Da stemmerne var talt op efter folketingsvalget i september 2011, stod det klart, at Helge Sander (V) ikke opnåede genvalg. Han fik beskeden, da han var gæst i et valgprogram hos TV Midtvest i Holstebro. Det manglende genvalg blev i tv-stationens dækning præsenteret som en af valgets negative overraskelser. Han var opstillet i Ikast-Brande-kredsen og vidste, at det var en særdeles svær kreds at opnå valg i. I valgkampen udtalte han, at det var den hårdeste valgkamp i hans karriere. I stedet for at tale om den 13. valgkamp, hvor han ikke opnåede valg, vil han hellere talere om de tolv valgkampe, han vandt.
”Det var da lidt specielt ikke at blive valgt, og jeg tog det med lidt ærgrelse og brugte et par dage på at tænke, inden jeg meldte ud, at jeg ikke ville opstille til Folketinget igen.”
Han nåede ikke at gå lange ture og udtænke fremtidsplaner, inden han blev kontaktet af tidligere samarbejdspartnere og tilbudt jobs på konsulent-basis. Snart stod han i spidsen som arbejdende formand for den komité, som skulle markere Hernings 100-års købstadsjubilæum i 2013. Året efter købstadsjubilæet fik han idéen om at bringe Formel 1 til Danmark. Kevin Magnussens debut i Formel 1 gav Sander idéen. De sidste år har han arbejdet på at få Formel 1 til at rulle på hovedstadens asfalt. Ifølge ægtefællen gennem 34 år, byrådsmedlem Ingelis Sander, arbejder Helge Sander lige så meget i sit nuværende job, som han gjorde i den lange periode, hvor han var videnskabsminister. Da han møder op til interviewet, har han lige været til møde på Københavns rådhus om Formel 1, og man kan høre begejstringen, når han taler om visionen.
”Det er mit event-gen. Jeg har altid elsket at få ting til at ske og få erhvervsmæssige, politiske og kommunikative kræfter til at spille sammen. Godt nok har jeg fra Folketingets talerstol flere gange sagt, at Danmark er for lille et land til at huse OL, VM i fodbold og Formel 1, men hvis vi laver Formel 1 som et by-løb, kan vi løfte opgaven.”
Når Helge Sander fortæller om sit liv, går ordet ”tilfælde” igen flere gange. Han voksede op som den ældste af to på en mindre landejendom i Ørre nord for Herning. Han cyklede syv kilometer til og fra skole, og han forventede at forlade skolen efter syvende klasse for at komme i lære som kommis. En i familien havde en købmandsbutik, og her stod en læreplads klar. Skoleinspektøren i Aulum mente dog, at Helge Sander skulle have en realeksamen og fik forældrene overbevist om, at sønnen skulle på Aulum Byskole.
”Men så ville jeg være kommis.”
Men inden han kom så vidt, begyndte han at skrive læserbreve til det lokale dagblad. Det første skrev han inden sin konfirmation i Ørre Kirke, og det havde overskriften ”Kirken og det lange hår”.
”I dag tænker jeg, at det var en usædvanlig brist hos et ungt menneske, men jeg var vældig forarget over, at drenge lod sig konfirmere med langt hår. Herning Folkeblads chefredaktør, Mogens Bendixen, mente dog, at det kunne føre til for megen polemik at bringe det, men han opfordrede mig til at skrive igen.”
Næste læserbrev bar overskriften ”Hent de professionelle fodboldspillere hjem til landsholdet”, og det blev bragt, og mange flere indlæg fulgte fra den unge skribent i Ørre, som en dag modtog en invitation til at besøge redaktionen i Herning. Sportsredaktøren havde tid til at tale med ham, og Sander imponerede med sin store viden om fodbold.
”Han spurgte, om han måtte tage mig med til Ikast og se fodbold den kommende søndag. Han ville hente mig i sin hvide Mercedes. Efter kampen i Ikast var jeg med tilbage på bladet og hjalp ham med at passe telefonen og indsamle resultater fra de mange andre seriekampe, som var spillet.”
Skønt det er over 50 år siden, mener Helge Sander, at han kan udpege det sted på vejen mellem Herning og Ørre, hvor sportsredaktøren sagde til ham, at han gerne ville, at han skulle komme igen og hjælpe næste søndag.
”Han sagde: ’Jeg kan ikke undvære dig. Kom næste søndag.’ Den aften blev jeg klar over, at jeg ikke ville blive kommis, og siden har jeg haft en tillid til, at tingene nok skal gå.”
Han fik en læreplads som journalist på Herning Folkeblad, men i samme periode var han optaget af at lave et lokalhistorisk tv-projekt i Ørre, der som landets mindste sogneenhed så sig truet af kommunalreformen i 1970. Han havde bestilt kaffe til 70 i forsamlingshuset på premieredagen, men fordi filmen havde fået fyldig foromtale i Jyllands-Posten, kom der 300. Syv gange viste han filmen i forsamlingshuset i Ørre og siden i Herning-Hallerne. Filmen gjorde ham til et kendt navn og var grunden til, at han kom med i radioquizzen ”Hvornår var det nu det var?”, hvor han klarede sig ganske godt. Kort efter kom han i byrådet i Herning.
”Det gav mig et navn og var nok grunden til, at jeg blev valgt til byrådet første gang.”
Da han som 33-årig blev valgt til Folketinget første gang, mener han ikke, det var de politiske markeringer, som sikrede ham valget, men den popularitet, han havde opnået, fordi han var med til at indføre professionel fodbold og siden blev marketingkonsulent i Carlsberg, hvor han rejste rundt med landsholdet i fodbold.
”Da jeg stillede op, havde jeg ikke regnet med at blive valgt, men jeg sagde ja, fordi jeg gerne ville gøre mit til, at Venstre i Vestjylland fik et godt valg.”
I to år passede han jobbet som marketingkonsulent på Carlsberg, samtidig med at han sad i Folketinget. Siden delte han sin tid mellem Folketinget og byrådet i Herning, men en mandag aften i november 2001 blev han ringet op af daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).
”Han tilbød mig at blive minister i et nydannet Videnskabsministerium, som skulle sikre en forbindelse mellem det lukkede universitetsmiljø og det omgivende samfund. Jeg sagde, at jeg ikke mente, at jeg var den rette, for jeg er jo ikke akademiker, og samtidig var jeg lige blevet genvalgt som borgmester. Han sagde, at han ville ringe igen om en halv time. Sagde jeg nej, ville han lede efter en med en profil som min.”
”Ministerudnævnelsen rykkede ved mit liv og mine holdninger. Jeg var blevet betroet en opgave i en verden, jeg dårligt kendte, men som jeg meget grundigt arbejdede mig ind i ved systematisk at læse aften efter aften.”
Som minister var han med til at gennemføre nogle af de største omvæltninger i universitetsverdenen siden Københavns Universitets grundlæggelse i 1479. Kritikken fra den akademiske verden udeblev ikke. Den tidligere minister er dog tilfreds med, at han var med til at reformere den akademiske verden med professionelle bestyrelser med repræsentation fra erhvervslivet, som ansætter rektorer, og udforme en forskningspolitik, der er mere resultatorienteret og erhvervslivsvenlig.
Han var minister i over otte år og blev flere gange genudnævnt. En februardag i 2010 var han til generalforsamling hos Venstre i Bording. Mens han stod på talerstolen, mærkede han, at telefonen ringede i inderlommen flere gange.
Det var forkontoret i Statsministeriet, som havde ringet. Da han sad i ministerbilen på vej mod København, ringede Lars Løkke Rasmussen, og orienterede Sander om, at der skulle være en større ministerrokade næste dag, og Sander skulle udskiftes.
”Jeg havde fornemmet at der var optræk til rokade, og jeg svarede Lars, at jeg havde fuld forståelse for hans beslutning, og jeg fik sagt, at jeg havde været glad for de år, det havde varet, og så lovede jeg at være klar til at gå til Dronningen næste dag.”
Den nat tilbragte Helge Sander på sit kontor i ministeriet, hvor han pakkede ned.
”Når du er minister for samme område i mere end otte år, så bliver kontoret jo lidt som dit andet hjem.”
Da han var gået af som minister, blev hans navn forbundet med hjerneforskeren Milena Penkowa. I 2013 måtte Sander møde op i retten på Frederiksberg og vidne i den sag, Penkowa anlagde mod Weekendavisens journalist Poul Pilgaard Johnsen.
”Ingen af de ting, jeg blev skudt i skoene i den sag, holdt. Jeg har hele tiden haft god samvittighed. Da jeg gik fra ministeriet, var jeg bevidst om, at der ikke var efterladt noget i skabene, som kunne falde ud.”
Efter at Helge Sander har forladt Folketinget, har flere foreslået ham at stille op til byrådet i Herning. Det afviser han. Politik er fortid, og i øvrigt gør Ingelis Sander det glimrende i byrådet.
”I øjeblikket er min plan at lave Formel 1. I løbet af et halvt til et helt år ved vi, om vi kan gå videre med det projekt. Hvis det falder, ved jeg ikke, hvad jeg skal, og det har jeg det fint med. Da jeg stillede op til Folketinget første gang, kæmpede jeg for motorvej til Herning. Det har vi fået. Som minister nåede jeg stort set alt, hvad jeg havde på min liste bortset fra oprettelsen af private universiteter. En del politikere er meget optaget af deres eftermæle. Det optager mig ærlig talt ikke særlig meget. Jeg vil hellere tænke på, hvad jeg kan få til at ske.”