Autoriteten i Danmark har skiftet karakter. Den lyseblå politiskjorte, lærerens løftede pegefinger og den hvide præstekrave har ikke længere monopol på samfundets autoritet, og ind i autoritetsbilledet er blandt andet trådt livsstilseksperter med hverdagsrådgivning.
Det vurderer flere eksperter, Kristeligt Dagblad har talt med.
Der er ikke tale om, at autoriteten hos eksempelvis domstole og politiet er fuldstændig udhulet, men autoriteten i Danmark har fået et nyt ansigt.
Etablerede autoriteter bliver i stigende grad draget i tvivl, og det voksende informations- og uddannelsesniveau betyder, at vi gør os til autoriteter i vores eget liv. Vi fokuserer på, hvad det gode liv er, og hvor vi skal hen, og det konfronterer os med store, åbne spørgsmål. Dér etablerer alternative autoriteter sig, siger Henrik Kaare Nielsen, professor i æstetik og kultur ved Aarhus Universitet, hvor han har forsket i generationernes forhold til autoriteter.
Disse alternative autoriteter kan være livsstilseksperter, fordi de hjælper os i den tomhed, som opstår i kølvandet på de etablerede autoriteters forfald. For de gamle autoriteter var kulturelle fikspunkter, vi kunne læne os op ad.
LÆS OGSÅ: Er sundhed blevet den værdi, andre værdier måles mod
Men de nye autoriteter kommer og går i en lind strøm. I dag er autoriteterne måske livsstilseksperter, men de har ikke den almene anerkendelse og institutionelle tyngde som tidligere tiders autoriteter, og de skifter derfor i takt med udviklingen i individernes identitetsmæssige behov, siger Henrik Kaare Nielsen.
At danskerne faktisk drages mod autoriteter fremgår af Den Danske Værdiundersøgelse udgivet i efteråret 2010. Den viste, at 59 procent af danskerne mener, det er godt, hvis der fremover vises mere respekt for autoriteter. I 1999 mente blot 34 procent, at det var godt.
Ifølge Heine Andersen, professor i sociologi ved Københavns Universitet og forfatter til opslaget om autoritet i Den Store Danske Encyklopædi, er autoritet en egenskab, som gør en person i stand til at vejlede i moralske spørgsmål og at skelne mellem sandt og falsk. Og den rolle kan livsstilseksperter til en vis grad indtage, mener han.
I et traditionelt samfund kunne religiøse ledere indtage autoritetsrollen, men i et moderne, mere sekulariseret samfund skal vejleder- og lederrollen bygge på mere rationelle begrundelser og overvejelser. Den rolle kan livsstilsfolk, økonomer og eksperter af forskellige slags i nogle sammenhænge overtage, men grænsen er mudret. For autoriteten i samfundet er blevet fragmenteret, så mange orienterer sig mod forbilleder og idoler, som så tildeles rollen som autoriteter.
I foråret 2010 konkluderede religionsforsker Iben Krogsdal det på en anden måde i en undersøgelse fra Aarhus Universitet: Livsstilseksperter er blevet de nye præster med konkrete anvisninger til at tilfredsstille moderne kvinders spirituelle behov.
Behovet for autoriteter viser sig dog ikke kun i, at livsstilseksperter ophøjes til autoriteter. Større, uhåndterbare begreber får også mere og mere autoritet, mener Ole Bjerg, lektor og leder af ledelsesfilosofigruppen på Handelshøjskolen i København, CBS. Eksempelvis får det løst definerede begreb markedet magt.
Autoriteten er blevet trukket ud af de direkte relationer mellem eksempelvis mand og kvinde og voksen og barn. Engang var manden en autoritet på nogle punkter, mens kvinden var på andre, men nu er det hele til forhandling. Derfor opstår autoriteten i mere indirekte forhold som med markedet. Ingen ved rigtig, hvad det er, men det er en kraft, vi bøjer os for. Selv når vores statsminister indfører en finanspagt, tager hun ikke autoriteten på sig, men overfører den til markedet, som vi må indrette os efter. Autoriteten er forskudt fra enkelte faggruper til for eksempel markedet.