Prøv avisen

Løkke og Frederiksen strides om pensionsalder

Det ventes, at S-formand Mette Frederiksen (til venstre) og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) (til højre) tager en hed diskussion om pension en del gange i den kommende valgkamp. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen taler om en justering af pensionsalderen, men hvordan det skal gøres, svæver i det uvisse lige inden valget.

Fremtidens pensionsalder og retten til en tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af nedslidning fylder en del i det politiske landskab i disse dage.

Regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale forhandler om en forbedret seniorførtidspension, som på kort sigt skal gavne de nedslidte.

Når den aftale efter alt at dømme er i hus om kort tid, forventes det af mange iagttagere, at valgudskrivelsen kommer kort derefter.

Netop pensionsspørgsmålet kommer til at fylde en hel del i valgkampen. Det vurderer Børsens politiske kommentator, Helle Ib.

- Hvis jeg skal pege på ét tema, der ikke handler om udlændinge, men som kommer til at fylde i valgkampen, så bliver det lige præcis disse spørgsmål om danskernes pensionsalder og tidligere tilbagetrækning, hvis man er nedslidt.

- Det her bliver det absolut mest konkrete tema, når vi taler økonomisk politik, siger Helle Ib.

I weekenden meldte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig for alvor på banen i pensionsdebatten. Det skete i et interview med Berlingske.

Her luftede han blandt andet tanker om at justere pensionsalderen fra 2040, hvor pensionsalderen kommer over 70 år.

Meldingen skal ifølge Helle Ib ses som et modsvar til Socialdemokratiets pensionsudspil fra januar.

Mens Socialdemokratiet blandt andet ønsker en differentieret pension, lægger Løkke op til at justere velfærdsaftalen fra 2006.

Den går kort sagt ud på, at borgerne gennemsnitligt skal have 14,5 år på pension i forhold til den gennemsnitlige levealder.

Men det kan blive dyrt at ændre aftalen. Det mener professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Løkkes forslag går eksempelvis ud på at lade pensionsalderen stige langsommere eller gøre det muligt at trække sig tilbage tidligere mod en lavere ydelse i folkepension.

Langsigtede justeringer kan ifølge professoren ikke hænge sammen, medmindre man tilpasser den offentlige sektor med eksempelvis besparelser eller skatteforhøjelser.

Bo Sandemann Rasmussen fortæller, at en mindre justering ikke vil have den samme konsekvens.

- Der vil være rum til, at man kan være mere gavmild og lade folk gå lidt tidligere på pension i en periode. Det kan man i princippet gøre uden at slå bunden ud af statskassen, siger han.

Regeringen har kritiseret Socialdemokratiet for at være ukonkret i partiets forslag.

Det er også uvist, hvilke grupper der skal kunne trække sig tidligere tilbage i S-udspillet. Løkkes forslag er dog heller ikke specielt konkret, vurderer Helle Ib.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Bent Greve er det vanskeligt at pege på en faggruppe, som er mest nedslidt.

Derfor mener han, at det er for upræcist, hvis man peger på en faggruppe og siger: "I er mest nedslidte, I kan trække jer tidligere".

- Seniorførtidspensionen er et bedre værktøj, under forudsætning af at man ændrer kriterierne, så den bliver nemmere at få, siger Bent Greve.

Der skal senest være folketingsvalg 17. juni. Der spekuleres dog i et dobbeltvalg 26. maj. Her er der allerede valg til Europa-Parlamentet.

/ritzau/