Løkke træder igen på alle Dansk Folkepartis ligtorne

Statsministerens nytårstale var en eksercits i globaliseringens og EU’s velsignelser og genoplivede 2025-planens centrale idéer: Senere pensionsalder, lavere skat og lavere uddannelsesstøtte. Løkke udfordrer DF’s parløb med S, og efterårets politiske drama kan snart blusse op igen

Forud for nytårstalen havde Lars Løkke Rasmussen opfordret sine følgere på det sociale medie Facebook til at komme med idéer til talen, og det havde over 1700 personer gjort.
Forud for nytårstalen havde Lars Løkke Rasmussen opfordret sine følgere på det sociale medie Facebook til at komme med idéer til talen, og det havde over 1700 personer gjort. Foto: Melissa Hjerrild Kühn/Polfoto.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) talte i aftes om Lise Nørgaards legendariske tv-serie Matador, og hyldede tjenestepigen Agnes, der blev iværksætter, mens Damernes Magasin gik ned, fordi det kun så ”den gamle verden.”

Anledningen til at tage tv-serien op i nytårstalen var, at Lise Nørgaard i år fylder 100 år, og umiddelbart kunne både Dansk Folkepartis leder Kristian Thulesen Dahl og Socialdemokraternes politiske ordfører Nicolai Wammen godt lide, at statsministeren trak Matador frem. Men på TV2 News gjorde de begge klart, at de ikke ligefrem var enige med statsministeren i hans tolkning af serien ind i nutidens politik.

Forud havde Lars Løkke Rasmussen opfordret sine følgere på det sociale medie Facebook til at komme med idéer til talen, og det havde over 1700 personer gjort.

En af dem, Victoria, ville gerne ”høre lidt om, hvordan unge ikke skal frygte fremtiden.” Statsministerens svar til hende og alle andre unge var, at de skulle lukke ørerne, når nogen siger, at alting var bedre i gamle dage – det var det nemlig ikke.

Tværtimod er det kun gået fremad, nutiden er bedre end fortiden, og fremtiden kan blive endnu bedre, lød det optimistiske budskab. Dog med en erkendelse af, at nogle bliver hægtet af ved udsigten til de svimlende forandringer, som globaliseringen og robotiseringen kan føre med sig.

Derfor vil regeringen arbejde for at få alle med, også de skoleelever der klarer sig dårligst. Svaret er imidlertid ikke at bygge mure eller melde sig ud af det internationale og europæiske samarbejde.

Alle skal gøres til vindere, og regeringen vil senere i år komme med en plan, som skal gøre plads for flere på arbejdsmarkedet, så man undgår at gentage den krise, der for 10 år siden ramte landet efter en voldsom højkonjunktur.

Ingredienserne i regeringens opskrift er de samme som i den skrottede 2025-helhedsplan fra den tidligere Venstre-regering:

En højere pensionsalder, lavere uddannelsesstøtte, færre udgifter til asylansøgere samt lavere skat på arbejde.

Statsministeren konkretiserede ikke de enkelte punkter, men principielt udfordrer flere af dem især Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De to partier har bevæget sig tættere og tættere på hinanden i efterårets dramatiske politiske tumult, og det parløb udfordres af nytårstalen.

Hvad Lars Løkke Rasmussen i virkeligheden går op imod, er den brede, internationale strømning i retning af national isolation, hvad enten det er amerikanernes valg af Donald Trump til præsident, briternes nej til EU eller det hjemlige folkeafstemnings-nej til at afskaffe retsforbeholdet over for EU.

Det er også en direkte udfordring af regeringens parlamentariske støtteparti, Dansk Folkeparti, som vil bygge om ikke mure så grænsehegn, løse flygtningekrisen nationalt og begrænse EU’s indflydelse mest muligt. Om noget mener Dansk Folkeparti, at alting var bedre i gamle dage, og for Kristian Thulesen Dahl er Matador et forbillede i den forstand, at det viser et samfund, hvor alle havde fælles, danske værdier, uanset om man var bankdirektør eller grisehandler.

Lars Løkke Rasmussen hyldede ganske vist også den offentlige sektor, danske politibetjente og sundhedspersonale foruden danske udsendtes engagement i krigen mod terror. Men ville han have imødekommet Dansk Folkeparti mere, kunne han have bevæget sig længere ind på talen om dansk identitet, som Dronningen berørte i sin nytårstale nytårsaften, og som bemærkelsesværdigt fik ros fra et bredt udsnit af politiske partier.

Som leder af en trepartiregering er Lars Løkke Rasmussen imidlertid nødt til at tage hensyn til sine regeringspartnere. Hvis han skal gøre alvor af sine ord om ikke at ville være statsminister ”for enhver pris”, må han stå ved sit eget regeringsgrundlag.

Derfor var der ingen vej udenom at nævne skattelettelser og senere tilbagetrækningsalder, selvom han derved kom til at træde på Kristian Thulesen Dahls ømmeste ligtorne.

Nu venter et konkret reformudspil fra regeringen, og med en fortsat tæt alliance mellem Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kan efterårets politiske drama hurtigt blusse op igen.