Litterære tidsskrifter er usynlige

Trods høj kvalitet formår litterære tidsskrifter ikke at gøre sig bredt bemærket

En hel del forfattere har gennem tiden fået deres tekster trykt i et litterært tidsskrift som Hvedekorn for sidenhen at få udgivet en bog.
En hel del forfattere har gennem tiden fået deres tekster trykt i et litterært tidsskrift som Hvedekorn for sidenhen at få udgivet en bog.

Forfattere som Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen og Mette Mostrup har alle haft deres debut i et litterært tidsskrift. Faktisk har en hel del forfattere gennem tiden fået deres tekster trykt i et tidsskrift som Kritik, Den Blå Port eller Hvedekorn for sidenhen at få udgivet en bog. Også på mange andre måder har tidsskrifterne spillet en væsentlig rolle for kulturlivet i Danmark.

LÆS OGSÅ: Tidens tidsskrifter

Men for den brede offentlighed er de i dag ofte ukendt land. Fra tidligere oplag på flere tusinde er de fleste af de omkring 15 tidsskrifter, der findes i dag, blot på få hundrede eksemplarer. De formår nemlig ikke at gøre sig synlige, siger forfatter og ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet Martin Glaz Serup. Det skyldes blandt andet, at bibliotekerne og boghandlerne tilbyder stadig færre tidsskrifter, så chancen for, at man tilfældigt falder over et, er lille. Landets aviser spiller også en rolle, da skriverier om tidsskrifterne sjældent er at finde i spalterne. Ydermere er der opstået mange blogs på nettet, som tager en del fokus fra tidsskrifterne. Måske mest afgørende er dog, at selvom mange af tidsskrifterne har meget at byde på, så udfylder de ikke den samme rolle som tidligere, mener Martin Glaz Serup. De har nemlig ikke den samme forpligtelse og kontinuitet.

LÆS OGSÅ: Der er stadig plads til Kritik

Det er i dag ofte enkeltpersoner, der står bag skrifterne, og når det ikke er en institution, er de skrøbelige, siger han.

Ifølge lektor på Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet Lars Handesten er tiden løbet fra tidsskrifterne. De har ikke gennemslagskraft, fordi de ikke længere er båret af generationer, som træder frem og tager teten, sådan som det var tilfældet med de tidlige tidsskrifter. Han mener, at de i dag er blevet til nicheblade for de særligt indviede.

Der kan stadig være prestige i at få trykt sine tekster i et tidsskrift, men for den brede offentlighed spiller det ikke længere den samme rolle. Så selvom der er flere tidsskrifter end tidligere, så bliver de læst af færre. Dermed ikke sagt, at de ikke byder på noget interessant, men de har svært ved at finde deres plads i medievirkeligheden og det bliver kun vanskeligere.