Der er stadig alt for få patienter, som henvises til et tilbud om specialiseret lindring, når de er uafvendeligt syge af for eksempel lungesygdommen KOL, demens eller en hjertekarsygdom.
Hospicerne og hospitalernes specialister inden for såkaldt palliation er nemlig stadig mest beskæftiget med kræftpatienter. Således var 90 procent af alle patienter, som døde i 2019 og forinden var henvist til specialistlindring, syge af kræft. Det viser tal fra Dansk Palliativ Databases seneste årsrapport, der netop er udkommet.
Det ærgrer Maiken Bang Hansen, forsker ved forskningsenheden på Palliativ Medicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og blandt forfatterne på rapporten.
”Lindring inden døden fra specialister er fortsat ikke et tilbud til ret mange med andre sygdomme end kræft. Ikke bare henvises flere kræftpatienter end andre. Blandt dem, der henvises, ender en større del af dém med kræft også med rent faktisk at modtage et tilbud om specialiseret lindring,” siger hun.
I alt døde 10.160 kræftpatienter i 2019, som forinden var henvist til specialiseret palliation. For patienter, der fejlede noget andet end kræft, var tallet 1133. Lidt fremad går det dog: I 2017 havde syv procent af de henviste patienter en anden sygdom end kræft mod altså 10 procent i 2019.
En del af forklaringen findes i, at kræftpatienter typisk har et sygdomsforløb, der er lettere at koble med lindring i livsafslutningen end andre patienter, siger Maiken Bang Hansen.
”Det kan være svært at vurdere, hvornår en patient med for eksempel lungesygdom har gavn af specialiseret lindring. Andre sygdomme svinger ofte meget: Så går det godt, så går det dårligt, hvor det for kræftpatienter typisk går mere jævnt ned ad bakke. Men det er helt sikkert, at flere andre patienter burde modtage behandling.”
En anden forklaring er, at de behandlende læger ikke henviser til de specialiserede tilbud, fordi de simpelthen ikke tænker over det, siger Torben Mogensen, bestyrelsesformand i Lungeforeningen og tidligere vicedirektør på Amager og Hvidovre Hospitaler .
”Det er ikke inde på skærmen hos mange behandlende læger. Når det gælder kræftbehandling, ved alle, at der kommer et tidspunkt, hvor der ikke er mere at gøre, og så hedder det palliation. Folk forbinder palliation med kræft,” siger han og betoner, at lægernes faglige selskaber, de såkaldte lægevidenskabelige selskaber, har et stort ansvar for at gøre læger fra andre specialer klar over, at lindring fra specialister også er for deres patienter.
”De skal arbejde hårdere for, at deres patienter får den rigtige behandling i den terminale fase,” siger han.
Henrik Ullum, formand for LVS, der er paraplyorganisation for de lægevidenskabelige selskaber i Danmark, er enig.
”I de enkelte lægevidenskabelige selskaber må man vide, hvilke patienter det er relevant for, for der er forløb, hvor der er plads til at lindre bedre, og hvor patienterne ikke får gavn af nogle i øvrigt gode tilbud,” siger han.
Også han peger dog på, at netop kræftsygdomme har et forløb, der ofte gør det mere oplagt at tænke på palliation, når den helbredende behandling indstilles, samt at kræftpakkerne på alle måder har gjort kræftbehandlingen ”enormt tjekket”, også hvad angår lindring i den sidste tid.