Løft af psykiatri kræver ændret holdning til psykisk sygdom

Sundhedsstyrelsen er klar med ny plan, der skal sikre markant løft i psykiatrien. Det er helt afgørende for planens succes, at både politikernes og befolkningens holdning til psykisk sygdom ændres, lyder det fra patient og psykiatere

Sundhedsstyrelsen nye plan for psykiatrien skal blandt andet gøre det mere eftertragtet at arbejde i psykiatrien.
Sundhedsstyrelsen nye plan for psykiatrien skal blandt andet gøre det mere eftertragtet at arbejde i psykiatrien. . Illustration: Morten Voigt.

Da Steen Moestrup som ung økonomistuderende blev indlagt fire måneder på en psykiatrisk afdeling, holdt han det hemmeligt for sine studiekammerater. I dag er Steen Moestrup 56 år og førtidspensionist. Han har været indlagt i psykiatrien omkring 20 gange, fået medicinsk behandling gennem mange år og har fået stillet talrige diagnoser som bipolar lidelse og borderline. Ofte har han følt, at han som patient ikke blev tilstrækkeligt inddraget i behandlingen.

Steen Moestrup ser det som et stort fremskridt, at Sundhedsstyrelsen i går fremlagde en 10-års plan med 37 anbefalinger til et langsigtet løft af psykiatrien med særlig prioritering af fem områder: Tidlig hjælp til børn og unge, hjælp til patienter med tunge lidelser som skizofreni, øget faglighed, mere personale samt forskning i afstigmatisering af psykisk sygdom. 

Det sidste punkt er ifølge Steen Moestrup afgørende, hvis det skal lykkes at ændre forholdene i psykiatrien.

”Sundhedsstyrelsen har fremlagt en flot og ambitiøs plan. Men hvis forholdene for psykisk syge skal forbedres, er det vigtigt, at vi begynder at kunne tale lige så åbent om psykisk sygdom som om fysiske sygdomme, og samtidig skal patienterne inddrages langt mere. Der sker fremskridt i disse år, og jeg er selv begyndt at sige åbent, at jeg er førtidspensionist på grund af en psykisk sygdom. Men der er stadig alt for meget skam forbundet med psykiske lidelser,” siger Steen Moestrup, der har deltaget i den nye rapports styregruppe som brugerrepræsentant.

Bedre chancer for succes

Sundhedsstyrelsen har tidligere i 2013 og 2018 fremlagt planer, der skulle forbedre psykiatrien, men formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab, speciallæge Gitte Ahle, vurderer alligevel, at den nye plan har bedre chancer for at lykkes end tidligere planer. 

”Det, der er så vigtigt, er, at politikerne i den politiske behandling ikke begynder at plukke deres mærkesager ud og give satspuljemidler til dem, men ser den samlede og prioriterede plan. Det er meget positivt, at den nye plan er prioriteret, så man sætter først ind der, hvor nøden er størst, nemlig i forhold til børn og unge og de svære psykiske lidelser,” siger Gitte Ahle.

Formanden for Dansk Psykiatrisk Selskab finder det vigtigt, at de penge, som politikerne senere skal bevilge, går til at løfte antallet af sengepladser, til ambulant psykiatri samt til at løfte kvaliteten af behandlingen på psykiatriske bosteder.

”Det nytter for eksempel ikke at give penge isoleret til selvmordsforebyggelse. For antallet af selvmord rykker sig ikke, før vi forbedrer den grundlæggende behandling. Den øgede tvang, de mange flere retspsykiatriske patienter og det stigende antal psykisk syge hjemløse samt det forhold, at psykiatriske patienter dør 10-15 år tidligere end andre, er alt sammen symptomer på en nødlidende psykiatri. Før vi kan få et kapacitetsløft, så vi kan give en ordentlig behandling, kan vi ikke rette op på de problemer,” mener Gitte Ahle.

Hun ser det også som afgørende for planens succes, at holdningen til psykisk sygdom ændres helt fra det øverste niveau i Folketinget. Psykiatrien bør for eksempel ikke behandles anderledes end andre lægelige specialer for eksempel i finanslovsforhandlinger.

”Den øgede fokus på psykiatrien har været medvirkende til, at flere unge læger har søgt specialet. Det er ikke specialet, men forholdene for patienterne og muligheden for at behandle dem ordentligt, der har været problemet. Alt for meget personale er de senere år sivet væk fra hårde arbejdsvilkår på psykiatriske afdelinger,” siger Gitte Ahle.

Supertanker skal vendes

Poul Videbech, professor i psykiatri og overlæge på Psykiatrisk Center Glostrup, peger også på, at en ændret holdning til psykisk sygdom er afgørende for den nye plans succes. Det gælder både opfattelsen i befolkningen og i forskningsverdenen, hvor psykiatrien er forbundet med manglende prestige, siger Poul Videbech.

“Det har betydning for rekruttering af personale, men det har så sandelig også betydning for, hvordan de her mennesker, som er syge, ser på sig selv. Hvis man gør psykisk sygdom til et moralsk anliggende, går der endnu længere tid, før man søger hjælp, og så bliver sygdommen endnu sværere at behandle.” 

Poul Videbech erkender, at det er en supertanker, der skal vendes, når man vil ændre synet på psykisk sygdom. Det vil blandt andet kræve mere forskning på området, der kan føre til, at psykiske sygdomme i højere grad ligestilles med fysiske sygdomme. Derudover er der brug for modige mennesker, som stiller sig frem og fortæller om deres sygdom, som for eksempel forfatter Peter Øvig Knudsen har gjort, siger professoren.

“Sådan noget er meget, meget vigtigt. Har man fået et nyt hjerte ved en hjertetransplantation, er man vældig glad og stolt og vil gerne lade sig interviewe til pressen. Men har man fået behandlet en depression, vil de fleste mennesker dukke hovedet, skamme sig og ikke have lyst til fortælle om det, selvom de faktisk er blevet raske. Der er en meget udtalt stigmatisering og ikke mindst selvstigmatisering.”