Mænd i mørke jakkesæt ansat af uetiske virksomheder går rundt i skyggerne på Christiansborgs gange med skjulte dagsordener og manipulerer politikerne bag den demokratiske scene. Sådan er der mange, som forestiller sig lobbyisters arbejde.
Og det er ikke uden grund, mener Mads Christian Esbensen, der selv har 10 års erfaring som rådgiver og lobbyist for flere af landets største virksomheder.
LÆS OGSÅ: Forbrugere vil kende lobbyisters løn og magt
Han er nu klar med bogen Lobbyisme i organisationer, hvor han vender vrangen ud på lobbyismens aktører og metoder. Samtidig argumenterer han for nødvendigheden af en mere gennemskuelig branche, som skal sikre den et bedre omdømme og mere indflydelse.
Hvorfor er dansk lobbyisme generelt præget af lukkethed?
Det kan være en fordel for nogle virksomheder, hvis de offentligt kan have en profil udadtil, men indadtil have lobbyister, der præger politikerne i en anden retning. De fleste virksomheder vil for eksempel gerne fremstille sig selv som grønne. Men disse virksomheder ønsker primært grønne afgifter, som stiller dem konkurrencemæssigt bedre end deres konkurrenter. En anden ting er, at mange opfatter lobbyisme som noget illegitimt og udemokratisk. Det er myten om Danmark som et lille Korsbæk, hvor vi alle sammen læser Korsbæk Tidende, og vi kender hinanden. Sammen kan vi diskutere os frem til de bedste løsninger og måder at fordele ressourcerne på. I vores idealforestilling om demokrati findes der derfor ikke lobbyister, ligesom der heller ikke findes spindoktorer. Og derfor holder mange virksomheder det hemmeligt, at de bruger mange millioner på lobbyister.
Hvilken indflydelse har dansk lobbyisme?
Lobbyister har langt større indflydelse, end man umiddelbart skulle tro. De har adskillige fingeraftryk på mange lovforslag og samfundsbeslutninger. Men præcis hvor stor er ikke til at sige, da ingen har undersøgt omfanget af dansk lobbyisme. Mange tror fejlagtigt, at det er på de symbolpolitiske spørgsmål, at lobbyister har stor indflydelse. Det har de faktisk ikke. Der, hvor man har indflydelse, er på al den politik, som foregår under overfladen i embedsapparatet, og som ikke bliver diskuteret særlig meget i offentligheden. Lobbyister flokkes der, hvor pengene er.
Kan du komme med nogle eksempler?
Et rigtig godt eksempel er tilskud til medicin. Der bliver skubbet rundt på milliarder af kroner, når man ændrer bare lidt på reglerne for tilskud. Det har enorm betydning for indtjeningen i medicinalvirksomhederne. Et andet eksempel var diskussionen om afgift på fedt. Om fedt fra knoglemarv blev medtaget i afgifterne, betyder millioner af kroner for nogle virksomheder, men er ikke særlig sexet at debattere i medierne eller rundt om i frokoststuerne. Spørgsmål om regler, afgifter og tilskud er generelt der, hvor politikernes beslutninger har stor betydning for virksomhederne. Og derfor har en del virksomheder ansat store korps af lobbyister til at præge disse områder.
På hvilke områder spiller lobbyisme så en mindre rolle?
Lobbyisme spiller sjældent en stor rolle i de mere følelsesladede og symbolpolitiske diskussioner. Dem er medier og befolkning ellers ofte optaget af. For eksempel er der ikke mange lobbyister, som har forsøgt at influere regeringen i sagen om betalingsringen. For de enkelte virksomheder er det ikke et spørgsmål om millioner og milliarder, at de skal betale nogle relativt små afgifter. Men det fyldte meget i befolkningen. Et andet område, som lobbyisterne har påvirket meget lidt, er de seneste 20 års indvandringsdebat, fordi det spørgsmål sjældent er afgørende for den enkelte virksomheds bundlinje, siger han og fortsætter:
Jo mere specifik interesse den enkelte virksomhed har i en sag, jo mere forsøger den gennem lobbyister at påvirke beslutningstagerne. For eksempel er DSB relativt ligeglade med niveauet for indkomstskat. I stedet er man meget optaget af at bearbejde holdninger i befolkningen og vælgerkorpset, så man her får en opfattelse af, at øget konkurrence vil betyde en forringelse af serviceniveauet for den offentlige transport og ikke det modsatte.
Selvom danske lobbyister har stor indflydelse, argumenterer du alligevel for, at de er langt bagefter USA og mange andre europæiske lande. Hvordan kan det være?
Branchen er slet ikke lige så gennemsigtig og professionel, som man ser mange andre steder. Det skyldes blandt andet, at Danmark historisk set er præget af små og mellemstore virksomheder. Først inden for de seneste 20 år har Danmark for alvor fået en stribe store multinationale virksomheder. Og derfor er de også bagefter i forhold til at opbygge store afdelinger af professionelle lobbyister i forhold til megavirksomhederne i nogle af de store lande. Derfor kan vi lære en masse af dem.
Hvordan ser du gerne dansk lobbyisme udvikle sig?
Et af problemerne er, at der render mange danske lobbyister rundt, som ikke er særligt dygtige. Og det betyder, at politikerne måske ikke gider lytte til dem. Mange af dem er tidligere politikere, der laver det, som jeg vil kalde for frokostlobbyisme. De spiser nogle middage med folk i deres netværk og argumenterer i forbifarten for deres sager. Man er sjældent gået skriftligt til værks og har brugt værktøjer, som man ser i andre lande. For eksempel er det sjældent, man får foretaget store uafhængige undersøgelser, inddrager forskere og Gallup-målinger, som er med til at legitimere det fornuftige i at gøre en ting, fordi man kan dokumentere, at en beslutning faktisk har en positiv effekt på samfundet. På den måde kan en virksomheds kommercielle interesser sagtens være forenelige med, hvad der er bedst for samfundet. Men er virksomhedens lobbyarbejde usofistikeret, kan det være svært at overbevise politikerne om en ellers god sag. Så tager politikerne måske en anden og mindre god løsning for samfundet.
Hvordan skal dansk lobbyisme blive mere åben og professionel?
Lobbyisme har et stort og vigtigt potentiale, fordi mange virksomheder ligger inde med en specialviden, som politikerne ikke kan få andre steder. Den viden kan være altafgørende for at træffe de bedste beslutninger for samfundet. Men det kræver, at man er mere åben om det, for at lobbyismen får et bedre renomme og bliver mere legitim. Derfor er det oplagt, at lobbyister bliver registreret og certificeret på samme måde, som det er påkrævet af en advokat eller læge.
Hvad kan man ellers gøre?
Samtidig er der behov for en rigtig master-uddannelse af lobbyister, så man sikrer, at det er dygtige og specialiserede folk, som varetager hvervet. Desuden bør man nedsætte en kommission, som undersøger omfanget af lobbyisme. Den viden er nødvendig for, at man kan lave nogle gode og fornuftige regler, som sikrer mere gennemsigtighed og kvalitet i branchen. For eksempel at politikerne offentligt registrerer, hvilke lobbyister de mødes med. Det vil skabe mere troværdighed omkring branchen hos både politikere og befolkning. Og sådan bør lobbyisme være en åben og legitim del af den demokratiske proces. For der er behov for lobbyisme, der har været en vigtig del samfundet siden demokratiets fødsel. Men den skal være langt bedre, end den er i dag.