Det er sjældent, at der bliver råbt i foklketingssalen. Det skete dog ved Folketingets afslutningsdebat mandag aften, Det fik politikere fra Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti på barrikaderne, og De Konservatives leder, Søren Pape Poulsen, og statsminister Mette Frederiksen (S) havde svært ved at se visdommen i, at Sikandar Siddique (løsgænger) ved Folketingets afslutningsdebat gjorde hudfarve til det afgørende for, om man kunne komme i Folketinget eller ej.
”30 sekunder gik der, til man gjorde det til et spørgsmål om hudfarve. Jeg synes, det er dybt skammeligt, hvad der foregår fra talerstolen lige nu,” næsten råbte folketingsmedlem Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige.
”Jeg kommer selv fra kår, der ikke var lette. Forældre, der var misbrugere. Stammeproblemer og alt muligt andet, som man kæmper sig igennem. Skulle jeg have opnået de ting på grund af min hudfarve,” spurgte han rasende.
Sikandar Siddique var ikke overrasket over nye Borgerliges reaktion, når man ”hylder mangfoldigheden” fra Danmarks fineste forsamling.
Han fik opbakning fra politikerkolleger fra De Radikale og Enhedslisten. Enhedslistens politiske leder, Pernille Skipper, havde tidligere i debatten selv forsvaret, at man i en Black Lives Matter-demonstration havde bedt hvide deltagere gå bagest og ikke råbe med på feltråbet ”We can’t breathe.” (Vi kan ikke trække vejret).
Pernille Skipper forklarede, at hun som hvid ikke selv har erfaringer med den racisme, sorte er udsat for, og heller ikke havde følt den på sin egen krop. Det fik Nye Borgerliges leder Pernille Vermund til at undre sig over, at politikere fra Enhedslisten kunne bakke op om en demonstration mod racisme, som i sig selv var racistisk.
Men har Danmark et problem med strukturel racisme?
Ytringsfrihedskommissionen udgav for nylig en rapport om ytringsfrihedens stilling i Danmark, og et af kapitlerne drejede sig netop om racismedebatten og den såkaldte racismeparagraf, paragraf 266b i straffeloven.
Det er den, efter hvilken man kan straffes for at true, forhåne eller nedværdige andre mennesker på grund af deres ”race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.”
Dr.phil. Bodil Due fra Aarhus Universitet sad i kommissionen og tilhørte det mindretal, der mente, at racismeparagraffen burde indsnævres, så den rammer propaganda og trusler om vold. Og at paragraffen i praksis ikke virker efter hensigten.
”Jeg mener virkelig ikke, at vi har strukturel racisme i Danmark,” siger Bodil Due.
Hun erkender dog, at det godt kan være, at mennesker i nogle tilfælde behandles forkert af myndighederne på grund af deres hudfarve, og det skal man være på vagt overfor.
”Det kan godt være, at man i Danmark har en større risiko for at blive stoppet af politiet, hvis man har en mørkere hudfarve end andre. Det hænger sammen med den kriminalitetsratio, man har i visse områder, hvor flere med mørk hudfarve begår kriminalitet. En læge fortalte for nylig i Weekendavisen, at han altid bliver stoppet af politiet og altid bliver kontrolleret i lufthavnen, og sådan noget må man jo tage op med politiet. De skal behandle folk ordentligt,” siger Bodil Due.
Sikandar Siddique læste fra talerstolen også op af de mange racistiske beskeder, han gennem har fået tilsendt. For eksempel: ”Perkersvin, synes bestemt, en idiot som dig skal forlade vores land eller stille dig ud foran min Audi. Så vil de sorte striber være hjulspin og ikke bremsespor.”
”Det er klart forbudt. Hvis han ved, hvem afsenderne er, kan han få dem anklaget ved en domstol. Sådan må man ikke skrive, det er fuldstændig klart,” siger Bodil Due.