Prøv avisen
Politisk kommentar

Løkkes front mod Dansk Folkeparti

Det borgerlige flertal er sprængt, men det røde alternativ til Lars Løkke Rasmussens (V) regering forvitrer også. 2018 kan byde på dybe ændringer i det parlamentariske mønster

2017 har været rigt på debatter om forholdet mellem politik og journalistik. Politikere og flere journalister har beklaget en nedgørende, konflikt-fikseret tone i den politiske journalistik.

De seneste uger af folketingsåret og statsministerens nytårstale udgør ingen undtagelse. Medierne så under årets uafklarede forhandlingsforløb om skat og udlændinge et ”cirkus” eller ”en børnehave”. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) nytårstale blev for det meste karakteriseret som en gentagelse af mange tidligere taler – med et ensidigt og mangelfuldt indhold.

Men hvorfor skulle Lars Løkke dog sløse nytårstalens helt unikke mulighed for at tale direkte til vælgerne bort uden egentligt formål? Og hvorfor blev forhandlingssituationen op mod jul så umulig?

Her er mere end cirkus og gentagelser på spil. Den parlamentariske situation har udviklet et voksende spændingsforhold i blå blok, grundlagt af Dansk Folkepartis store valgsejr i 2015 og partiets store vælger-erobringer fra dets hidtil stabile samarbejdspartner, Venstre.

Samtidig har Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S), strammet den socialdemokratiske udlændingepolitik og ført venskabelige drøftelser med DF.

Lars Løkke er konfronteret med en situation, hvor han kun på begrænsede områder kan føre borgerlig politik.

Den kaotiske forhandlingssituation opstod, da Kristian Thulesen Dahl (DF) krævede ”grundlæggende ændringer” i udlændingepolitikken. DF krævede, at flygtninge uden permanent opholdstilladelse skulle isoleres i lejre og fratages mulighed for at arbejde og lære dansk. Samtidig forlangte DF åbenlyse traktatbrud, der nødvendigvis ville blive stoppet af landets domstole.

DF’s krav opstod i desperation efter en historisk og helt uventet tilbagegang for partiet ved kommunalvalget i november og et vedvarende fald i meningsmålingerne. Alliancen med Socialdemokratiet havde styrket S, men svækket DF alvorligt. Noget måtte gøres.

I nytårstalen koncentrerede Løkke sig helt om at understrege og forstærke regeringens hidtil ganske vellykkede linje i udlændingepolitikken. Et rekordstort antal indvandrede er kommet i arbejde kort tid efter deres ankomst. Et resultat af stærk økonomi med stigende beskæftigelse, lovgivning om kontanthjælpsloft og starthjælp og ikke mindst vellykkede aftaler med kommuner og arbejdsmarkedets parter. Der er tale om måske regeringens allerbedste resultater.

DF-partiformand Thulesen Dahls krav om grundlæggende ændringer er i direkte modstrid med Lars Løkkes vellykkede projekt. DF-kravene vil skabe parallelsamfund i helt nyt omfang.

Løkke brugte sin nytårstale til en konfronterende afvisning af Thulesen Dahls krav.

DF-formanden er nu i et sandt dilemma. Han kan sammen med Socialdemokratiet blokere regeringens skattereform, men S er positiv over for Løkkes udlændinge-strategi, der jo også har tilslutning fra fagbevægelsen.

DF risikerer at tabe både på kort og længere sigt, hvis partiet isoleres og handlingslammes, mens det nye brede flertal bag den stramme udlændingepolitik i Løkkes version manifesterer sig.

Det borgerlige flertal er sprængt, kan man sige, men det er det røde alternativ jo sådan set også – ikke mindst i tilfælde af en ny historisk aftale mellem regeringen og S.

Der tegner sig et nyt år i dansk politik fuld af muligheder for dybe ændringer i det parlamentariske mønster.