Prøv avisen

Livsstærke 100-årige rokker ved billedet af alderdommen

Flere og flere danskere bliver 100 år, og mange er friske og livsstærke trods den fremskredne alder. De kan være med til at ændre synet på ældre, mener professor og aldringsforsker. Foto: Cristian Newman/Unplash

I takt med at flere danskere runder 100 år, ændres også opfattelsen af alder

Dr.med. Thomas Castberg er netop fyldt 100 år. Ved den ældre mands foretrukne lænestole ligger iPaden til opladning. Han ser internettets muligheder som et af de største fremskridt i hans levetid.

”Det er jo utroligt, hvad man kan finde ud af på internettet,” siger han.

Med sit velbevarede videbegær og sin begejstring for teknologien er han med til at ændre billedet af, hvordan livet leves ind i det trecifrede. Det siger lektor Karen Munk, psykolog med ph.d. i alderdomspsykologi ved Aarhus Universitet:

”At flere fylder 100 år er med til at rokke ved vores billede af alder, og de 100-årige bidrager til en ny forståelse af, hvad det vil sige at blive gammel, som smitter af på de 70- og 80-årige. Selv-om man numerisk bliver ældre, så kan vi se, at folk funktionsmæssigt bliver yngre.”

Rummelig ældrerolle

Professor Kaare Christensen fra Dansk Center for Aldringsforskning ved Syddansk Universitet mener, at vi allerede i dag har fået en anden opfattelse af alder. Der hersker, hvad han beskriver som en mere rummelig ældre-rolle. Tag nu dr.med. Thomas Castberg. Han stod på ski, til han var 87 år, og siden koncentrerede han sig om golf. Som 100-årig spiller han stadig bridge.

Professor Kaare Christensen siger:

”Den vigtigste faktor i forhold til den mere rummelige ældrerolle er, at de 70- til 80-årige fungerer bedre end tidligere. I min barndom så man ikke mænd over 60 år spille fodbold hjemme i Holstebro. De havde måske lysten til det, men de holdt op med den slags, når de var fyldt 35 år. I dag giver kulturen ældre lov til at være fysisk aktive, svinge hofterne som Mick Jagger, men også til at fordybe sig i slægtsforskning eller ornitologi. Der er sket en frisættelse af den gode aldring, i takt med at vi har fået flere friske ældre. I sundhedsvæsnet betyder det, at man i dag ser på ældre, som var de midaldrende. Da jeg blev læge for snart 30 år siden, var man eksempelvis mere tilbageholdne med at give de, som var over 65 år kemoterapi.”

Læge og aldringsforsker Henning Kirk genkender dog ikke den mere rummelige ældrerolle, som Kaare Christensen beskriver.

”Grundlæggende har befolkningen og medierne negative vurderinger af alderdommen, og når man så hører om en 100-årig, vil man sige, at det er undtagelsen, som bekræfter reglen. Mediernes dækning af ældre i Danmark har ofte fokus på svækkede gamle, selvom billedet er mere nuanceret.”