Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Livsglæde med eftertanke

Rie Rasmussen og Klaus Kjellerup under koncerten på "Kulturellen" i Herning. Rie har været fast sangerinde i gruppen siden efteråret 1994. Hun blev valgt efter en række auditions, hvor ikke færre end 30 sangerinder blev testet. -- Foto: Palle Hedemann/Scanpix.

Popgruppen Danser med Drenge topper i øjeblikket hitlisten. For et år siden var de fleste af dem ved at blive slået ihjel

Første billede: En maj-dag på Holbæk-motorvejen sidste år.

Det er morgen, og de har travlt. De skal nå færgen til et engagement i Jylland, men under en overhaling af en lastbil går det galt. Deres Mercedes kastes rundt i luften, lander med en brag på taget og kurer hen ad motorvejen, indtil den stopper ude i rabatten. Ud af den smadrede bil kravler fire dybt chokerede medlemmer af popgruppen Danser med Drenge. Forslåede og forkomne, men ellers mirakuløst uskadte.

Andet billede: En aften i spillestedet "Kulturellen" i Herning, knap et år senere. Danser med Drenges sangerinde introducerer en ny sang, en eftertænksom ballade med titlen: "Gør vi det godt nok?"

I dag er jeg taknemmelig, fordi vi står her stadig: For døden vented på os/ tålmodigt mens vi kørte forbi... der var en engel med os..., synger den 40-årige Rie Rasmussen med en stemme, der er en af de bedste i dansk popmusik.

Teksten er, som for de fleste af Danser med Drenges sange, skrevet af gruppens kapelmester, bassisten Klaus Kjellerup, og direkte affødt af uheldet i maj sidste år. En personlig reflektion over det faktum, at fire-sjettedele af et af Danmarks p.t. mest populære band kunne have været slået ihjel den morgen, hvis det var gået blot en lillebitte smule anderledes.

– Reaktionen kom først for alvor et stykke tid efter, og vi har haft brug for at tale meget med hinanden om det i gruppen. Jeg tror, vi har lært noget om, at vi som mennesker her i livet sommetider tager tingene lidt for givet, lidt for let på det, og det er vel egentlig det, sangen handler om, siger Klaus Kjellerup.

Der skal så lidt til før det ender/ et lille pust og det er forbi..., synger Rie Rasmussen, og en stemning af næsten religiøs eftertænksomhed har bredt sig blandt publikum, der få minutter forinden har klappet og hoppet rundt til raeggaen "Læn dig tilbage", med bassen gungrende gennem gulv og skelet.

Budskabet i "Læn dig tilbage" er en opfordring til at følge hjertet, fremfor alle dem der har udnævnt sig selv til at hjælpe andre og altid ved, hvordan man skal leve sit liv.

Hos Danser med Drenge følges livsglæde med eftertanke.

– Selvom det er pop, vi spiller, så behøver det ikke være det rene pop det hele, siger den 52-årige Klaus Kjellerup, der sammen med det andet af orkestrets seniormedlemmer, 53-årige Henrik Stanley Møller, i sin tid også stod bag den populære gruppe, "Tøsedrengene". De to er barndomsvenner. Venskabet går helt tilbage til børnehaven på Frederiksberg.

Klaus Kjellerup er blandt den gruppe af førende danske pop-, rock- og folkemusikere, som biskop Jan Lindhardt har inviteret til at skrive nye og moderne salmer, som kan "ramme tidens tone" bedre end dem i salmebogen. På trods af, at vi for få år siden fik en ny salmebog med også moderne salmer, mener biskoppen, at der er et klart behov for nye salmer til ikke-kirkevante danskere, og ønsker med sit initiativ at brede salmedigtningen ud til en langt større kreds i det musikalske univers. Altså også til de ører, der foretrækker rockmusik og pop fremfor kirkeorgel.

Kjellerup takker ja til invitationen.

– Faktisk, så er mange af vore melodier inspireret af danske salmer, og selvom det er popsange, så kan du i teksterne finde tanker omkring liv og død, som nærmer sig det religiøse. Jeg tror, det er den eftertænksomhed, der gør, at vores publikum holder ved og synes, at der er noget at komme efter. Det religiøse ligger jo lige under overfladen hos mange danskere i dag. Derfor reagerer man positivt på disse tekster.

For ottende uge i træk topper Danser med Drenge på hitlisten med dobbelt-cd'en "Vores bedste" (RecArt Music), der nu er solgt i tæt ved 50.000 eksemplarer, men karrieren har siden starten i 1992 været præget af store op- og nedture, og Danser med Drenge har flere gange været tæt på at gå helt i opløsning.

Det begyndte ellers altsammen så godt. I 1993 fik gruppen et kæmpehit med sangen "Hvorlænge vil du ydmyge dig?", og deres første album indbragte fire grammy-nomineringer, men året efter døde sangerinden, Philippa Bulgin, af kræft, kun 26 år gammel.

– Lige da det så allermest lyst og lovende ud, kun fem måneder efter at vores første plade var kommet ud, fik Philippa sin diagnose og blev indlagt på Rigshospitalet, fortæller Klaus Kjellerup.

Trods sin sygdom havde hun gennemført en succesfuld turné, hvor man på scenen ikke mærkede, at hun var så syg, som hun i virkeligheden var, men hun havde det elendigt, og det gik dårligere og dårligere.

22. marts 1994 var det slut. Sorgen over Philippas alt for tidlige død kom til at præge hele det ellers glade og ligefremme band, og dermed også Klaus Kjellerups sange. På Danser med Drenges andet album, "Så længe vi er her", kredser sangene næsten allesammen om emnerne afsked, død, sorg og savn. Dette album blev kåret som et af de bedste danske nogensinde i en rundspørge, foretaget af analyseinstituttet Sonar, men alligevel mente gruppens daværende pladeselskab, at nu måtte de videre og lægge "dødssangene" og Philippas død bag sig. Det forsøgte de så med deres tredje album, hvor stilen lå langt fra de tidligere sjælfulde og store sange – og med et tilsvarende dårligt salgstal. I dag vedkender de sig fortiden og alvoren midt i poppen.

Philippa Bulgin kaldte kort før sin død Klaus Kjellerup til sit sygeleje og bad ham om at finde en ny sangerinde og fortsætte med Danser med Drenge. Derved kom Rie ind i gruppen, men Philippa er på en måde stadig med. Klaus Kjellerup skrev mindesangen "Er der nogen i himlen?", som er fast led i koncertprogrammet.

Således også ved koncerten på "Kulturellen", hvor tændte stjernekastere straks ryger svajende op i luften, da de første toner til sangen slås an.

– Jeg tror, det er en af de sange, vi har fået de fleste reaktioner på, fortæller Rie Rasmussen.

– Det skyldes nok, at selvom den handler om at miste, så er den også optimistisk, og rummer håb.

"Er der nogen i himlen?" er en sang om kærlighed til den afdøde, udtrykt ligefremt og folkereligiøst med tanker omkring englevinger og englekor, og dette sprog taler tilsyneladende direkte til mange. I hvert fald fortæller Danser med Drenge, at sangen ofte er blevet sunget ved begravelser, og i flere tilfælde har gruppen selv været afsted. Ligeledes er uddrag af teksten blevet brugt som påskrift på gravsten.

En koncert med Danser med Drenge har sit næsten liturgiske forløb. Gruppens publikum spænder aldersmæssigt over et bredt felt, fra de helt unge til de gråhårede og rynkede. Stort set alle synger med på teksterne, som de kan udenad, og det udvikler sig ind imellem til det rene fællessang, med invitation op på scenen. Der opstår en fællesskabsfølelse i lighed med den, som kan opleves ved en Lars Lilholt- , Kim Larsen- eller Shu-bi-dua-koncert.

– Dem regner vi os da også i slægt med, selvom vi slet ikke når deres niveau, lyder det beskedent fra Klaus Kjellerup, der ser deres – og dermed også Danser med Drenges – sange som udtryk for en dansk folkelighed, tangerende det religiøse.

Faktisk mener han, at kirken kan lære af Danser med Drenge og de andre, nemlig at tage sit publikum mere alvorligt.

– Det synes jeg ikke, man gør, når man for eksempel i folkekirken hen over hovedet på folk bestemmer, at der skal synges i en toneart, som de fleste slet ikke kan synge i, og de så oven i det kan risikere at få en prædiken, som heller ikke altid er lige sjov. Så kommer folk i stedet til vores koncerter, for her kan de synge med og deltage i et åbent og umiddelbart fællesskab med hinanden. De kommer selvfølgelig først og fremmest for at få en glad aften, men jeg tror faktisk også, vi opfylder et hul, som kirken sagtens kunne udfylde, hvis den tog sig sammen.

Grib chancen når den er der/ Lad vær at vende dig bort/ Der er ingen der kan leve uden smerte/ Åben dit hjerte og mærk at det slår..., synger Rie sammen med sit publikum og byder op til fællesdans med rørte, åbne hjerter, stjernekastere og fadøl.

steens@kristeligt-dagblad.dk

DANSER MED DRENGE

Rie Rasmussen, sang, Klaus Kjellerup, bas og kapelmester, Henrik Stanley Møller, klaver og keyboards, Steffen Qwist, guitar, Morten Bolvig, keyboards og orgel, Kasper Langkjær, trommer.

Har eksisteret siden 1992. Deres første album, "Danser med Drenge", udkom året efter og solgte i mere end 250.000 eksemplarer.

Gruppens første sangerinde, Philippa Bulgin, døde af underlivskræft i foråret 1994, 26 år. Rie Rasmussen kom til som ny sangerinde i efteråret 1994.

Har udgivet otte cd'er og to dvd'er. Seneste udspil: "Vores bedste", en opsamlings-dobbelt-cd, som også kan købes med en dvd-koncertoptagelse fra Skanderborg-festivalen.

Spiller omkring 50 koncerter i løbet af sommerhalv-året, hvor Danser med Drenge er gæst ved mange festivaller.