Prøv avisen

Livet på landet trækker i flere

Fotograf Cathrine Ertmann er en af de danskere, der har taget springet fra den københavnske stenbro til naturen i Nordjylland. Foto: René Schütze/ritzau

Flere søger et enkelt og støjfrit liv på landet og i yderområder. Ifølge landdistriktsforsker er der tale om en ny bevægelse af byboere, der ønsker et liv i tæt kontakt med naturen og sammenhæng i hverdagen

I en årrække har vi hørt om en massiv folkevandring fra land til by. Alene i København er befolkningstallet vokset med cirka 10.000 om året siden 2009.

Men tal viser, at fortællingen er mere nuanceret. Tidligere på året offentliggjorde Kommunernes Landsforening en rapport, der slog fast, at København, Aarhus og Odense i perioden 2011-2015 hver havde oplevet en fraflytning af børnefamilier på over 20 procent. Samtidig oplever større provinsbyer og flertallet af landets kommuner i disse år en mærkbar vækst af nye tilflyttere.

Flere forskere taler om en mod-urbanisering, hvor vi ikke blot søger ud i forstæderne, men til yderområder og landdistrikter. Der tales om en ny bevægelse, væk fra byen, ud til et mere enkelt, overskueligt liv.

I den forbindelse har eksempelvis Ærø, Samsø, Fur, Læsø og Bornholm de seneste fem år oplevet en nettotilflytning af børnefamilier på 6-10 procent. Også ressourcestærke ældre og kreative personer er repræsenteret i denne bevægelse, lyder det fra Hanne Wittorff Tanvig, landdistriktsforsker ved Københavns Universitet.

”Vi ser en tendens til udflytning fra de større byer, en ny tidsalder, hvor mange ønsker at realisere en anden levemåde, end den de kender fra storbylivet. Selvom demografien endnu er broget, er det muligt at dykke ned i specifikke yderområder og landsbyer og registrere en befolkningsvækst og udvikling,” siger Hanne Wittorff Tanvig.

”Vi er nogle, der forsøger at komme ud og stikke en finger i jorden for at se fremgangen. Her er Klitmøller det bedste eksempel lige nu, men der findes mange andre steder, hvor yngre og ressourcestærke mennesker flytter til, hvilket er med til at stimulere udvikling og projekter i disse yderområder – eksempelvis på flere øer, Norddjursland, Thy, Jammerbugten og i Vestjylland. Så yderområderne er ved at få et mere positivt image,” siger Hanne Wittorff Tanvig.

Hun peger på, at strukturreformen i 2007, hvor flere kommuner blev sammenlagt, førte en stor centralisering med sig. Samtidigt kom den økonomiske krise, som også fik mange til at blive boende i byerne. Mobiliteten faldt, fordi mange var bekymrede for deres økonomi. Nu står vi på den anden side af krisen, boligmarkedet er ved at blive overophedet i de store byer og mange sidder med et opsparet behov for at flytte ud af byerne.

Den positive udvikling i flere af yderområderne skyldes, at de nye tilflyttere ofte kommer med en stærk økonomi og initiativer, der kan være med til at stimulere udvikling i lokalmiljøet.

Det kan også være i form af et blomstrende iværksættermiljø, og ofte er der tale om veluddannede mennesker, der kan tage deres job med sig helt eller delvist og som arbejder med moderne teknologier.

Disse tilflyttere er typisk med til at tage nye initiativer og sammen med lokalbefolkningen med til at sikre daglige funktioner. Her er kendte eksempler friskoler og dagligvarebutikker.

”Jeg forfalder ikke til at idyllisere denne her udflytning, men der er ingen tvivl om, at disse mennesker søger en ny livsstil, hvor nærhed til naturen, mere overskuelighed, mentalt velvære og sammenhæng i hverdagen er kerneværdier.”

”De ønsker sig et større socialt liv, end det de kunne finde i byen. Samtidig søger de et sundere liv, hvor de vil tilbage til rødderne og eventuelt dyrke deres egen jord og selv producere de madvarer, de putter i munden. Og husk så på, at man får mere for pengene i de her områder. Det spiller naturligvis også en rolle,” siger Hanne Wittorff Tanvig.