Livslange venskaber er blevet sjældnere

Halvdelen af os har ingen venner fra barndommen, og kun hver tiende har flere end to, viser undersøgelse. Venskabet er blevet mindre nostalgisk og mere nytteorienteret, lyder forklaringen

De livslange venskaber ses sjældnere og sociale relationer skifter hyppigere.
De livslange venskaber ses sjældnere og sociale relationer skifter hyppigere. Foto: Guillaume BONNEFONT.

Unge i dag skal ikke regne med, at de stadig taler med deres bedste ven om 30 år. Barndomsvenner er nemlig godt på vej til at blive en sjældenhed, viser en undersøgelse, som analysebureauet YouGov Zapera har foretaget for Kristeligt Dagblad.

Kun halvdelen af os har i gennemsnit én barndomsven, og jo ældre vi bliver, jo mindre er sandsynligheden for, at de gamle venner hænger ved. Bruddet ser i mange tilfælde ud til at ske omkring 40-50 års alderen, hvor vi i højere grad begynder at angive arbejdet som det sted, hvor vi har mødt vores bedste ven.

Tallene kommer ikke bag på venskabsforskere. For selvom venskabet har fået en renæssance i takt med, at familien er begyndt at fylde mindre, så har betingelserne for det lange venskab også ændret sig. Vi er blevet langt mere mobile, vi skifter oftere job og måske vigtigst af alt er der sket en udvanding af det, forskerne kalder den etiske binding – nemlig følelsen af, at vi bør bevare de gamle venner, forklarer ph.d.-studerende Casper Høeg Radil fra Københavns Universitet:

"Venskaber er i dag ikke længere baseret på pligt eller tilfældige omstændigheder, men udfylder en konkret funktion. Måske erstatter det en familierelation, er del af et vidensnetværk, eller man bruger hinanden til selvudvikling, men skifter dit behov, ryger venskabet. I en tid, hvor vores livsbane rykker sig mere end nogensinde, er det derfor svært at fastholde et venskab, der relaterer sig til en livssituation, man ikke længere er i."

Faktisk opstår problemer i et venskab typisk ved, at man hænger sig for meget i en fælles fortid, der ikke bygger på samme værdier som i nutiden. Hvis de gamle venskaber skal holde ved, skal vi blive langt bedre til at opdatere dem, mener leder af Institut for Dynamisk og Spirituel Psykoterapi, David BR Camacho:

"Meget ofte er gamle venskaber rene genindspilninger af det, der var engang. Man kommer til at indtage den rolle, man havde i ungdommen, og det kan være befriende og nostalgisk for en stund, men det er sjældent det samme billede, man har af sig selv i dag, og derfor vil man ikke fastholdes i den gamle rolle."

Ser man på nutidens unge, tyder meget på, at antallet af barndomsvenskaber vil blive stadig mindre, vurderer flere ungdomsforskere.

For tidens store mantra om at være i kontant udvikling rammer ikke mindst de unge, som blandt andet reagerer ved at skifte sociale relationer meget hyppigere end tidligere. Dertil kommer udviklingen af en helt ny type venner gennem internettets sociale venskaber, der er karakteriseret ved at være mere flygtige og overfladiske.

Netop de digitale venskaber kan dog også blive det lange venskabs redning, mener Casper Høeg Radil:

"Om en generations tid vil der være mennesker, der har holdt barndomsvenskaber ved lige trods store afstande og uden at ses på grund af internettet. Spørgsmålet er så, om vi til den tid vil kalde sådan en relation for et venskab."

henriksen@kristeligt-dagblad.dk