Prøv avisen
Politisk analyse

Lockout og udligning udfordrer kommunepartiet

Kommunernes Landsforening, Paraplyorganisationen for Danmarks 98 kommuner, indledte i går sit to dage lange Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. De blev mødt af demonstranter ved indgangen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Udsigten til en mulig storkonflikt i det offentlige og ikke mindst et rivegilde om udligningen mellem Øst- og Vestdanmark ligger milevidt fra den dominerende selvforståelse i det kommunale Konsensusdanmark

”Vi er stærkest, når vi lægger rygmærket i våben- huset og samarbejder på tværs af partiskel for at levere den bedste velfærd til borgerne.”

Sådan lød det fra den afgående formand for Kommunernes Landsforening, borgmester Martin Damm (V), da paraplyorganisationen for Danmarks 98 kommuner i går indledte sit to dage lange Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg.

Han mente ligefrem, at kommunerne skulle være stolte af, at smagsdommere kritiserer dem alle for at tilhøre ”Kommunepartiet”. Underforstået at kommunerne har stort set samme overordnede interesser uanset borgmesterens partifarve.

Den holdning blev bekræftet af den nye formand for foreningen, Aarhus’ socialdemokratiske borgmester Jacob Bundsgaard. Han blev på et pressemøde spurgt, hvilken forskel det ville gøre, at han nu var blevet formand i stedet for Venstremanden Martin Damm, men det ville han overlade til andre at svare på. Grundlæggende vil de to køre videre i samme retning som hidtil, nu blot med ombyttede poster.

Men mødet i Aalborg holdes med udsigten til en storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked. Adskillige delegerede, først og fremmest fra Enhedslisten og SF, men også enkelte socialdemokrater, kritiserede Kommunernes Landsforening for at have udsendt et lockoutvarsel til 250.000 medarbejdere i kommunerne. Som at smide en atombombe, efter at fagforeningerne har smidt en knaldperle i form af få og afgrænsede strejkevarsler, som en af de delegerede fra Enhedslisten udlagde teksten. Selv De Radikales byrådsdelegation kritiserede lockoutvarslet i en pressemeddelelse, skønt partiets medlem af KL’s bestyrelse, borgmester Leon Sebbelin fra Rebild Kommune, stemte for det i forgårs.

Martin Damm forklarede, at KL har følt sig nødsaget til at udsende det brede lockoutvarsel, fordi lønmodtagerne har udsendt deres strejkevarsler, inden Forligsinstitutionen havde fået en chance for at finde en løsning. Strejkerne ville gå ud over handicappede og ældre, påpegede den afgående formand.

Flere af de kritiske delegerede hævdede, at kommunerne kunne have en økonomisk interesse i en lockout, fordi de så sparer lønkroner. Men det er selvfølgelig en kortsigtet betragtning. På længere sigt skader en konflikt samfundsøkonomien og dermed også den kommunale økonomi, og samarbejdsklimaet med de ansatte kan blive påvirket flere år frem, hvad lærerkonflikten fra 2013 klart viste.

Bundlinjen er, at kommunerne har en stor interesse i at undgå en konflikt. Kommunerne står nemlig med en række presserende problemer på velfærdsområdet, blandt andet med at tiltrække arbejdskraft, særligt inden for områder som ældrepleje, social og sundhed, teknik, miljø og undervisning. En undersøgelse blandt 79 kommuner viser for eksempel, at tre fjerdedele af dem har ”mangel” eller ”stor mangel” på arbejdskraft på ældreområdet. På lærerområdet melder en tredjedel af de adspurgte kommuner om mangel på arbejdskraft i et eller andet omfang.

En storkonflikt kan vise sig at være gift for at løse den udfordring de kommende år, hvor der bliver hård kamp om at kapre de unge på arbejdsmarkedet.

Hvad der imidlertid også truer sammenholdet i ”Kommunepartiet”, er slagsmålet om den økonomiske udligning mellem Øst- og Vestdanmark. Der frister det at tage rygmærkerne på, selvom de i KL-regi ikke bærer partibogstaver, men nærmere navne på landsdele. Efter de foreløbige modeller fra Finansieringsudvalget i Økonomi- og Indenrigsministeriet skal kommunerne i hovedstadsområdet aflevere et milliardbeløb til andre kommuner, uanset hvilken model det ender med. Blandt andet mener man, at kommunerne i hovedstadsområdet er blevet overkompenseret for at have flere indvandrere end resten af landet.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp (S), sagde på mødet i Aalborg, at hans kommune ville miste 200 millioner kroner, og heraf ville Aalborg få de 50. Dem undte han gerne Aalborg, hvis byen samtidig ville overtage omkring 7000 ikke-vestlige indvandrere fra Ishøj.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), foreslog op til mødet, at staten skulle spæde ekstra penge ind i forhandlingerne om udligningsordningen, fordi der under alle omstændigheder bliver brug for at bruge flere penge på velfærden de kommende år.

Hun satte ikke beløb på, men budskabet blev godt modtaget i ”Kommunepartiet”. Forude venter under alle omstændigheder vanskelige forhandlinger om økonomien og velfærden de kommende år, med eller uden rygmærker.