnå en plads på Unescos liste over verdensarv. Ifølge geolog er der tale om stor udfordring. For skal moleret på listen, skal det have betydning for hele menneskeheden

På den nordlige del af øen Fur i Limfjorden ligger Knudeklint, som sammen med Hanklint på øen Mors skal indstilles til en plads på den prestigefyldte Unesco-liste over verdensarv på grund af klinternes indhold af moler. –
På den nordlige del af øen Fur i Limfjorden ligger Knudeklint, som sammen med Hanklint på øen Mors skal indstilles til en plads på den prestigefyldte Unesco-liste over verdensarv på grund af klinternes indhold af moler. – . Foto: Muserum.

Langs kysterne på de nordlige dele af øerne Mors og Fur i Limfjorden ligger to historiske strækninger af moler, der rummer en 55 millioner år gammel vidnesbyrd om jordens historie. De to strækninger anses af Morsø og Skive Kommune og de lokale museer for et så unikt naturfænomen, at de bør have en plads på Unescos liste over verdens naturarv.

Derfor har de to kommuner sammen med Region Midt og Nord samt Slots- og Ejendomsstyrelsen netop i disse dage arrangeret et tredages symposium i Glyngøre, hvor fagfolk fra seks forskellige lande skal diskutere, hvad det er, der gør moleret værdigt nok til at blive tildelt det verdensberømte Unesco- logo.

Og begrundelserne for netop dette er ifølge geolog Tove Damgaard altafgørende, hvis man vil gøre sig forhåbninger om en plads på listen. For nåleøjet er mindre, end de fleste mennesker kan begribe. Det indså hun, da hun i 2014 var ansvarlig for, at Stevns Klint på Sjælland fik en plads på listen.

”Det er ekstremt svært at blive optaget på listen. Det er det ypperste af de ypperste. For man skal ikke bare argumentere for, at et stykke natur, eller i dette tilfælde geologi, er unikt i videnskabelig forstand. Det skal være noget, der har relevans for hele menneskeheden. Det skal besidde en enestående universel værdi, der bidrager til alle menneskers forståelse af verden, livets udvikling og evolutionen.”

Så Unesco er ekstremt kritisk, når nye steder indstilles til optagelse, fortæller Tove Damgaard. I 2015 talte verdensarvslisten 1022 steder, hvoraf 197 var natursteder. Heraf var under 100 af stederne geologiske områder, som moleret i Limfjorden skal høre under.

På Knudeklint på Fur og Hanklint på Mors ligger lagene af moler som svingende penselstrøg imellem cirka 300 lag af vulkanaske. De er gamle havaflejringer, der gemmer på mere end 500 arter af fossiler. Og ifølge geolog og museuminspektør Bo Schultz ved Muserum i Skive, som er en sammenslutning af ni museer og lokalarkiver, er der adskillige årsager til, at moleret har betydning for hele menneskeheden:

”Moleret fortæller os mange forskellige ting. Det fortæller både om, hvordan istiden formede Danmark, hvordan en kraftig vulkan for 55 millioner år siden ledte til en stærk global opvarmning, og det fortæller med sine mange fossiler, hvordan dyrelivet så ud, da dinosaurerne uddøde.”

Men det er ikke kun fortællingerne om fortiden, der gør leret betydningsfuldt, fortæller Bo Schultz. Det er nemlig helt unikt i sig selv, fordi moler ikke findes noget andet sted i Danmark – eller resten af verden.

Museumsinspektøren vil dog ikke spå om lerets mulighed for at vinde en plads på listen, for han kender godt de hårde krav:

”Som fagmand ved jeg, at moleret er enestående, men når det kommer til Unesco er ’enestående’ ikke godt nok, der skal det være unikt og betydningsfuldt.”