Kræft er den sygdom, der dræber flest danskere hvert år. Men også patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme, demens eller lungesygdommen kol er oplagte bud på personer, der kunne have glæde af specialiserede palliative tilbud som en plads på hospice eller besøg fra et af landets udkørende palliative teams i den sidste tid.
Det sker bare sjældent, viser den seneste årsrapport fra Dansk Palliativ Database. Her fremgår det, at 96 procent af de patienter, der blev registreret i databasen, var kræftpatienter. Rapporten omfatter de patienter, som blev henvist til specialiseret palliativ behandling og døde i 2014.
”Det er dybt bekymrende, at man skal fejle noget bestemt for at få det gode, helhedsorientede tilbud, som specialiseret palliation er – både ud fra et menneskeligt perspektiv og på baggrund af de lidelser, også andre patientgrupper har,” mener Kirsten Halskov Madsen, lektor med særlig viden om palliation ved Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus.
Bodil Abild Jespersen, overlæge i det palliative team ved Aarhus Universitetshospital, ser også gerne indsatsen bredt ud:
”Kontrasten kan være rigtig stor mellem en plads på hospice og for eksempel en kommunal plejebolig. På den måde er der meget stor forskel på den hjælp og de ydelser, der bliver givet til for-skellige grupper af patienter,” siger hun.
Også regionale tal bekræfter , at de specialiserede palliative tilbud mest er for kræftpatienter. Region Midtjylland har opgjort, hvem der benyttede sig af regionens hospicepladser i 2014. 93 procent var kræftpatienter, mens den resterende gruppe især var patienter med kol eller kredsløbssygdomme.
Det er på sin vis oplagt, at de kræftsyge fylder i de specialiserede palliative tilbud, da de har ofte lange sygdomsforløb, selv efter at sygdommen er erklæret uhelbredelig, siger Kirsten Halskov Madsen.
Både hun og Bodil Abild Jespersen peger desuden på, at Kræftens Bekæmpelse har været en stærk lobbyist for sine patienter og faktisk har banet vejen for specialiseret palliation i Danmark i det hele taget.
”Kræftens Bekæmpelse har tidligt været opmærksom på patienternes og de pårørendes palliative behov og har været dygtig til at presse på, mens andre patientforeninger har fokuseret anderledes, for eksempel har Hjerteforeningen lagt megen vægt på forebyggelse og rehabilitering. På den måde handler det meget om kultur inden for det enkelte sygdomsområde,” siger Kirsten Halskov Madsen.
Men netop fordi specialiseret palliation har sit udspring i kræftpatienterne, er det slet ikke sikkert, at andre patienter vil have glæde af de tilbud, der er i dag.
Det mener Mogens Grønvold, leder af Dansk Palliativ Database, Bispebjerg Hospital, og professor ved Københavns Universitets afdeling for sundhedstjenesteforskning:
”Hospicer og specialiserede palliative teams har historisk set været specialiserede i at behandle kræftpatienter, og sådan er det til en vis grad stadigvæk. Et problem er jo, at disse specialister ikke nødvendigvis er de bedste til at behandle alle de andre patientgrupper.”
Hver dag behandles patienter med alle typer sygdomme palliativt af deres praktiserende læge, på landets hospitaler, af hjemmesygeplejersken og i andre sammenhænge. Det store spørgsmål er ifølge Mogens Grønvold, om disse former for basal palliation er lige så gode som de tilbud, kræftpatienterne møder.
”Det har næsten alle en mistanke om, at de ikke er, men realiteten er, at vi ikke ved det, for det er undersøgt meget lidt. Men skal vi blive bedre, må det ske i form af samarbejder mellem specialister i alle disse andre sygdomme og de palliative eksperter. Den slags samarbejdsrelationer er begyndt at spire rundt omkring, men vi skal have mere skub på udviklingen, for det går alt for langsomt,” siger han.
Også Kirsten Halskov Madsen lægger vægt på en opkvalificering i den basale palliation:
”På den måde bliver det muligt for patienterne at forblive i eget hjem i den sidste tid, sådan som de fleste ønsker det. Men det kræver, at der er tilstrækkelig og kompetent professionel støtte i den primære sektor, da de terminale patienter ellers risikerer at blive indlagt. Mit budskab er: kompetenceudvikling til frontpersonalet,” siger hun.
Bodil Abild Jespersen mener, at det trods alt gryr:
”Der er en rigtig stor skævhed i sundhedssystemet, men man arbejder på at udligne dette. For eksempel har lungelæger fået langt større fokus på palliation de seneste år. Så der er håb,” siger hun.