Prøv avisen
Politisk analyse

Løkke jagter den tabte midte, som er ”på vild flugt” fra de borgerlige partier

I bogen "Befrielsens øjeblik" lufter Lars Løkke Rasmussen muligheden for et SV-regeringssamarbejde efter valget. Han har tumlet med idéen længe, og i marts kontaktede han Kirsten Jacobsen for at stille sig til rådighed for interviews til ”den svære to’er” som opfølgning på portrætbogen ”Løkkeland”, som hun skrev tilbage i 2006. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Lars Løkke Rasmussens overraskende overvejelser om en SV-regering har først og fremmest adresse til midtervælgerne og De Radikale. Det kan gøre regeringsforhandlingerne endnu vanskeligere efter valget, end de i forvejen ser ud til at blive

Det blev et af den slags pressemøder, der går over i den politiske historie, da statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag formiddag stillede op sammen med forfatteren Kirsten Jacobsen for på Politikens Forlag i København at præsentere samtalebogen ”Befrielsens øjeblik”.

I bogen lufter han muligheden for et SV-regeringssamarbejde efter valget. Han har tumlet med idéen længe, og i marts kontaktede han Kirsten Jacobsen for at stille sig til rådighed for interviews til ”den svære to’er” som opfølgning på portrætbogen ”Løkkeland”, som hun skrev tilbage i 2006.

Statsministerens analyse af dansk politik i foråret 2019 lyder, at yderfløjene truer den politiske stabilitet og handlekraft. I bogen er det især Nye Borgerliges ultimative krav på udlændingeområdet, han problematiserer, men siden er Stram Kurs kommet med endnu voldsommere og mere urealistiske krav – for eksempel om deportation af hundredtusinder af herboende muslimer og opsigelse af internationale konventioner.

Lars Løkke Rasmussen er tidligere igen og igen blevet konfronteret med sin udtalelse om, at han ikke ville være statsminister for enhver pris. Nu udlægger han, at det betyder, at han ikke vil regere på mandater fra de to partier yderst til højre. Så hvis der efter valget bliver borgerligt flertal, inklusive de to partier, kunne SV-regeringen være et alternativ. Det åbner han døren på klem for.

Det er en stor satsning, som både sætter det borgerlige samarbejde og sammenholdet internt i Venstre på spil, også fordi der foreløbig slet ikke ser ud til at blive et borgerligt flertal – med eller uden Nye Borgerlige og Stram Kurs. Derfor kan bogen vise sig at blive den politiske overlever Lars Løkke Rasmussens sidste træk.

Som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, forebløbig afviser blankt. Det kan hun ikke se for sig.

Politik handler trods alt om, at man skal dele sig efter anskuelser, pointerer hun, og Venstres anskuelser ligger stadig langt fra Socialdemokratiets, når man ser på de sidste fire års politik fra den borgerlige regering.

Løkkes håb er, at regeringsforhandlingerne efter valget viser sig så svære for Mette Frederiksen, at hun senere kan se idéen i den brede regering. Det paradoksale er, at netop den mulighed styrker Mette Frederiksen i forhold til Enhedslisten, SF og Alternativet, fordi hun nu efter en valgsejr kan ”true” med at danne en SV-regering, hvis de stiller ultimative krav til hende.

Samtidig skaber bogen en ny konflikt internt i Venstre, som ripper op i den gamle formandsstrid mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen. Statsministeren havde i 2015 lovet sin kone, at det var sidste gang, han stillede op, men alligevel stiller han nu op igen.

Han forklarer, at hvis ikke der er en sikker hånd på roret, går skibet ned. Underforstået, hvis næstformand Kristian Jensen skulle have overtaget ledelsen af regeringen, ville det være gået galt.

Kristian Jensen blev som den øvrige Venstre-top først orienteret om bogen aftenen før udgivelsen, og han lagde straks afstand til budskabet om en SV-regering.

De andre borgerlige partier gjorde mere eller mindre det samme, men både Liberal Alliance og De Konservative kan nu for alvor gå på jagt efter skuffede Venstre-vælgere.

I Dansk Folkeparti står man undrende tilbage efter i to år at være blevet kritiseret af Venstre for at have flirtet med Socialdemokratiet. Nu står Venstre ligefrem og taler om et regeringssamarbejde, endda uden at nævne Dansk Folkeparti som en mulig del af det.

Det kan blive en meget lang valgkamp for de borgerlige partier.

Men hvorfor komme med et så dramatisk og risikabelt udspil midt i en for regeringen vanskelig valgkamp?

Det første og mest åbenlyse svar er, at Lars Løkke Rasmussen ikke har noget at tabe. Han står med ryggen mod muren og vil miste alt, hvis valget falder ud, som målingerne viser. Hvorfor oppositionen da også kalder det ”panik før lukketid”.

Et politisk rationale bag budskabet kan måske alligevel skimtes. Som den liberale kommentator med indsigt i Venstres forhold Jarl Cordua fortalte på TV 2 News, har Venstre set interne målinger, som viser, at midtervælgerne er ”på vild flugt” fra de borgerlige partier. De er angiveligt rædselsslagne over muligheden for, at en borgerlig regering bliver afhængig af Stram Kurs og Nye Borgerlige. Desuden er der stor vælgeropbakning til idéen om en bred midterregering.

Det er en plausibel forklaring på Det Radikale Venstres og Socialdemokratiets hidtidige fremgang i meningsmålingerne. Derfor kan Løkkes træk ses som et sidste forsøg på at trække midtervælgere tilbage til Venstre.

Den befrielse, han taler om, er befrielsen fra det dysfunktionelle regeringssamarbejde de seneste fire år.

Nu kan Venstre tale frit, love vælgerne velfærd og lægge sig tæt på Socialdemokratiet. Mette Frederiksen maler modsat billedet af en afgrundsdyb forskel på de to partier på områder som centralisering, den grønne dagsorden, pension, ulighed og velfærd. Så hun vil fortsat danne en ren mindretalsregering alene efter valget.

Her kan man bide mærke i, at Det Radikale Venstre som stort set det eneste parti er begejstret over Lars Løkke Rasmussen idé. Netop De Radikale vil formentlig stadig være afgørende for, om Mette Frederiksen kan danne regering efter valget, og alt efter, hvordan stemmerne falder, kan det ende med, at De Radikale i regeringsforhandlinger lægger pres på Socialdemokratiet for at skabe den regering, Lars Løkke Rasmussen taler om, måske endda med radikal deltagelse.

Noget andet er, om en sådan regering bliver funktionsduelig, og hvad den vil betyde for det borgerlige samarbejde på længere sigt. Lars Løkke Rasmussen har sat meget på spil.